Da de første universiteter blev grundlagt i 1200-tallet, blev de hurtigt opdelt i mindre enheder. På de største universiteter, som dem i Paris og Bologna, blev studenterne det første år opdelt i nationer efter deres geografiske herkomst. I Bologna var der helt op til tyve nationer, mens der i Paris kun var fire.
Nationsopdelingen blev dog relativt hurtigt fortrængt af andre opdelinger. En af dem var kollegieformen, der var hentet fra Middelalderens klosterskoler. Et kollegium var en stiftelse, der skaffede en bestemt kreds af personer husly og forplejning i forbindelse med deres uddannelse. Ved universiteterne i Cambridge og Oxford skød et hav af colleges op som selvstændige institutioner for studier og undervisning, og de fleste eksisterer stadig i dag.
Den mest langtidsholdbare opdeling af de tidlige universiteter var dog etableringen af lærerkorporationer i henhold til faglige områder og evner (facultates). Opdelingen i fakulteter udsprang af universitetets status som studium og læreanstalt. Fakulteterne blev således den organisatoriske ramme om undervisningen i de enkelte videnskaber, og det var her, man aflagde sine prøver og fik udstedt eksamensbeviset.
Hvad selve fakultetsopdelingen angår, kom universitetet i Paris til at sætte normen. Her opererede man fra begyndelsen med fire fakulteter: det teologiske fakultet, det juridiske fakultet, det medicinske fakultet og artes fakultetet. Ambitionen var at dække det samlede kosmos af overleveret lærdom og videnskab, som var tilgængelig i Biblen og i kirkefædrenes skrifter, i romerretten og den kanoniske ret, i de medicinske skrifter af Hippokrates og Galen samt i de tilgængelig skrifter af antikkens filosoffer, først og fremmest Platon og Aristoteles.
Fakultetsopdelingen var fra begyndelsen hierarkisk, hvor det teologiske fakultet var det øverste efterfulgt af det juridiske og det medicinske fakultet. Tilsammen udgjorde de tre de ”øvre fakulteter” og havde hver deres valgte dekan (decanus). Artes fakultetet var kendt som det ”nedre fakultet” og fungerede helt frem til slutningen af 1700-tallet som forskole for de tre andre. Her blev der i propedeutisk øjemed undervist i de syv frie kunster : grammatik, retorik, logik, aritmetik, geometri, astronomi og musik. Efter fire til seks år gik man til eksamen, og hvis man bestod, kunne man kalde sig magister artium og begynde sit studium på et af de øvre fakulteter.
Kilde: Universitet og videnskab
Hans Fink (m.fl.), Hans Reitzels Forlag 2003
Hans Plauborg / hhp@adm.au.dk
