Universitetsverdenen er under forandring som sjældent før. Det begyndte med nedsættelse af en bestyrelse med eksternt flertal, og vi har nu ansatte ledere. Forandringerne skyldes også, at sektorforskningen skal fusioneres ind i universiteterne. Og endelig skyldes det, at regeringen har tegnet et nyt Danmarkskort af færre, men større universiteter.
Det er ganske gennemgribende forandringer, og det er store forandringer for de mange mennesker, det vedrører. Der har lydt kritik af regeringens planer om fusioner, og man har hæftet sig ved, at Videnskabsministeriet ikke har fremlagt et gennemarbejdet oplæg til diskussion. Derimod har det ikke skortet på visioner. Der er vel grund til at mane til lidt forsigtighed, når store ord tages i munden. Ord som elite og især verdensklasse bliver let devaluerede. Man siger jo, at tanker er toldfri. Det er nok sandt, men ord derimod koster. Det koster at ville være i den absolutte elite blandt verdens universiteter – og det betyder, at vi vil være blandt verdens 100 bedste. Det udfordrer, det kræver forandring, og det koster.
Der er således en ganske enkel begrundelse for de mange forandringer i universitetsverdenen – vi vil være bedre. Vi vil forandre vores verden, vi vil hæve overliggeren en tak eller to. Men det koster. Til gengæld er det også sjovere at være med der, hvor man sætter sig høje mål.
Det er sandt, at man ikke automatisk bliver bedre af at være større. Derfor har regeringen heldigvis også besluttet at satse meget betydelige investeringer i de nye universiteter. Det vil i de kommende år føre til en vækst, vi ikke har set i årtier. I finanslovsforslaget for næste år er der afsat en milliard kroner ekstra til universiteterne, og over de følgende år følger en ny milliard hvert år. Det er en vækst, der kan mærkes, og vel at mærke i en periode med skattestop og pres på de offentlige finanser fra mange sider.
Det nye Aarhus Universitet er gennem en række fusioner ved at blive op til 50 % større og skal påtage sig mange nye opgaver. Den anden side heraf er, at vi har en forventning om vækst i basismidler og konkurrencemidler. Vi forventer flere ansatte, flere studerende, flere stipendier, nye lokaler og mere apparatur. Det er her, det med, at det koster, kommer ind i billedet.
For Aarhus Universitet bliver det en spændende opgave at sætte os mål for såvel helheden som enkeltdelene. Det kræver en strategiplan, som kommer højt på dagsordenen i 2007. I den skal alle fag, fusionspartnere og enheder tænkes ind. I en verden, hvor store og mere standardiserede enheder vinder frem, kan konkurrencer vindes på marginalerne, dvs. der, hvor man er forskellig fra alle de andre, der også vil være bedst. Vi kan i mine øjne med fordel satse på Aarhus Universitets store fagvifte og solide placering i den europæiske universitetstradition. Der er brug for stærke fagmiljøer hele vejen rundt. Derfor vil en kommende strategi, der også omfatter ambitiøse planer for udvikling af teologisk og humanistisk forskning og uddannelse, bidrage til at sikre en stærk helhed af Aarhus Universitet, Danmarks JordbrugsForskning, Danmarks Miljøundersøgelser og Handelshøjskolen i Århus.
