Aarhus Universitets segl

Et fagligt og socialt fællesskab

Et antal studenterarbejdspladser ligner en succes på Informationsvidenskab.

 

Studielederen er glad for ordningen, og de studerende danner egne sparrings-netværk.

 

På Informationsvidenskab og Datalogi er der ca. 180
arbejdspladser, som de studerende kan booke.Her ses
to specialestuderende Sarah Blichfeldt og Louise Rosenberg Dahm.

Erfaringer fra andre universiteter taler positivt for faste arbejdspladser til studerende, og selvom det ikke er så udbredt på Aarhus Universitet, har Informationsvidenskab et tilbud om “læseplads”. Her kan de studerende booke små kontorer med internetadgang, borde, stole og en reol, men der er langtfra kontorer til alle. Studieleder Steffen Brandorff siger:

– På Informationsvidenskab kører ordningen sammen med Datalogi. Der er ca. 180 arbejdspladser, som de studerende kan søge. Der er en meget stor interesse for tilbuddet, men det bliver ikke helt udnyttet, som man kunne ønske. Kigger man rundt, kan man se, at kun tre fjerdedele bruger kontoret regelmæssigt, sådan som det er tiltænkt. Resten står tomme en stor del af tiden. Så der er helt klart plads til forbedring.

Især specialestuderende

Kontorerne bliver uddelt efter anciennitet, så det er primært specialestuderende, der får tilbudt ordningen. Men studerende med børn bliver også tilgodeset sammen med andre med specielle behov, der kan gøre det nødvendigt ikke at bruge hjemmet som arbejdsplads.

Om der på baggrund af tilbuddet er et positivt output hos de studerende, kan han ikke sige, da ordningen er relativt ny, og der ikke rigtigt er noget at sammenligne med. Men en ting er for ham sikkert:

– Sådan et tilbud er en god måde at sige til de studerende, at de ikke kun har ret til at være her. Det har høj prioritet, at de har et fast sted at arbejde.  

Specialestuderende og studievejleder Rikke Korgaard Enevoldsen har haft en arbejdsplads i to semestre og nydt godt af det. Hun har en specialeplads sammen med læsemakkeren, hun deler et tomandskontor med.

– Fordelen er, at man kan flytte sit arbejde væk fra hjemmet, så de gængse overspringshandlinger som tøjvask og rengøring bliver umulige. Man har et frirum derhjemme, og kontoret bliver til ens arbejdsplads, hvor det er muligt at koncentrere sig 100 procent. 

Spontan sparring

Et af de vigtigste afkast af at bruge arbejdspladsen på universitetet er for Rikke Enevoldsen sparringen med de andre studerende.

– Miljøet gør, at der altid er andre, der arbejder med samme faglige udgangspunkt som dig selv. De studerende har i dette semester taget initiativ til at lave en liste over, hvem der arbejder med hvad og hvor. Det gør det muligt at søge hjælp eller inspiration i kontoret ved siden af, siger Rikke Enevoldsen.

Til forskel fra en læsesal har kontorerne ifølge Rikke Enevoldsen en klar fordel.

– Hvis døren står åben, er det en invitation til dialog med de andre studerende. Hvis den er lukket, arbejder man. Det betyder, at både social og faglig kontakt er mulig i et og samme rum. Jeg kan se en klar fordel i, at denne form for tilbud blev givet til langt flere. Måske kunne det især for de specialestuderende betyde, at man ikke havner i “sumpen” eller mister kontakten med det faglige miljø.

Artikel fra CAMPUS nr. 6, 2005

Kasper Thaarup