Forskernes viden om, hvordan den mindste lille celle i menneskekroppen virker, udnyttes i disse år til at forbedre diagnostik, behandling og forebyggelse af en række sygdomme. Den udvikling betegnes samlet molekylær medicin. Det er gået stærkt i de sundhedsvidenskabelige forskningsmiljøer, siden forskerne i 2001 endeligt kunne meddele, at man havde fastlagt hele det humane genom med dets tre milliarder basepar, vores arvemasse. Det åbnede uanede muligheder for måder at diagnosticere, helbrede og forebygge på, forklarer dekan Søren Mogensen.
Det skelede han til, da han skulle udpege et muligt fokusområde til universitetets udviklingskontrakt. Endnu mere skelede han til, at det nye fokusområde skulle involvere så mange forskere som muligt på fakultetet – og gerne fra hele universitetet.
– Jeg har det synspunkt, at udviklingskontrakten skal give forskerne så høj en grad af medejerskab som overhovedet muligt, og det gør molekylær medicin som område, for det involverer forskere både fra vores basale institutter i Universitetsparken og fra afdelingerne under universitetshospitalet. Altså fra grundforskningen til sygesengen så at sige. Der vil næsten ikke være den forsker ved fakultetet, som ikke har noget at byde ind med på det område, siger dekanen.
Han har derfor bevidst fravalgt at udpege et fokusområde, hvor få af fakultetets forskere allerede er markante – og så give dem muligheden for at blive endnu stærkere i den internationale konkurrence.
– Vi kunne godt have et meget snævert område som sukkersygeforskningen. Det er en gammel tradition, der går 50 år tilbage på Aarhus Universitet. Eller vi kunne have valgt biomembranforskningen. Det var der, Jens Chr. Schou fik sin nobelpris, og alle Schous elever sidder i dag som professorer på vores basale institut for biomembranforskning. Dermed ville vi have gjort få forskere meget glade, men 90 procent af forskerne ville have sagt, at de ikke følte medejerskab for fokusområdet. De molekylære metoder er derimod også aktuelle for sukkersygeforskerne og biomembranforskerne, så de er med på den måde.
Desuden fremhæver Søren Mogensen, at der virkelig er perspektiv i, at andre af universitetets fakulteter lader sig inspirere af temaet – også andre fakulteter end Det Naturvidenskabelige, som tydeligvis er oplagt med dets molekylærbiologiske institut, dets strukturkemi og nanoforskerne, som har blikket rettet mod sundhed og sygdom – den såkaldte life-science.
– Derudover er der en række aspekter ved det at implementere molekylær medicin, der andrager forskere fra de andre fakulteter. Der er etiske aspekter og filosofiske aspekter, for hvad er det nu for noget med, at vi begynder at pille ved det, som Vorherre har lavet til os, og begynder at kigge ham i kortene? Sådan er der nogle, der tænker. Og hvad betyder det for eksempel for det enkelte menneske, at man vil kunne lave en profil på folk, der viser, at vedkommende som 30-årig har en risiko for at få den og den sygdom? giver Søren Mogensen som indledende forslag til andre vinkler på den molekylære medicin.
Og han nævner flere i flæng, for der er også semantiske, sproglige aspekter, for hvordan skal vi forklare molekylær medicin, og hvilke ord kan man bruge i kommunikationen til befolkningen, så den ikke tror, molekylær medicin er noget, den skal være bange for? Endelig er der også sociologiske og psykologiske aspekter, så Det Samfundsvidenskabelige Fakultet også kan blive involveret, siger Søren Mogensen.
Der vil blive udpeget en koordinationsgruppe, som får til opgave at definere en række undertemaer, og de skal så meldes ud vidt og bredt; derefter er det håbet, at forskerne ud fra deres egne forskningsinteresser giver deres bud på, hvad de vil kunne byde ind med og gerne vil gøre en indsats for i de kommende år. Undertemaerne vil være relativt bredt formulerede – som f.eks. sundhed, sygdom og ernæring – hvordan det hænger sammen. Et andet kunne være nanomedicin.
Pointen er, at fakultetsledelsen ikke vil diktere, hvem der skal hvad, eller hvad der skal forskes i. Forskerne må lade tankerne flyve, så ideerne kommer godt ud i krogene. Gerne nogle, som ikke har været i spil før. Til gengæld kommer ledelsen med penge til at udføre ideerne for.
– Der vil blive stillet midler til rådighed. Vi har lavet en pulje på mellem seks og ni mio. kr. for den basale del af forskningen og regner med, at der kommer et lignende beløb fra hospitalsdelen af fakultetet. Og så kan jeg forestille mig, at Naturvidenskab også vil stille midler til rådighed, siger Søren Mogensen.
Bl.a. håber han, at der bliver penge til at skabe nogle tværfakultære kompetencecentre med specifikke faciliteter og udstyr, som alle kan komme og benytte sig af i deres analysearbejde.
Molekylær medicin er ikke et område, Aarhus Universitet har for sig selv. Konkurrencen er hård, fordi fokus er så skarpt på området efter kortlægningen af det menneskelige genom. Men Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på universitetet har for det første bevist, at det kan gøre sig gældende på verdensplan. Den velestimerede specialavis for den globale universitetsverden, Times Higher Education Supplement, har netop i marts måned offentliggjort den nyeste ranking over verdens 100 bedste biomedicinske eller sundhedsvidenskabelige fakulteter, og som det eneste universitet i Danmark er Aarhus Universitet med på listen med en placering som nummer 54. For det andet har Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet netop en stærk position inden for molekylær medicin.
– Vi har noget at byde på, og vi skal ikke til at opfinde nogle nye områder på fakultetet på det molekylær medicinske område. Vi har allerede stærke miljøer, og dem skal der kæles lidt ekstra for, understreger dekanen.
– Hvad forventer I så at få ud af at kæle lidt ekstra for de miljøer?
– Der er noget inden for forskningen, der hedder Mattæus-effekten efter Mattæus, der siger: Hvo, som haver, skal gives. Forstået på den måde, at de, som gives ekstra penge, har også mulighed for at søge flere penge eksternt. Det, at fakultetet viser, at vi satser på en bestemt gruppe, virker ganske enkelt som en blåstempling.
Og pengene skulle gerne udmøntes i bedre forskning frem for mere forskning.
– Det er ikke så meget vores ønske, at der skal komme mere forskning. Det skulle hellere give udslag i bedre forskning, så vi kommer til at publicere mere i de bedste tidsskrifter. Det vil så vise sig om fem år, om vi har formået at få flere artikler i de tunge tidsskrifter inden for dette område.
Derudover tænker Søren Mogensen også på udbyttet i forhold til omverdenen.
– Regeringen taler meget om forskning, der nytter, med slagord som “fra forskning til faktura”, og også ud fra den betragtning er molekylær medicin et godt område for Aarhus Universitet. Danmark står stærkt inden for biotek- og farma-industrien, som netop arbejder med ny medicin ud fra viden om, hvordan det fungerer inde i cellerne på det molekylære plan. Det er sådan i dag, at det, der var at opfinde inden for gammeldags medicin, er opfundet. Nu retter alle sig mod medicin, som er udviklet med et nøje kendskab til de molekylære sygdomsmekanismer. Så vores muligheder for at spille sammen med industrien bliver større. I sidste ende kommer det samfundet til gode i form af øget omsætning og bliver til gavn for patienterne.
Sys Christina Vestergaard /scv@adm.au.dk
Fokus på forskning
I udviklingskontrakten med Videnskabsministeriet har Aarhus Universitet fastlagt seks fokusområder inden for forskningen. I en artikelserie sætter CAMPUS fokus på de områder, som universitetet frem til 2009 vil tildele særlig opmærksomhed. De seks fokusområder er: globalisering, molekylær medicin, nano-science, religion som normsætter, teoretisk naturvidenskab og videnssamfundet.
