Øjnene skanner diskret det ene ansigt efter det andet i et påtrængende ønske om at aflure modstandernes pokerfjæs eller mangel på samme. De unge fyre ved de grønne borde har måske spillet poker mod hinanden på nettet uden egentlig at vide det, for der spiller de under dæknavne som black_star, skinnyfit, smoouch, sjakal1, wildbrain og bigghand, men det er første gang, de sidder ansigt til ansigt, disse 42 studerende fra universiteter i hele landet, som hver især har kvalificeret sig til det første DM i poker specielt for studerende.
Kvalifikationsrunderne på nettet har allerede udraderet 950 andre pokerspillende studerende, så nu er det alvor. De 42 finalister er sat stævne i en café-kælder i København ved grønne filtbeklædte borde, mørklagte vinduer, rygning tilladt og fri bar på eget ansvar – 10.000 kroner er på spil.
Det er spilleportalen Expekt.com, der har arrangeret dette DM for studerende. Der spilles Texas Hold’Em-poker, og det er gratis at deltage. Aarhus Universitet er godt repræsenteret med syv ud af 42 spillere; kun få af AU-finalisterne kender hinanden på forhånd. De læser på vidt forskellige studieretninger som nanoteknologi, molekylærbiologi, statskundskab, historie, medievidenskab og klassisk arkæologi, men en ting er fælles for dem. De er fascineret af poker.
Det siges om poker, at det tager to minutter at lære, men et helt liv at mestre. Det kan der bestemt være noget om, mener finalist og klassisk arkæologi-studerende på Aarhus Universitet Claus Hurup.
– Hvem som helst kan lære reglerne. Poker er som at spille yatzy med kort, men det er svært at blive god til. Jeg har spillet i seks år og har blandt andet øvet mig meget i statistik for at lære at regne ud, om jeg kan tillade mig at jage det sidste kort – altså sandsynligheden for at få det i forhold til, hvad det vil koste. Det gik nu ikke ret godt for mig i dag, indrømmer han, lige efter at han som den første fra Aarhus Universitet må forlade turneringen med en placering som nummer 37.
Claus Hurup har spillet poker i seks år. Det startede med poker på kollegiet, og senere er han begyndt at spille på nettet, hvor mulighederne og antallet af spillere nærmest er eksploderet de seneste tre år. Derimod har han aldrig spillet en live-turnering som dette DM før.
– Det er noget helt andet. Der er en meget intens og spændt stemning her.
Efter tre timer er godt halvdelen af finalisterne ude, fordi de har formøblet de 8000 i jetoner, de har fået udleveret til at spille for. Fire af dem er AU-spillere, Claus Hurup, Morten Jessen-Hansen, Ole Risum Jakobsen og Mikal Hansen.
De sidste tre fra AU sidder nu ved samme bord og spiller mod hinanden og seks andre. Efter tre timer og fem minutters spil melder den ene af dem, Klaus Laursen fra Molekylærbiologi, “all in”. Med andre ord, han satser alt, hvad han har – godt 14.000 i jetoner. Flere af modspillerne løfter lige en flig af deres kort igen, kigger på Klaus og rundt på de andre. En efter en siger fra, og Klaus kan uden at vise sine kort skrabe en god bunke jetoner til sig.
Ingen får nogensinde at vide – med mindre Klaus selv vælger at fortælle det – om han sad med de bedste kort. Klaus behøver ikke vise sine kort, når de andre giver op før ham. May the best man win – i poker er the best man ikke nødvendigvis den spiller, der sidder med de bedste kort på hånden, men den spiller, der forstår at spille sine kort rigtigt. Gode som dårlige, og det er der, pokeransigtet kommer på prøve. Ikke mindst sådan en dag som dette DM, hvor mange af spillerne spiller poker live første gang, og ellers er vant til at sidde bag computerskærmen og frit kunne udtrykke såvel bekymring som begejstring, når kortene gives.
Som tiden går, bliver stemningen mere og mere intens. Forstærket af stigende tæthed af røg i lokalet og en mere og mere markant lugt af hurtigt galoperende svedpartikler. Traditionen tro klapper spillerne, hver gang endnu en modstander må forlade spillebordet, og der bliver kigget rundt for at holde sig ajour med, hvor mange der er tilbage i kampen om de 10.000 kroner.
Der bliver spillet noget defensivt. Det fornemmes, at den udbredte taktik er at håbe, at modspillerne en efter en udraderer sig selv ved at satse forkert, så man slipper for selv at gå offensivt ind i spillet. På den måde trækker spillet om de 10.000 kroner ud. Først efter fem timer er der et lille finalefelt på fire spillere tilbage. En af dem er fra Aarhus Universitet: Mads Panny, der læser statskundskab og engelsk.
Hele spillet igennem har han med egne ord ligget under middel i jetoner, også da han kommer til finalebordet, så han er selv lidt overrasket over, at han stadig er med. Men det afholder ham ikke fra pludseligt at gå i offensiven. Et par gange satser han alt, de andre satser med – til Mads Pannys store fornøjelse, for han vinder. Gode kort eller ej. Ingen ved det. Til sidst er der kun ham og en studerende fra Copenhagen Business School tilbage, Thomas Lindbjerg. Mads Panny har vendt en lille bunke jetoner til en stor og sidder i klar førerposition. Efter en offensiv udmelding fra Thomas Lindbjerg satser Mads Panny. På en otter og en nier sætter han hele sin pulje på spil. Thomas Lindbjerg har en tier og en knægt og dermed højere kort end Mads Panny, men intet er afgjort, før dealeren har lagt sine fem kort. Der kan opstå mange forskellige kombinationer, som kan give den ene eller den anden sejren.
Alles øjne rettes mod den grønne filt. Kortene kommer på bordet ... og de er på Thomas Lindbjergs side. En knægt viser sit ansigt, og det giver Thomas Lindbjerg et par med den, han selv har på hånden. Slaget er afgjort. Mads Panny må vinke farvel til de 10.000 kroner og får i stedet en flyrejse til en valgfri destination for sin andenplads.
– Det er fedt at spille live. Adrenalinet pumper rundt i kroppen, siger han få øjeblikke efter afgørelsen.
– Ærgrer det dig, at du ikke vinder, nu, hvor du faktisk endte med at sidde i klar førerposition?
– Det tænker jeg ikke over. Nej, det ærgrer mig ikke, og jeg er sikker på, at min kæreste bliver rigtig glad for flyrejsen. Så får hun også noget ud af det, siger en lettere fortumlet Mads Panny, der forlader spillebordet efter godt fem timers intensiv poker.
Det har været en sand mandeeftermiddag. Ikke en af de 42 finalister er af hunkøn, og det er ikke noget med, at DM i poker er kønsopdelt. Så hvad er det egentlig med poker, spørger CAMPUS’ udsendte – kvindelige – medarbejder rundt i flokken. Er det kun for gavtyve og gentlemen? Nej, siger fyr efter fyr, der kan fortælle om flere og flere pokerspillende piger fra deres kollegier eller omgangskreds. De mandlige finalister har uafhængigt af hinanden i stedet dette bud: Deres kvindelige medstuderende mangler et konkurrencegen, når der er større penge på spil. Tiden må viser, om det gæt holder stik. Det er planen, at der skal holdes et nyt DM i poker for studerende om et år.
Sys Christina Vestergaard / scv@adm.au.dk