Det er en vanskelig, men ikke umulig, opgave at formidle til den brede offentlighed, erfarer 14 ph.d.-studerende fra Naturvidenskab, der har været på formidlingskursus. Kurset var en succes og gentages.
Det er uhyre let at sige, at man blot skal koncentrere sig om resultatet i stedet for metoden og så i øvrigt undgå fagudtryk og lige barbere alle detaljer og forbehold væk. Men i praksis gør det næsten ondt på en forsker. Det oplevede 14 ph.d.-studerende fra Det Naturvidenskabelige Fakultet, som sidste efterår afholdt et kursus i forskningsformidling for at imødekomme universitetslovens krav om formidling til det øvrige samfund.
En af kursusdeltagerne var ph.d.-studerende Niels Uth fra Center for Idræt.
– Det er en stor udfordring at erkende, at man ikke kan få alle detaljer og forbehold med. Med videnskabelige briller er det meget uheldigt, for som forsker føler man ikke, at sandheden kommer frem. I hvert fald ikke hele sandheden. Men sådan må det være, når man vil formidle viden til et bredt publikum, og så handler det i høj grad om at få valgt det rigtige ud, siger Niels Uth.
En af kursets undervisere var journalist og redaktionel uddannelseschef Jens Grund fra Jyllands-Posten, hvor deltagerne var i to dage for at lære at lave en nyhedsartikel med deres egen forskning som tema. Jens Grund har selv en baggrund som akademiker og kender kløften mellem den journalistiske og den videnskabelige formidling.
– Det, der skal frem, er ikke præmisserne, men resultatet af forskningen. Forskere er angste for ikke at få alle forbeholdene med, men kommer de med dem før konklusionen, falder modtagerne i søvn. Desuden er sandsynligheden for, at modtagerne bedre forstår forbeholdene, også større, hvis man først giver dem konklusionen, siger Jens Grund.
Ikke bare måden at strukturere formidlingen på blev vendt på hovedet på kurset. Ordforrådet blev også endevendt.
– Meget af det, vi laver som forskere, kan godt forklares kort, men så er det med fagtermer, og det går selvfølgelig ikke i forhold til lægfolk. Bare på kurset oplevede vi, hvor indforstået vores sprog er. Fysikerne forstod ikke, hvad jeg sagde, og for mig talte molekylærbiologen sort – og vi er endda alle fra Naturvidenskab, siger ph.d.-studerende Christian Roed Pedersen fra Matematik-Økonomi.
Indforståetheden er imidlertid ikke så let at komme til livs, erfarede han, for fagudtrykkene er svære at oversætte til allemands-sprogbrug. F.eks. arbejder Christian Roed Pedersen i sin ph.d.-afhandling inden for økonomi med “multikriterieoptimering”. Der findes ikke noget godt ord i den danske ordskat, man lige kan sætte i stedet.
– I mange tilfælde findes der ikke ét dækkende ord, som alle forstår, og det er lidt det, der er balladen. Så skal det forklares, og for at det bliver dækkende, må man bruge lange forklarende sætninger, og det er irriterende, siger Christian Roed Pedersen.
Han var skeptisk, da han skulle skrive den krævede nyhedsartikel. Dels fordi han hellere ville skrive en baggrundsartikel, så han havde bedre mulighed for at forklare, hvad hans forskning går ud på. Dels fordi han ikke mener, at “multikriterioptimering” overhovedet interesserer det brede publikum.
– Jeg finder ikke et middel mod kræft eller en ny stjerne. Min umiddelbare indskydelse var, at det ville være klart sværere at gøre mine matematiske modeller sexede. Men jeg synes faktisk, at det blev godt. Det er ok at blive tvunget til at sætte ord på, hvad man egentlig laver, og jeg er blevet bedre til at beskrive det, mener Christian Roed Pedersen.
Journalist Jens Grund var også positivt overrasket. Ph.d.erne var generelt bedre til at formulere sig, end han havde regnet med, og de tog den journalistiske formidling til sig.
– Kurset har sået nogle spirer i ph.d.erne, som de kan arbejde videre med. De har draget de første erfaringer, og de ved nu, at det ikke er umuligt.
På baggrund af de positive evalueringer fra deltagere og undervisere gentages kurset, siger koordinator Rikke Schmidt Kjærgaard fra Naturvidenskab.
– Nyhedsgenren er meget uvant, og de bliver noget forskrækkede over at skulle beskrive deres fagområde på den måde. Den forskrækkelse skal de af med, siger hun.
Ud over at jage en skræk i livet på forskrækkelsen har kurset også nogle givtige sideeffekter, påpeger Niels Uth. Fokus på konklusionen og et enklere sprog kan lette kommunikationen i mange sammenhænge, siger han:
– Jeg har lige lavet min hjemmeside, og der har jeg tænkt meget over, hvordan jeg kommunikerede. Og jeg tænker på det, når jeg skal sende en ansøgning eller en mail. Og det gælder også den verbale kommunikation. De studerende, som ser stoffet første gang, kan ikke rumme så meget, og det gør det mere enkelt, hvis jeg siger det vigtigste først og kommer med detaljerne senere.
Interesserede kan læse mere om kurset på www.nat.au.dk/phd
Sys Christina Vestergaard
scv@adm.au.dk
