At nanoteknologi er et af de seks fokusområder i Aarhus Universitets udviklingskontrakt, kommer næppe bag på nogen. Det gav næsten sig selv. Både eksperter og politikere er enige om, at de nye muligheder for at opbygge materialer atom for atom og molekyle for molekyle, som er selve kernen i nanoteknologien, er vejen frem – måske endda fremtidens videnskab par excellence. Og det er klart, at hvis det 21. århundredes videnskabelige gennembrud gemmer sig i evnen til at forstå, designe, fremstille og ikke mindst kontrollere materialer og objekter på nanoskala (en nanometer er en milliontedel af en millimeter), så skal man selvfølgelig med på vognen.
– Jeg har ikke et sekund været i tvivl om, at nanoteknologi skulle være et særligt fokusområde for universitetet. Nano-science er interessant ud fra såvel en teknologisk som en grundvidenskabelig betragtning, og med de mange forsknings- og uddannelsesmæssige initiativer, der er taget på iNANO-centret siden starten i 2002 (centret har på kort tid udviklet både kandidat- og ph.d.-uddannelse, red.), har det i mit hoved hele tiden ligget lige for, at nanoteknologi skulle med, siger dekan på Det Naturvidenskabelige Fakultet, Erik Meineche Schmidt.
Det er professor Flemming Besenbacher, der på Aarhus Universitet står i spidsen for det forskningsområde, politikerne lige nu står i kø for at satse højre baglomme på.
– Det er spændende, men også uhyre tidskrævende med den store opmærksomhed fra alle sider, siger Flemming Besenbacher.
Det seneste års tid har både små og store virksomheder for alvor fået øjnene op for mulighederne i nanoteknologien. De henvender sig til universitetet for at høre, hvordan de eventuelt kan inddrage det i deres egen produktion.
– Det er fint, men det lægger også et enormt pres på os. Jeg kan ofte få øje på nogle muligheder, men det er vanskeligt at henvise til nogle, der kan hjælpe med at konkretisere dem. Vores forskere, ph.d.-studerende og postdocer er jo selv bundet op på en masse opgaver, de ikke bare sådan kan løsrives fra. Derfor mener jeg, det er helt nødvendigt, at vi får midler til at ansætte folk, der ikke bare er “rene” universitetsforskere. Hvis vi skal udvide samspillet mellem privat og offentlig forskning, skal vi kunne træde til og hjælpe virksomhederne med at udvikle nanoteknologiske løsninger, siger Flemming Besenbacher.
I udviklingskontrakten lægges der op til at etablere et iNANO-hus, der kan samle de mange tværvidenskabelige aktiviteter inden for forskningsfeltet, og Flemming Besenbacher ser det som en oplagt mulighed for at bringe universitetet og erhvervslivet endnu tættere sammen.
– Regeringen har lagt op til, at der skal være to danske kraftcentre inden for nanoteknologi, og et iNANO-hus her i Århus kunne blive omdrejningspunktet for det ene. Det arbejder jeg ihærdigt på. Man skal huske, at et kraftcenter ikke bare handler om, at nogle forskere sætter sig sammen og laver nano-science. Der skal både være forsknings- og industrirelaterede aktiviteter, og de skal være ligeværdige. Man kunne som nævnt ansætte folk, hvis primære mål var at fremme innovation og arbejde med projekter sammen med industrien. Men det er også en mulighed, at folk fra for eksempel Danfoss eller Grundfos har nogle folk ansat i huset, som de selv betaler for, siger Flemming Besenbacher.
Han ser dog ikke et fremtidigt iNANO-hus ved universitetet som et decideret produktionshus.
– Når der ligger en færdig ide, og der er taget patent på den, skal virksomhederne udvikle den hjemme eller etablere en ny opstartsvirksomhed, mener han.
Et iNANO-hus vil ifølge Besenbacher også give en kæmpemæssig synergieffekt.
– Nanoteknologi er i sin natur interdisciplinær, så det vil betyde meget at få en daglig kontakt med kolleger – ikke mindst i forhold til at få nye ideer. Hvis vi kommer til at sidde under samme tag, tror jeg, det vil give et kvantespring.
Konkurrencen mellem nanoforskningsmiljøerne i Danmark er hård. Alle vil gerne være først med det sidste nye, men det ser Flemming Besenbacher ikke som et problem.
– Det er klart, at når der er nogle store forskningspolitiske satsninger, så er der også konkurrence om de bedste ideer. Det er kun sundt. Forskning er efter min mening som at deltage i en sportskamp. Man vil vinde og komme først med de bedste resultater hurtigst muligt. Om dine konkurrenter er i Danmark eller i udlandet, er sådan set underordnet.
Samarbejde er dog også vigtigt, understreger Flemming Besenbacher.
– Det er jo tåbeligt, at for eksempel Aarhus Universitet og Aalborg Universitet, der ligger så tæt geografisk, på nogle områder nærmest bekriger hinanden. Det giver ikke mening. Inden for nano-science har vi heldigvis lavet en god alliance med Aalborg, og jeg støtter også kraftigt ideerne om et tættere samarbejde med Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning.
Som udtryk for villigheden til samarbejde er der inden for nanoteknologi i færd med at blive etableret et nationalt vidennetværk, der skal udbrede kendskabet til feltet i såvel små og mellemstore som store virksomheder. I første omgang bliver der etableret to kontorer, hvoraf det ene kommer til at ligge på iNANO-centret. Kontoret er finansieret af Videnskabsministeriet, Århus Kommune, Århus Amt og Det Naturvidenskabelige Fakultet, og sandsynligvis kaster det Jysk-Fynske Erhvervssamarbejde også penge i det. Det første møde i netværket afholdes den 12. maj.
Hans Plauborg / hhp@adm.au.dk
Fokus på forskning
I udviklingskontrakten med Videnskabsministeriet har Aarhus Universitet fastlagt seks fokusområder inden for forskningen. I en artikelserie sætter CAMPUS fokus på de områder, som universitetet frem til 2009 vil tildele særlig opmærksomhed. De seks fokusområder er: globalisering, molekylær medicin, nano-science, religion som normsætter, teoretisk naturvidenskab og videnssamfundet.
