Aarhus Universitets segl

Som et arbejde med flekstid

Mange studerende på Aalborg Universitet har en studieform, der minder om et “otte til fire”-job.

 

Universitetet stiller personlige læsepladser til rådighed, for at knytte de studerende tæt til universitetet.

Aalborg Universitet tilstræber at kunne give sine studerende på alle uddannelsesniveauer en personlig læseplads på selve universitetet. Læsepladserne spiller en afgørende rolle i universitetets indsats for at opbygge en tæt tilknytning hos de studerende til universitetet, påpeger studiechef Preben Sørensen fra det nordjyske universitet.

– Det er en meget høj prioritet hos os, at de studerende får deres egen læseplads. Især det første år er det vigtigt, at de studerende får en god oplevelse. Det år er helligt, siger studiechefen.

– Som noget af det første efter studiestart bliver de nye studerende inddelt i grupper og får tildelt et grupperum, så de føler, de hører til på universitetet. De skal mærke, vi er opmærksomme på, at de er her.

Egen stumtjener

På Aalborg Universitet er langt de fleste studier baseret på projektarbejde i grupper. Derfor er læsepladserne indrettet i grupperum, hvor der kan være omkring seks personer i rummet med hver deres skrivebord og stol. Derudover er der skabe, reoler og tavler – og plads til et køleskab, som studiechefen mener, mange studerende hurtigt udstyrer rummene med.

Det kan 6. semesterstuderende Søren Christiansen bekræfte. Et køleskab har været gruppens uundværlige ekstra medlem de semestre, han har læst på Aalborg Universitet.

– Det er noget af det første, man sørger for, når man har fået sit grupperum. Der er fryser i køleskabet, så der er plads til frostpizzaer, pommes frites og pølser, hvis ikke man har andet at spise, og så har vi en miniovn – og en kaffemaskine. Det er rigtigt godt, hvis en kan skaffe en mikrobølgeovn, og jeg har en stumtjener med, fortæller den 23-årige Søren Christiansen.

En almindelig arbejdsplads

Grupperummene minder om en traditionel kontorplads. De studerende har nøgler til deres grupperum, så de indretter sig med alt, hvad de har brug for, og lader det stå fra dag til dag. Søren Christiansen har sin bærbare computer stående på sit bord i grupperummet og nyder at have muligheden for at lade det, han arbejder med, ligge fremme til næste dag.

– Det er fedt at have sit eget skrivebord på den måde. Det er ligesom en arbejdsplads. Vi møder gerne klokken otte, så vi lige kan nå at smide madpakkerne i køleskabet, og klokken 8.15 er der typisk forelæsninger. Efter forelæsningerne kan der være opgaver, som vi henter på nettet på vores computere og løser sammen i grupperummet. Der er masser af tavler i rummet, og hjælpelærerne går rundt og hører, hvordan det går med at løse opgaverne. Mange gange kan vi gå hjem sidst på eftermiddagen og holde fri. Det er som at have et arbejde med flekstid, siger Søren Christiansen.

Op mod projektaflevering i slutningen af semestret overskrider arbejdsdagene dog meget ofte almindelig arbejdstid, og grupperummet bliver taget i brug i weekenden, tilføjer han. 

Dårlig prioritering

Som civilingeniørstuderende hører Søren Christiansen under Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet. Det er det fakultet, hvor ordningen med grupperum kører bedst, forklarer studiechef Preben Sørensen.

– På Tek-Nat fungerer det rigtigt godt. Der får alle et grupperum. På Samfundsvidenskab kører det lidt forskelligt fra institut til institut. Nogle steder deler flere grupper et rum, andre steder har de et bookingsystem. En model med noget, der minder om et hotelbookingsystem, har de også på Hum. Hum har valgt den ordning, fordi gruppearbejdet her ikke er så konsekvent som på Tek-Nat-området, og de studerende på Hum er heller ikke så afhængige af apparatur. Alt i alt ville det være dårlig prioritering at have lokaler stående til rådighed for dem, forklarer Preben Sørensen.

Pavillon-løsning

Ordningen er under pres, påpeger han, fordi universitetet i vid udstrækning modtager eksterne midler, og så bliver det nødvendigt at afveje, om man skal bruge lokalerne til studiepladser eller til at huse et eksternt forskningsprojekt. Det nordjyske universitetet har udvidet en del de senere år, men alligevel er der stadig lokalemangel. Som midlertidig løsning har universitetet stillet seks pavilloner op på 2.000 kvadratmeter med toiletter, køkkener og kontorer af en størrelse, som man kan regulere efter behov, fortæller ingeniør Jarne Nielsen fra Teknisk Forvaltning. De bliver brugt som grupperum, men rummer også nogle steder hele institutter og forskermiljøer.

Artikel fra CAMPUS nr. 6, 2005

Sys Christina Vestergaard /scv@adm.au.dk