I Aarhus Universitets udviklingskontrakt for 2005 var det aftalt, at universitetet på en række områder skulle etablere et benchmarkingsamarbejde med to nordiske universiteter. Det har universitetet gjort, men vi er gået videre. Aarhus Universitet har taget initiativ til at etablere en gruppe på otte ligesindede, flerfakultære, nordeuropæiske universiteter, som vil forpligte sig til at samarbejde om benchmarking. Gruppen består af universiteterne i Bergen, Edinburgh, Kiel, Gøteborg, Leuven, Turku, Utrecht og Århus. Alle de otte universiteter har styrker og svagheder, muligheder og udfordringer. De er hver især en del af helt forskellige nationale systemer. Rammer og betingelser er forskellige, men der er også mange lighedspunkter. Vi vil udvikle et benchmarkingsystem sammen og loyalt vise hinanden, hvordan vi griber sagerne an.
Her i foråret vil gruppen indgå en aftale og indsamle et fælles grundlæggende talsæt, som kan danne udgangspunkt for oversigtlige sammenligninger af universiteternes virksomhed. Herudover er det foreløbig aftalt at tage hul på to vigtige emneområder: forskeruddannelserne og forskningsfinansieringen. Det er tydeligt fra de diskussioner, der har været mellem universiteterne, at netop disse to områder er vigtige for tiden.
Forskeruddannelsen og måske især de internationale aspekter i forbindelse med rekruttering af studerende og professorer er vigtige i forhold til den kvalitative udvikling af universiteterne og i det hele taget af de nationale forskningssystemer. Der er en opfattelse af, at de kontinentalt europæiske universiteter har særlige udfordringer på dette område, fordi det globale videnskabssprog nu er engelsk, og fordi de nordeuropæiske vældfærdssamfund ikke tilbyder attraktive karriere- og lønforhold sammenlignet med for eksempel USA, Canada, Australien og Storbritannien. Derfor vil vi sammen sætte lys på forskeruddannelserne.
Forskningsfinansieringen er afgørende for universiteter, som har ambition om at konkurrere med de bedste forskningsuniversiteter i verden. Der er en fælles opfattelse af, at de vilkår, de europæiske universiteter konkurrerer under, er forskellige fra de tilsvarende blandt andre OECD-lande. Dette forhold vil vi gerne belyse bedre. Vi vil få indsigt i, hvordan de otte universiteter hver især takler ønsket om at tiltrække ekstern finansiering, og i, hvordan den grundlæggende fri forskning inden for de ny finansieringsformer sikres i de otte lande. Vi ønsker alle at blive klogere og bedre rustet, så vi faktisk kan tiltrække de nødvendige ressourcer og dermed opbygge den langsigtede forskningskapacitet, som bærer et universitet med internationale ambitioner.
Det er godt at sammenligne sig med andre, finde lighedspunkter og forskelligheder. Et benchmarkingsamarbejde går ud på i fællesskab at måle, hvor langt vi er kommet i udviklingen af vore institutioner. Vi vil gerne så objektivt som muligt vise og forstå, hvor vi er, og vi vil lære af hinandens erfaringer, så vi kan blive bedre. Men det er ikke en konkurrence mellem de otte universiteter, der indgår i samarbejdet, om at opnå den højeste internationale ranking, da alle otte allerede har områder i deres fagprofil, der er blandt verdens bedste.
