Emne: Optagelse 2008
Er det danske system for optagelse til universiteterne verdens bedste og mest retfærdige? Det spørgsmål er med jævne mellemrum oppe at vende, og debatten er blusset særligt op i år pga. de nye regler om specifikke adgangskrav til en række bachelorstudier.
Kravene om A- og B-niveauer inden for bestemte gymnasiale fag (især matematik og sprog) har ifølge nogle debattører været svære at gennemskue for de studerende. Hvorfor kræves der for eksempel pludselig et andetsprog på B-niveau for at læse historie? Det var ikke lige til at tage højde for, da man i sin tid valgte sin fagpakke i gymnasiet.
Mange har måttet tage supplerende kurser for at kunne komme ind på drømmestudiet, og flere har måske helt opgive at søge ind af den grund. Radikal Ungdom mener, at faldet i ansøgere til universitetet skyldes det ”forældede” optagelsessystem: at karaktererne fra gymnasietiden hænger ved en hele livet, og at de nye specifikke niveaukrav er uigennemskuelige og i øvrigt alt for høje.
Derfor vil de unge radikale have indført optagelsesprøver til universitetet. Og den ide er flere studerende med på.
Blandt andre stud.scient.pol. Sabrina Gertz, der i et læserbrev til Jyllands-Posten midt i juli skrev: ”En (optagelses)prøve ville sikre, at den studerende sætter sig ind i, hvordan det ønskede studium er opbygget, hvad der forventes, hvordan studiemiljøet er, hvordan det ene universitet adskiller sig fra de andre osv. Kort sagt at man bliver tvunget til at tage ansvar for optagelsesprocessen …”
Men er optagelsesprøver mere retfærdige, mere tidssvarende og mere velegnede til at få dygtige og motiverede studerende ind på universitetet? Ja, det er der meget stor uenighed om, når man spørger rundt i universitetsmiljøet.
– Vi har diskuteret spørgsmålet i Rektorkollegiet, men jeg kan roligt sige, at det er der bestemt ikke enighed om, siger formand for Rektorkollegiet Jens Oddershede, der også er rektor på Syddansk Universitet (SDU).
På SDU har man ifølge Oddershede særdeles gode erfaringer med en optagelsesprøve til bl.a. medicinstudiet, og han er selv tilhænger af optagelsesprøver.
– Jeg synes, det er mere moderne, at man koncentrerer sig om den enkeltes realkompetencer i stedet for, hvilken eksamen og hvilket gennemsnit vedkommende har. Optagelsesprøver er gode til at aflæse den personlige motivation og kendskabet til studiet, og vi ved jo fra undersøgelser – bl.a. fra Aarhus Universitet – at mange studerende falder fra, fordi studiet viste sig at være noget andet end det, de regnede med. Der er så meget, man ikke kan aflæse i et karaktergennemsnit, siger Jens Oddershede.
SDU har sammenlignet studieudviklingen for den gruppe studerende, der er kommet direkte ind på medicinstudiet via deres eksamensgennemsnit, og gruppen af kvote 2-ansøgere, der er kommet ind via en optagelsesprøve og en samtale. Og den sidste gruppe klarer sig faktisk bedre på trods af et lavere gennemsnit.
– At karaktergennemsnittet fra gymnasiet stort set er den eneste adgangsbillet til universitetet, er en ret enestående dansk opfindelse. Og når der er noget, som er specielt dansk, så skal man altid stille sig det spørgsmål, om det er, fordi vi er meget klogere end de andre, eller det er, fordi vi ikke har været gode nok til at få lavet om på det, siger Jens Oddershede, der får opbakning i synspunktet fra Danske Studerendes Fællesråd (DSF). Uddannelsespolitisk ordfører Jeppe Mulvad Larsen siger, at individuelle optagelsesprøver vil være et godt supplement til karaktergennemsnittet.
– Vi mener ikke, at optagelse på baggrund af karaktergennemsnit skal stå alene. Det virker mærkeligt, at en karakter i idræt påvirker muligheden for at søge om optagelse på f.eks. Geologi. Og de nye adgangskrav i år (kravene om bestemte fagniveauer, red.) er for rigide og stramme – i nogle tilfælde direkte uforståelige, siger Jeppe Mulvad Larsen.
Studiecheferne ved både Aarhus Universitet og Københavns Universitetet er dog ikke så sikre på, at ”den enestående danske opfindelse” har overlevet sig selv og bør erstattes eller i det mindste suppleres af en optagelsesprøve.
– Vi har jo allerede en optagelsesprøve i Danmark. Vi kalder den bare studentereksamen, siger Jakob Lange fra Københavns Universitet, der også er formand for Den Koordinerede Tilmelding (KOT).
– Vi ved, at den vigtigste indikator for, hvordan folk klarer sig på universitetet, er, hvordan de har klaret deres studentereksamen. Og gymnasierne har altså brugt tre år til at finde ud af, hvad folk kan og ikke kan. Skulle vi så lave en optagelsesprøve på en time, der ville afgøre folks skæbne? Jeg vil i hvert fald nødig skulle udforme den geniale optagelsesprøve, siger studiechefen.
Studiechef Eva Teilmann fra Aarhus Universitet understreger som Jakob Lange, at optagelsesprøver ikke giver megen mening, når stort set alle ansøgere optages. Og det er netop tilfældet i år, hvor kun ca. 10 studier på Aarhus Universitet har afvist ansøgere.
– En betingelse for at diskutere optagelsesprøver er vel, at der er behov for at sortere. Hvis en uddannelse har et stort frafald, kan man også overveje det, fordi man så bør tænke over, om man får fat i de rigtige studerende. Det er også en økonomisk prioritering, for det kræver mange ressourcer at lave optagelsesprøver, samtaler osv. Ressourcer, som i stedet kunne bruges på at lave en rigtig god undervisning og sørge for egnede lokaler, siger Eva Teilmann.
For to år siden, da kvote 2-systemet blev lavet om, blev studienævnene på Aarhus Universitet spurgt om deres holdning til optagelsesprøver. Stort set ingen syntes, det var en god ide.
– Jeg kunne da godt forestille mig et optagelsessystem, hvor man sagde, at for dem med en relativ ny studentereksamen er karaktergennemsnittet et godt mål for studieegnethed. Men er ens studentereksamen mere end tre år gammel, skal man søge i kvote 2, hvor der så ville være en optagelsesprøve. Man skal bare huske, at der jo ikke bliver flere studiepladser på den måde. Det vil bare være en anden måde at sortere på. Måske vil der være nogle andre, der kom ind, men der ville stadig være lige mange, der søgte forgæves, siger Eva Teilmann.
Hans Plauborg / hhp@adm.au.dk
Læs mere om optagelsessystemet i andre lande på side 6 i PDF-udgaven af CAMPUS.
