Specialestuderende, der indgår kontrakter med deres vejledere, er ikke noget ukendt fænomen på universitetet. Psykologi, Kemi og Informationsvidenskab er nogle af de institutter, der i dag bruger en form for kontrakter som et redskab, når studerende skal i gang med specialet.
Men modsat kontrakterne på Det Teologiske Fakultet er de ikke direkte begrundet med den tid, der formelt er afsat til at skrive specialet.
På Det Naturvidenskabelige Fakultet er kontrakter dog på vej i de nye studieordninger, så specialeperioden på alle fag kommer i overensstemmelse med de formelle krav i Videnskabsministeriets bekendtgørelser, fortæller studieleder, lektor Svend Skyum.
– Der bliver tale om kontrakter, hvor de studerende kan angive, om de studerer på fuld tid eller i mindre omfang, f.eks. på grund af erhvervsarbejde. Men der skal fastlægges en slutdato, som eventuelt kan forlænges med tre måneder. Bliver det aktuelt med yderligere forlængelse, skal studienævnet inddrages. Hvis det ikke vil dispensere fra fristen, kan det vælge at stille den studerende en opgave inden for pensum, som skal afleveres i løbet af seks uger. Sker det ikke, dumper den studerende.
Det er endnu ikke afklaret, om de så skal begynde helt forfra, eller om de kan bygge videre på det speciale, de har arbejdet med, forklarer Svend Skyum.
De faciliteter, som de studerende skal have adgang til i specialeperioden, vil også indgå i kontrakterne på Det Naturvidenskabelige Fakultet.
Det vil typisk være laboratoriefaciliteter på de eksperimentelle fag, hvor de studerende har et år til at udarbejde deres speciale. Den gælder bl.a. på Kemi, hvor de specialestuderende gennem flere år har fået et brev om, hvornår de forventes at være færdige. De kan så risikere at miste muligheden for at bruge både laboratorierne og læsepladsen på instituttet.
– Det er en praktisk ordning, som skal sikre, at kommende specialestuderende også kan få adgang til faciliteterne, siger lektor Flemming Hegelund Pedersen.
Det Humanistiske Fakultet har gennem det sidste år diskuteret specialer og specialeregler med studienævn og studieledere og er nu ved at sammenskrive konklusionerne. Det er fakultetets mål, at det skal være hovedreglen snarere end undtagelsen, at specialestudiet gennemføres på et halvt år. En specialekontrakt indgår som et blandt flere virkemidler. Fakultetet vil lade studienævnene afgøre, om de studerende skal skrive under på en kontrakt.
– Men vi beder studienævnene overveje muligheden for at indføre kontraktlignende forhold, som det allerede er sket på nogle studier. Her aftaler de studerende afleveringsdatoen med deres vejledere, uden at det dog har karakter af en tilmelding til eksamen.
– Fakultetet lægger op til at bruge ordet kontrakt på den måde, at vejlederen aftaler med den studerende, hvornår vedkommende skal aflevere, men den studerende melder sig stadig til eksamen en måned før afleveringen. Det skaber opmærksomhed på afleveringsdatoen både for studerende og vejleder, samtidig med at den studerende kan genforhandle kontrakten undervejs, hvis der er brug for det, forklarer Arne Kjær.
På Psykologisk Institut bliver der også indgået kontrakter mellem vejledere og studerende, hvor der skal tages stilling til en forlængelse, hvis deadline overskrides.
– Flere og flere ønsker at overstå specialet på et halvt år, og det lykkes som regel, siger lektor Jette Fog, der bl.a. samler op på de studerende, der er på vej ud i specialesumpen.
– Vi griber dog først ind, når de overskrider to semestre, forklarer hun.
Helge Hollesen / campus@au.dk
