Forskere og journalister tænker ikke ens, og det er nødvendigt for forskerne at forstå den kulturforskel, så de selv bliver tilfredse med at optræde i medierne.
Frygten for at blive fejlciteret og brugt som part i en sag fylder meget hos forskere, og den får mange af dem til at undgå pressen. Men forskningen bør nå ud til offentligheden, siger ph.d.-studerende Mikkel Funding fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Og han lærte, hvordan han kan gøre det på en tilfredsstillende måde, da han deltog i fakultetets første pressekursus sidste forår.
– Der er tale om to vidt forskellige kulturer, og der er mange historier om, hvordan folk er blevet fejlciteret. Jeg er ikke længere nervøs for at blive kontaktet af en journalist. Vi har hørt, hvordan de arbejder, og har lært at spørge, hvad de vil, og så kan man forberede sig på at give brugbare svar, siger Mikkel Funding.
Sundhedsvidenskab har bedt Kragelund Kommunikation A/S om at varetage pressekurset, der består af to timers oplæg og to timers workshop.
– Vi kan nå at skitsere de journalistiske spilleregler, og dem har forskerne brug for at kende, for medierne er storforbrugere af ekspertkilder, og tendensen er fortsat stigende, siger kommunikationsrådgiver Mikkel Krogh.
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet afholder sit første formidlingskursus i slutningen af februar, og her vil forskernes rolle som ekspertkilder også være i fokus. Bl.a. får deltagerne mulighed for at prøve at være i “den varme stol” som interviewoffer for en ikke helt rimelig journalist. Kurset fokuserer på formidling til massemedier. Fakultetssekretariatets journalist Aase Bak vil lade ph.d.erne prøve kræfter med de journalistiske virkemidler, og centerleder Torben K. Jensen fra Center for læring og uddannelse tager diskussionen om forskernes rolle som samfundsdebattører op.
Sys Christina Vestergaard
scv@adm.au.dk
