Emne: Karriere
Nye studerende med masser af matematik i bagagen klarer sig bedre end andre studerende.
De kommer hurtigere gennem studietiden og kan også se frem til at tjene væsentligt mere end andre kandidater fra universitetet. Der er nemlig penge i at kunne mestre andengradsligninger, kvadratrødder og trigonometri.
– Studerende med en matematisk baggrund klarer sig bedre på stort set alle områder, fastslår Helena Skyt Nielsen, der er professor ved Institut for Økonomi.
Sammen med daværende ph.d.-studerende Juanna Joensen, der nu er adjunkt ved Stockholm School of Economics, fandt hun frem til, at studenter med matematik på højniveau efter færdig uddannelse får 30 procent mere i løn end den gennemsnitlige student.
Forskellen skyldes især, at de vælger lange uddannelser, som giver job med høje lønninger.
Matematiske studenter går hurtigere i gang med en uddannelse, de bliver hurtigere færdige og får bedre karakterer.
Færre bliver arbejdsløse, og de er arbejdsløse i kortere tid end andre. Typisk får de også de bedst betalte job, og de stiger hurtigere i løn.
– Jeg tør godt sige, at det skyldes matematikken, siger Helena Skyt Nielsen.
At matematik gavner karrieren, er professor Lena Lindenskov fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ved Aarhus Universitet enig i.
– Faget udvikler meget efterspurgte kompetencer som kreativitet og evnen til at analysere og se særlige sammenhænge, siger Lena Lindenskov, der forsker i matematikkens og naturfagenes didaktik. Hun ser også en vigtig sidegevinst ved at forstå matematik.
– Det skaber den selvtillid og det mod på at lære mere, som er så afgørende. Derimod kan nederlag i matematiktimerne give mindre tro på sig selv også i indlæringen af andre fag, mener hun.
For at undersøge matematik-effekten tog Helena Skyt Nielsen og Juanna Joensen fat i de elever, der begyndte på gymnasiet i 1984-87. De kunne som et forsøg kombinere matematik på højniveau med kemi i stedet for fysik. Det tilbud valgte en stor del af dem – og især piger – som ellers ville have kombineret matematik på mellemniveau med højt niveau i andre fag.
– Vi har undersøgt, hvordan det gik dem, der valgte matematik sammen med kemi. Det viste sig at få gunstig indflydelse på deres karriere. Vi kan selvfølgelig ikke afvise, at det skyldes kemien eller kombinationen af de to fag, men internationale undersøgelser viser, at kemifaget ikke betyder særlig meget for, hvad man senere tjener. Derimod ser man ofte en positiv effekt af matematik eller eventuelt fremmedsprog, forklarer Helena Skyt Nielsen.
– Men hvordan går det for de højniveau-matematikere, som ikke får høje karakterer?
–Det har vi ikke haft mulighed for at undersøge, siger økonomiprofessoren, der heller ikke har data for effekten af matematik B i kombination med et A-fag.
– Unge med matematik på højniveau vælger typisk en natur- eller samfundsvidenskabelig uddannelse. Hvordan klarer de sig, hvis de vælger en humanistisk uddannelse?
– Vi kan ikke se nogen gunstig effekt i det tilfælde. Men generelt har dygtige matematikere jo nogle karakteristika, som gør, at de klarer sig bedre end andre.
Helena Skyt Nielsen gik i gang med at undersøge betydningen af matematik, fordi hun i debatten om gymnasiereformen blev provokeret af en påstand om, at matematikere klarer sig bedre, uanset hvad de vælger at beskæftige sig med. Hun blev selv overrasket over, at den påstand holder vand.
– Vores undersøgelser understøtter sådan set de skærpede krav om matematik på A-niveau som betingelse for at blive optaget på en lang række videregående uddannelser, siger Helena Skyt Nielsen, som forventer, at universitetets årgang 08 vil klare sig bedre end tidligere årgange.
Derfor efterlyser hun også flere muligheder for, at gymnasieelever kan kombinere mere populære, men indholdstunge naturfag med matematik på A-niveau.
– Jeg håber, at gymnasiernes nye kombination af matematik og bioteknologi vil have samme effekt som matematik-kemi-kombinationen fik i firserne, siger hun.
Lena Lindenskov er bekymret for, at de skærpede adgangskrav vil afskære nogle fra at få en længerevarende uddannelse.
– På længere sigt ville det være en god investering at give flere mulighed for at klare sig godt i matematik. Det ville så kræve, at universiteterne efterfølgende giver kommende studerende bedre muligheder for at supplere med de fag, de eventuelt måtte mangle.
Didaktikforskeren tror, mange flere end i dag kan lære matematik på et højt niveau.
– En investering i udvikling af den pædagogiske kvalitet i matematikundervisning vil være yderst fornuftig. I undervisningsmiljøerne er der for ringe forståelse for, at man kan lære matematik på forskellige måder, og at der også er forskellige behov i indlæringen. Det virker meget blokerende, hvis man mener, at matematik enten er noget, man kan eller ikke kan.
Helge Hollesen / hho@adm.au.dk
