At blive klogere kan være farligt. Ikke mindst når det drejer sig om religion og tro. Nu har tro måske ikke så meget med viden at gøre, men netop derfor kan der være skyts til adskillige debatter i det område, som forskere ved Det Teologiske Fakultet sætter fokus på i de kommende år.
Under overskriften “Religion som normsætter” vil de her kaste sig over emner, som rækker fra den kristne kanon og vores billede af Gud til islams forhold til menneskerettigheder. Kort sagt stikord til både kulturkamp og hed debat i teologiske kredse og diverse menigheder.
– Men hvis et universitet ikke tør prøve noget, der er farligt, er det ikke et universitet længere, som professor Kirsten Nielsen siger. Hun er overordnet koordinator for de tre temaer i fakultetets fokusområde, der bl.a. udforsker oprindelsen til nutidens kulturbærende normer, og om der er en række fælles normer mellem jødedom, kristendom og islam.
– Vi er måske så afklarede om vores religiøse udgangspunkt, at vi glemmer, at de tre religioner har Det Gamle Testamente som fælles hellig tekst, og at muslimerne anerkender Det Nye Testamente – dog ikke, at Jesus er Guds søn. Det kan meget vel tænkes, at religionerne har nogle parallelle udviklinger, der kan åbne op for samtale. Derfor har vi f.eks. brug for nogle grundige studier af, hvilke potentialer der er i islam, siger Kirsten Nielsen med henvisning til et af de områder, der skal udforskes under overskriften “Hellige tekster og retlige normer”.
- Det er et tema med både teologiske, religiøse og politiske dimensioner, forklarer koordinator Peter Lodberg, der ser det som teologernes mulighed for at åbne sig over for jura og statskundskab.
– Globalisering, det multikulturelle samfund og ikke mindst 11. september viser jo, at religionen ikke har fået mindre betydning, som man spåede. Men folkekirken har ikke længere monopol på religionsudøvelsen i Danmark, og hvor henter samfundet så sine normer? Det vil vi undersøge både herhjemme og i andre lande. Vi vil også søge svar på folkekirkens fremtidige rolle i en situation, hvor identiteten mellem folk, nation, stat og kirke smuldrer. Her bliver forholdet mellem religionsfrihed og -lighed et væsentligt tema, siger Peter Lodberg, der medgiver, at forskerne her begiver sig ind i et følelsesladet felt.
Det kan måske især blive tilfældet, når nogle forskere skal se på religionen som normsætter i muslimske samfund. Formålet er bl.a. at undersøge, om den muslimske teologi og jura rummer elementer af en demokratisk tænkning, som kan bruges i et vesteuropæisk samfund, hvor islam er kommet for at blive. Spørgsmålet er, om den historiske udvikling, hvor kristendommen måtte lære at indordne sig under demokratiet, også kan komme til at gælde for islam.
– Det er klart, vi her kan komme til at træde på ømme tæer. Folk har jo investeret en del af deres selvforståelse i religionen, og det gør den både spændende og afskrækkende. Religion kan både bidrage til forsoning og det modsatte, siger Peter Lodberg.
Kampen om de religiøse tekster i Antikken er emnet for et andet tema, hvor målet er at finde ud af, hvorfor vi har den bibel, vi har. Striden om de tekster, der skulle udgøre den normdannende kristne kanon, har Dan Browns Da Vinci Mysteriet åbnet tusinder af læseres blik for – uanset sandhedsværdien af denne bestseller. Forskere ved Det Teologiske Fakultet har allerede arbejdet med den historie i nogle år under satsningsområdet "Jøder, kristne og hedninger i Antikken – kritik og apologetik", som nu løftes over i fakultetets fokusområde. Her koordinerer lektor Anders-Christian Lund Jacobsen den forskning, der skal klarlægge processen frem mod en kristen skriftsamling.
– Der blev efterhånden luget ud i mangfoldigheden og modsætningerne i oldkirken, forklarer professor Per Bilde, der har stået i spidsen for det tidligere satsningsområde. Han peger på, at kristendommen i dag er konfronteret med samme religiøse mangfoldighed som i oldtiden og den romerske periode og måske kan blive tvunget til at indoptage tidligere forkastede fænomener som gnosis og forskellige former for sjælevandring.
– Vi skal dog primært beskæftige os med historiske studier af den kristne kanon, og hvordan den og andre kristne normer blev formuleret, siger Per Bilde og understreger, at det ikke på forhånd var givet, at det skulle ende med den magtfulde, hierarkiske og maskulint dominerede kirke, som blev resultatet i den katolske kirke.
– Det ser ud til, at man udelukkede en del skrifter, hvor kvinderne havde for meget at skulle have sagt, siger han og peger på Maria Magdalene-evangeliet og Paulus' apokryfe værk om Tekla, der endte med at blive en stor kvindelig apostel.
Hvilke forestillinger kan man gøre sig om Gud i dag? Det spørgsmål vil professor Kirsten Nielsen gerne finde svar på i sin del af det tredje fokustema “Bibeltekster, salmer og litteratur”, som hun også er koordinator for. Projektet skal undersøge, hvordan bibelske tekster har været inspirationskilde og norm for tænkningen og den måde, den har sat sig igennem i litteraturen og moderne religiøse salmer.
Kirsten Nielsen har over en lang periode beskæftiget sig med gudsbilleder og betegner selv sin forskning som en legitimering af at tale om Gud som andet end en mandsperson.
– Gammel Testamtente har billeder af Gud som en mor, en brændende ild, en klippe, det rindende vand, en ørn, en løve osv. I dag ser det næsten ud, som om vi har pålagt os selv den norm kun at tale om Gud i billedet af en person. Men når Biblen taler så varieret, betragter jeg det som en norm, der opfordrer til at tale om Gud på forskellige måder, forklarer Kirsten Nielsen, der bl.a. vil undersøge, hvordan kvindelige salmedigtere i Norden formulerer sig i forhold til Biblen.
Andre forskere tager fat på de bibelske teksters rolle som normsætter i jødedommen, i Karen Blixens genbrug af bibelske fortællinger og inden for praktisk-teologiske discipliner som sjælesorg.
Kirsten Nielsen ser frem til, at fokusområdet bringer teologerne i dialog med litterater, jurister og måske også etnografer og kulturforskere, da det normgivende også er et kulturelt spørgsmål. Hun mener også, fokusområdet i sig selv bliver normgivende.
– Med fokusområdet har vi fået tildelt en forskningsopgave, som også andre mener er værd at arbejde med. Det er en god hjælp mod de anfægtelser om relevans osv., som den enkelte forsker ellers kan sidde med. Og den hjælp har vi brug for i en situation, hvor netop forskningstiden ustandselig er truet af andre opgaver.
Helge Hollesen / campus@au.dk
Fokus på forskning
I udviklingskontrakten med Videnskabsministeriet har Aarhus Universitet fastlagt seks fokusområder inden for forskningen. I en artikelserie sætter CAMPUS fokus på de områder, som universitetet frem til 2009 vil tildele særlig opmærksomhed. De seks fokusområder er: globalisering, molekylær medicin, nano-science, religion som normsætter, teoretisk naturvidenskab og videnssamfundet.
