I disse og de kommende år strømmer der store midler til universitetet bl.a. som følge af globaliseringsforliget. Det er uden tvivl en yderst fornuftig investering i Danmarks fremtid, men tempoet og den meget ensidige satsning af regeringen på de “våde” områder vil give os problemer med at opfylde de forpligtelser, der følger med de mange penge. At få opfyldt målene i planperioden vil uden tvivl være den største udfordring, som universitetet har stået over for nogensinde.
Her skal man skelne skarpt mellem at få brugt de mange ekstra midler og at få opfyldt de forpligtelser, man indgår, i kølvandet på pengene. At få brugt pengene vil næppe være det største problem. Dels sker den stigende tilstrømning af midler i en periode, hvor de netop indgåede fusioner og de tilpasninger, der er nødvendige for senere at kunne høste synergifordelene, er meget udgiftskrævende, og dels vil den voldsomme stigning i aktiviteten på området uden tvivl medføre, at det bliver dyrere at tiltrække de nødvendige menneskelige ressourcer. Derudover er der huller, der skal udfyldes, efter mange års stagnation.
At få opfyldt de stærkt stigende krav til universiteterne i form af formidling, undervisning og forskning, herunder en fordobling af ph.d.-optaget, vil kræve en omfattende rekruttering i et arbejdsmarked, der i forvejen er spændt til bristepunktet. En tommelfingerregel siger, at for hver en million, der tilføres, skal der ansættes en VIP. For Aarhus Universitets vedkommende vil en sådan regel medføre ansættelse af over 1000 videnskabelige medarbejdere i løbet af de næste få år. Ansættelser skal ydermere som hovedregel ske i områder, hvor der ikke er ledige hænder, samtidig med at de øvrige danske universiteter også skal udvide.
Set ud fra de ansattes synspunkt er det en nærmest ideel situation. Der vil være høj beskæftigelse og store lønstigninger i sigte. Fra universitetets side er der kun en mulighed: at foretage en stor del af rekrutteringen uden for Danmark. Aarhus Universitet må i langt højere grad end hidtil ud på det internationale marked for at få ph.d.-studerende og forskere, også for at undgå, at kvaliteten skal falde for meget.
På ph.d.-området satser vi i den kommende tid på at tiltrække flere studerende udefra ved at tilbyde attraktive scholarstipendier til finansiering af de første to år af ph.d.-studiet inden for 4+4-modellen. Her satses der mere end 100 mio. kr., men for at dette skal blive en succes, må der gøres en meget kraftig indsats fra de faglige miljøer for at tiltrække studerende af høj kvalitet, bl.a. ved at trække på de udenlandske netværk. På andre områder er det ligeledes nødvendigt, at de faglige miljøer, der overhovedet har mulighed for det, indleder en meget aktiv rekrutteringsindsats på det internationale marked. Samtidig må både universitet og samfund tilpasse administrative regler og procedurer, således at en sådan rekruttering understøttes og muliggør fastholdelse af de rekrutterede udenlandske medarbejdere. Det kræver mere end ophævelse af krav om danskkundskaber som betingelse for varig ansættelse.
