Aarhus Universitets segl

Globalisering tænder på tværs

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet fostrede ideen til “globalisering” som fokusområde, og det lod Humaniora sig inspirere af. Mulighederne for tværfaglig og tværfakultær forskning er store, lyder det fra begge fakulteter. Og viljen er der.

 

Fokusområde

Valget af “globalisering” som fokusområde for forskningen i udviklingskontrakten, UK2, spreder begejstring på både Det Samfundsvidenskabelige og Det Humanistiske Fakultet. På den ene side har temaet den styrke, at forskere fra de to fakulteter allerede markerer sig stærkt inden for området, og på den anden side har der vist sig at være et betydeligt potentiale for at gå endnu mere i dybden med temaet.

Det var netop den fornemmelse, der lå til grund for, at Samfundsvidenskab som det første fakultet definerede “globalisering” som et velegnet tværfagligt tema.

– Det er et godt fokusområde, fordi det overordnede emne indeholder en mængde temaer, som er relevante for samfundsvidenskaben. Det er første gang, alle fire institutter arbejder sammen om et overordnet emne, og vi håber, det skaber synergi at analysere temaet fra forskellige vinkler, siger dekan på Samfundsvidenskab Tom Latrup-Pe-

dersen.

Fakultetet begyndte at tænke på globalisering før sommerferien 2004 og nedsatte et udvalg, der arbejdede hen over sommeren med at konkretisere temaerne. Tidligt stod det klart, at temaet desuden havde den kvalitet, at andre fakulteter kunne deltage, og det kunne give den tilstræbte mulighed for tværfakultært samarbejde, som også er vigtig for fokusområderne til udviklingskontrakten, påpeger dekanen.

Globalisering overalt

Det kan Humaniora bekræfte. Da Samfundsvidenskab meldte ud, at fakultetet gerne ville arbejde med globalisering, lod Humaniora sig straks inspirere. En række forskere på fakultetet var allerede i gang med relateret forskning, og andre kunne se oplagte undertemaer.

– Det er et godt område for Humaniora, fordi globalisering som fænomen og begreb i den grad er tidsaktuelt. Globalisering gennemsyrer alt i øjeblikket. En masse politik, også universitetspolitik, begrundes og legitimeres i dag med henvisning til globalisering. Vi skal have den og den type “tuition fees” for udenlandske studerende på grund af globalisering; vi skal gøre sådan og sådan på vores arbejdsmarked på grund af globalisering, vi skal vogte vores sprog på grund af globalisering. Globalisering påvirker vores kultur, vores sprog, vores kollektive identiteter, vores forståelse af fortiden – alt det er oplagte humanistiske genstandsfelter, forklarer Peter Bugge, der er prodekan for forskning på Humaniora.

Åben for flere projekter

Samfundsvidenskab udarbejdede i august 2004 en pjece, der beskriver de fem undertemaer, som fakultetets forskere vil arbejde med: det globale marked, europæisk integration, global management, globalisering og velfærdsstat samt statens rolle og internationale relationer. Under hvert undertema er der mellem to og syv temaer. Det betyder ikke, at der er lukket for flere projekter. Det samme gælder for Humaniora, påpeger prodekan Peter Bugge.

Her er der lavet et idékatalog, og i øjeblikket arbejder forskerne på at afklare, hvilke af ideerne der er bæredygtige. Undertemaerne på Humaniora tegner sig på nuværende tidspunkt som følgende fem områder: materiel kultur og identitetsdannelse (herunder globalisering i fortid og nutid), nationer, regioner og netværk på globale præmisser, æstetik og litteratur på globaliserede betingelser, universalitet, politik og offentlighed samt lokalisering, hybridisering og migration.

Ét samlet projekt

Begge fakulteter vil hen over sommeren kigge efter muligheder for projekter på tværs af fakulteterne. Tværfagligheden skulle gerne række ud over fakultetsgrænserne.

– Det er meget vigtigt at understrege, at vi ikke skal have to parallelle globaliseringsprojekter. Det skal være universitetets satsning, det her. Vi har en mulighed for at opnå en meget høj grad af synergi og tværfaglighed, og vi håber, det bliver mere end dialog – altså simpelthen et egentligt samarbejde, siger Peter Bugge og uddyber, hvorfor der er grundlag for det:

– Mange af de indsendte forslag inddrager allerede forskere fra forskellige fag og institutter, og når vi taler om for eksempel universalitetsprincipper og offentlighed, eller nationer, religioner og netværk på globale præmisser, som er områder, vi arbejder med på Humaniora, er det tydeligt, at der er berøringsflader med det samfundsfaglige.

Dekan Tom Latrup-Pedersen fra Samfundsvidenskab deler hans positive indstilling til et øget tværfakultært samarbejde.

– Det håber vi bestemt, der er grundlag for. Når det ligger endelig fast, hvilke emner Humaniora vil arbejde med, kan det afgøres, i hvor stor udstrækning det bliver muligt at arbejde sammen på tværs. Det er vores opfattelse, at der er områder, hvor der i høj grad er fælles interesser.

Sys Christina Vestergaard / scv@adm.au.dk

Fokus på forskning

Udviklingskontrakten er godkendt af Videnskabsministeriet. Indtil videre gælder den for 2005, men det er universitetets intention, at de seks udvalgte fokusområder inden for forskning fortsat skal tildeles særlig opmærksomhed i den efterfølgende udviklingskontrakt for perioden 2006-2009. De seks fokusområder inden for forskning er: globalisering, molekylær medicin, nano-science, religion som normsætter, teoretisk naturvidenskab og videnssamfundet.