På RUC eksisterer de ikke, og på Handelshøjskolen i Århus er de blevet nedlagt. På flere universiteter i udlandet har man også valgt at leve uden. Men på Aarhus Universitet lever fakulteterne i bedste velgående – endnu da. For måske er det også her et spørgsmål om tid, før den opdeling i fakulteter, der har været en del af universiteternes historie siden de allerførste af slagsen i 1200-tallet, er en saga blot.
– Jeg tror egentlig mest, det er inertien, der holder fakulteterne i live. Det er jo uhyre vanskeligt at slippe af med en konstruktion, der har eksisteret i så mange hundrede år, at man synes, den er naturlig. Der er ingen tvivl om, at trenden i videnskaben og de politiske signaler peger mod en opblødning af fakultetsgrænserne, og den kan jeg kun hilse velkommen, siger professor, dr.scient. Helge Kragh fra Steno Instituttet.
Han mener, der er ulemper ved fakultetsstrukturen set ud fra både et tværvidenskabeligt og undervisningsmæssigt synspunkt.
– Vi kender det i høj grad fra vores lille Afdeling for Videnskabshistorie, der formelt hører under Det Naturvidenskabelige Fakultet, men reelt har sådan en karakter, at vi hører halvt hjemme på humaniora og halvt på naturvidenskab. Det samarbejde med for eksempel historie og filosofi, men også med dele af samfundsvidenskaben, som burde være naturligt for os, er meget svært at få til at fungere i praksis. For eksempel er vores kontakt til Afdeling for Historie på Humaniora stort set nul, og jeg er ikke i tvivl om, at fakultetsstrukturen har en stor del af ansvaret, siger Helge Kragh.
Fakultetsbarriererne er ifølge Helge Kragh ikke af den store og synlige slags. Den er mere mental og kulturel. Man ser hinanden som værende del af forskellige miljøer. Historikerne og filosofferne ser på videnskabshistorikerne som en del af Det Naturvidenskabelige Fakultet, og videnskabshistorikerne skal omvendt i mere end én forstand kigge hen over Universitetsparken for at finde humanisterne.
Rent praktisk er der også problemer i forhold til undervisningen.
– Når der laves kurser og undervisningstilbud strikkes de jo sammen inden for fakultetsrammerne. Vi har fået etableret et beskedent undervisningssamarbejde med Afdeling for Idéhistorie, men selv det er vanskeligt. På RUC, som jeg kender godt, er mulighederne for at etablere undervisning og forskningsprogrammer på tværs af de traditionelle faggrænser meget større, siger Helge Kragh.
Professor Søren Keiding kender som leder af Center for Tekniske Kandidatuddannelser også til de snærende bånd, som fakulteterne kan være. Centeret er et tværfagligt og –institutionelt samarbejde mellem Aarhus Universitet og Ingeniørhøjskolen i Århus om at uddanne civilingeniører i Århus.
– Det er helt sikkert, at fakulteter og institutter ikke altid er den mest hensigtsmæssige ramme for organisering af forskning og undervisning. Jeg vil ikke gå ind i en diskussion om, hvorvidt vi bør have fakulteter i fremtiden eller ej. Men jeg vil gerne sige, at udfordringen for fakulteterne ligger i ikke at stå i vejen for fremtidige tværfaglige samarbejder, siger Søren Keiding.
Han ser de mange nye tværfaglige centerdannelser som et udtryk for, at det er her, dynamikken ligger.
– Det er centrene, der gør, at vi kan trække nye steder hen, og de vil få endnu større betydning i de kommende år. Men vi skal også huske på, midt i vores iver efter at lave nye rationelle og dynamiske strukturer inden for universitetsverdenen, at folks behov for identitet spiller en stor rolle. De fleste af os er stolte over at være en del af Aarhus Universitet, et bestemt fakultet og et bestemt institut, og man skal ikke underkende betydningen af det tilhørsforhold, siger Søren Keiding.
Selv om fakulteterne måske af og til kan være en barriere i forhold til tværgående undervisning og forskning, er de måske nødvendige, når det gælder det administrative niveau. Fakulteterne er i hvert fald med til at få store universiteter til at hænge sammen vertikalt, mener forhenværende rektor og dekan på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Niels Chr. Sidenius.
– Man kunne selvfølgelig altid vælge en anden form for organisering end fakultetsstrukturen, f.eks. funktionelt definerede og over tid varierende arbejdsfællesskaber. Men som en administrativ og politisk ramme, hvor der kan aggregeres synspunkter, tages beslutninger og distribueres information fra, tjener fakulteterne i dag en vigtig opgave, siger Niels Chr. Sidenius.
Hans Plauborg / hhp@adm.au.dk