Kjeld Søballe, Kirill Gromov og Mette Koefoed. Deres forskning kan få |
Som de første i verden har medicinstuderende Kirill Gromov og nu cand.med. Mette Koefoed i samarbejde med professor Kjeld Søballe, Aarhus Sygehus samt amerikanske og japanske forskere udviklet en metode, hvor man ved hjælp af genterapi kan få genskabt knoglevæv i f.eks. hofter og knæ.
Forskningsresultatet er netop blevet offentliggjort i det højt estimerede videnskabelige tidsskrift Nature og har vakt stor international opsigt. Forsøgene er indtil videre udført på mus, og der vil gå adskillige år, inden metoden kan anvendes på mennesker. Hvis det lykkes, vil den få revolutionerende virkning på helingsprocessen af knoglevæv, siger Kjeld Søballe.
Både Mette Koefoed og Kirill Gromov tog orlov fra studierne på Aarhus Universitet, da de forskede under ledelse af Kjeld Søballe. Mette fra 2002-2003 og Kirill året efter. Og det har været en stor oplevelse og lærerig proces for dem begge.
– Det var fuldstændig uoverskueligt at starte som forsker. Selvom jeg altid har haft en drøm om at blive forsker, så anede jeg ikke hvad det indebar. Derfor er man jo fuldstændig afhængig af, at man har en vejleder som Kjeld Søballe, siger Mette Koefoed, der blev kandidat sidste år og nu er i gang med sin turnus.
– Jeg var overrasket over, hvor meget selvdisciplin det kræver at være forsker. Lige pludselig var der ikke noget pensum, ingen eksamen – det var fuldstændig op til dig selv, om du mødte på arbejde og lavede noget, supplerer Kirill Gromov, der i dag er ved at færdiggøre studierne.
Professor Kjeld Søballe bruger en del tid på at finde og inspirere studerende til at gå i gang med et forskningsprojekt.
– Det er utroligt vigtigt, at vi så tidligt som muligt får tændt forskergenet i de studerende, som har lyst til at forske. Det er naturligvis ikke alle, som har overskud til at forske ved siden af studierne – men det hjælper jo altid, når man kan fortælle en god historie som denne, siger Kjeld Søballe.
For Mette Koefoed og Kirill Gromov har det været fantastisk at kunne fordybe sig i et stofområde et helt år, og det har bestemt ikke gjort interessen mindre, at en stor del af forskningen foregik på University af Rochester i New York. Ingen af de to havde dog drømt om, at forskningsprojektet ville føre så vidt.
– Da jeg startede, var jeg tilfreds, hvis det bare lykkedes at publicere en artikel – men en artikel i Nature, det er faktisk ret vildt, siger Mette Koefoed og tilføjer, at de selvfølgelig har været heldige med, at forsøgene har virket.
– Det giver naturligvis et stort plus på CV’et, men derudover er det fascinerende at arbejde med et afgrænset stofområde, hvor man er en af de få i verden, som ved allermest, siger Kirill Gromov.
Både Mette Koefoed og Kirill Gromov er fascineret af genterapien og de muligheder, den byder på, og begge vil gerne forske videre inden for området som ph.d.-studerende. Men de er bestemt ikke ukritiske over for at anvende genterapi i humanmedicin.
– På den ene side synes jeg, det er enormt smart, men jeg ikke sikker på, at jeg selv ville have det ind i kroppen – endnu. Problemet er, at vi ikke med 100 procents sikkerhed kan sige, om den effekt, vi nu overfører til f.eks. en hofte, ikke spreder sig til andre steder i kroppen, hvor vi ikke har brug for den. Genterapi er stadigvæk en meget ny behandlingsmetode, som skal testes meget, før vi tager den i brug, siger Mette Koefoed.
Anders Correll / ac@adm.au.dk
