Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen betragter fakulteterne som universitetets faglige grundpiller. Det fundament, som hele universitetets langsigtede vidensopbyning baserer sig på. Hellige er de ikke, og tallet fem er ikke noget endegyldigt tal, men skal der ske ændringer i universitetets organisatoriske opbygning, så skal det ske efter nøje faglige overvejelser og ikke på grund af akutte behov.
– Det bliver ikke i min tid som rektor, at der bliver færre fakulteter på Aarhus Universitet – det vil jeg godt love. Derimod er det langt mere sandsynligt, at der kommer flere til. Træffer de højere magter den rigtige beslutning, og flytter Landbohøjskolen til Århus, så kunne de fem nuværende fakulteter let blive til seks, vurderer Lauritz B. Holm-Nielsen.
Derimod kan han helt afvise rygterne om, at der på Aarhus Universitet skal oprettes et fakultet på ingeniørområdet.
– Vi har netop besluttet os for at indgå et samarbejde med Ingeniørhøjskolen i Århus, således at de tager sig af bacheloruddannelsen, mens kandidat- og forskeruddannelsen hovedsageligt kommer til at foregå på universitetet, siger rektor. Handels- og IngeniørHøjskolen i Herning (HIH) bliver heller ikke et selvstændigt fakultet, når den ved årsskiftet fusionerer med Aarhus Universitet.
– Her bliver der tale om en form for selvstændig struktur for HIH, der skal forankres i universitetets fakulteter, og så må vi se, hvordan vi får HIH til at stortrives inden for disse rammer, siger rektor.
Han ser det som en vigtig opgave for de to gamle universiteter i København og Århus, at de bevarer den faglige bredde og dybde, som fakulteterne repræsenterer.
– Vi har en større faglig bredde end alle de andre danske universiteter – og det forpligter. Vi skal sikre, at der løbende udvikles og vedligeholdes et vidensfundament også på områder, der ikke har samfundets aktuelle bevågenhed, siger han.
Men det er ikke ensbetydende med, at universiteterne ikke skal understøtte og videreudvikle det vidt forgrenede netværk af ad hoc-konstruktioner, der i dag eksisterer imellem og inden for fakulteterne og med institutioner uden for.
– Hvis vi ikke er i stand til hurtigt at opbygge centre eller andre ad hoc-konstruktioner, der kan modsvare nye behov for forskning eller uddannelse, har vi et stort problem.
– Jeg opfatter i høj grad universitetets organisation som en matrix, hvor der løbende opstår nye strukturer. Aarhus Universitet dækker i dag hele spektret lige fra grundforskningscentre over centre, der ligner sektorforskningsenheder. Og det er både sundt og livsnødvendigt, at vi har den store dynamik på tværs af universitetets fagspektrum, siger han.
Rektors klare udmelding om, at de fem fakulteter også vil bestå i hans tid, er ikke ensbetydende med, at den nuværende ledelsesstruktur er fredet; bl.a. ser han gerne rollefordelingen mellem dekanerne og rektoratet tilpasset de mange tværgående aktiviteter.
– Det er på tide at få præciseret, hvordan vi bedst leder og fordeler de forsknings- og undervisningsopgaver, der går på tværs af fakulteterne. I dag er ledelsesansvaret for mange af disse opgaver ofte placeret på flere fakulteter, og det er måske ikke hensigtsmæssigt. Derfor er det ikke utænkeligt, at vi fremover vil placere ledelsesansvaret for flere af de tværgående aktiviteter hos rektor eller prorektor, eller måske hos en enkelt dekan, der i sidste ende selvfølgelig refererer til rektor, siger han.
– Det handler ikke om, at dekanerne skal afgive ledelseskompetence. Det handler om at få skabt en mere smidig og entydig ledelsesstruktur end den, vi har i dag, siger han.
En af de helt store opgaver for de dekaner, der i 2006 kan skrive ansat dekan på visitkortet, bliver at vedligeholde og skabe de fyrtårne inden for forskningen, som fremover skal tegne universitetet.
– Vi kan simpelthen ikke klare os i den internationale konkurrence, hvis ikke vi har faglige fyrtårne, som rager op internationalt. Det er og bliver en af de helt store opgaver, siger Lauritz B. Holm-Nielsen.
Anders Correll / ac@adm.au.dk
