Aarhus Universitet er nu placeret på Kulturministeriets kanon over de tolv vigtigste arkitektoniske værker. Det er ikke så ringe et fundament for et ambitiøst universitet. Ambitionerne er store, for det ligger i universitetets natur at ville det bedste, at ville nå længere og højere, at ville nå dybere og sandere. Det forudsætter studerende og ansatte af høj karat. Altså skal vi have både mål og mennesker. Målene er meget klart beskrevet i den nye udviklingskontrakt for 2006-2008, og de er bestemt ambitiøse. Nu skal vi sørge for, at vi også har menneskene til at indfri dem.
Kodeordene for universitetets kommende udvikling er konkurrence og kvalitet. Begge ord, konkurrence og kvalitet, hører også til markedets terminologi. Vi er i et marked, hvor vi måles og vejes, hvor vores viden og vores evne til at tænke nyt prøves af i forhold til lokale og globale vidensinstitutioner.Det sker f.eks. i rankings over attraktive universiteter, og det sker i den mere og mere omfattende opgørelse af vores aktiviteter i nøgletal (jf. www.au.dk/da/nogletal). Tal er interessante, men de er i sagens natur især gode til kvantitet, og ikke så entydige, når det gælder kvalitet. Derfor skal vi være opmærksomme på den adfærdsregulering, som tal kan udøve. Tal får os nemlig let til at tænke mere i vækst og mindre i værdi. Det bedste middel til at skabe både vækst og værdi er at sikre, at Aarhus Universitet er en attraktiv arbejdsplads. Vi skal klare os godt i konkurrencen om forskningsmidler, udbyde førende uddannelser og have gennemslagskraft i forskningsverdenen, offentligheden og på arbejdsmarkedet. Det kan vi kun, hvis vi evner at tiltrække de bedste – både blandt studerende og ansatte.
Den nye udviklingskontrakt er nu underskrevet. Den er der mange tal i. Der er også meget vækst, som vil kunne realiseres i takt med regeringens planer om væsentlig flere penge til dansk forskning. Kvalitet er også et gennemgående tema i udviklingskontrakten, så vi kombinerer vækst og værdi. Der er endelig et afsnit nærmest helt uden tal. Det hedder ’Personaleudvikling’ og er ikke så langt; men det er vigtigt, og jeg tror, at det bliver et centralt tema i de kommende år, for personaleforhold er afgørende for succes. Personaleudvikling kan vi med fordel sætte ind i en videre ramme end f.eks. kompetenceudvikling eller MUS. Personaleudvikling er også at have fokus på muligheder og vilkår i arbejdet mere generelt. Her tænker jeg f.eks. på værdien af det frie universitet og at støtte op om at skabe sammenhæng mellem arbejdsliv og privatliv. Det kan også være klare prioriteringer og realistiske krav og mål – vækst over hele linjen må ledsages af effektiviseringer og omprioriteringer. I takt med at nye opgaver presser sig på, skal vi blande kortene og ikke tage dem alle op fra bordet igen. Endelig er en synlig og inkluderende ledelse på alle niveauer en vigtig faktor i personaleudvikling. Vi ved, at Aarhus Universitet er en arbejdsplads, hvor mere end lønnen driver værket. Vi skal være attraktive for ildsjæle i alle grupper af studerende og ansatte. Derfor skal vi også værne om de særlige kvaliteter, der er ved at arbejde på et universitet. I sidste ende er det studerende og medarbejdere, der med deres lyst og ambitioner til at nå det bedste er afgørende for udviklingen.
