Emne:Guld-studerende
Det var på en biltur fra Århus til Sønderborg for 15 år siden, at Jonas Warrer (29) og Martin Kirketerp (26) første gang mødte hinanden. Martin Kirketerp husker stadig tydeligt, hvordan han var ramt af en stor portion ærefrygt på bagsædet:
– Vores forældre kendte hinanden og havde arrangeret fælles kørsel til et stævne i Sønderborg. Så der sad jeg i bilen sammen med Jonas Warrer, der nærmest var en legende for mig dengang. Det var totalt stort. Men han gad ikke snakke med en lille snothvalp som mig på 11, griner han. Siden har både Jonas Warrer og Martin Kirketerp opnået legendestatus i dansk sejlsport ved at sikre sig OL-guld i vandet ud for den olympiske kaj ved Qingdao i Kina. Nu er de to vendt tilbage til hverdagen og studierne på Aarhus Universitet, men oplevelserne og de kaotiske dage efter medaljesejladsen står stadig skarpt i deres erindring.
Til start i kroatisk båd
Der var en halv time til start i det olympiske Medal Race for 49’er-klassen den 17. august 2008, og Jonas Warrer og Martin Kirketerp havde netop fået deres båd i vandet, da det utænkelige skete:
– Masten knækkede. Alt var kaos. Bølgerne var to meter høje, og sejlet røg ned i vandet sammen med masten. Jeg tænkte, at det simpelthen var for latterligt, at masten skulle brække før vores livs vigtigste sejlads. På det tidspunkt vidste vi godt begge to, at det var håbløst. Det første, jeg gjorde, var instinktivt at prøve at redde stumperne op og redde båden fra helt at synke. Og så var det, at vores træner, Jesper Bank, råbte, at vi var nødt til at gøre et eller andet, fortæller Martin Kirketerp.
Løsningen på dette ”et eller andet” blev et kviklån i form af den kroatiske båd, der ikke længere deltog i konkurrencen.
– Chancen for, at det blev en succes, var under en procent. Der er aldrig en 49’er, der er blevet rigget til så hurtigt, fortæller Martin Kirketerp.
Med 3 sekunder igen nåede de to danskere i den kroatiske båd lige præcis over startlinjen, inden de var blevet diskvalificeret.
– Ingen af os forestillede os på det tidspunkt, at vi ville vinde. Vi tænkte bare på at komme rundt på banen og nå i mål, siger Jonas Warrer og fortsætter:
– Da vi kom over målstregen, begyndte Martin at regne på resultaterne. ”Jeg tror ikke, vi får medalje,” sagde han først. Han regnede videre og sagde: ”jeg tror, vi får bronze,” Efter endnu mere regnen sagde han: ”Aj, jeg tror sgu, vi vinder,” Jeg var først meget mistroisk, men da det gik op for mig, at han havde ret, gik vi fuldstændig amok.
Kraftig bølgegang
Sejrsrusen varede dog i første omgang ikke længe. Allerede på vandet fik Jonas Warrer og Martin Kirketerp besked om, at der ville blive nedlagt protest mod deres førsteplads.
–Den kan de sgu da ikke tage fra os. Vi har jo ingen fordele haft, var det første, Jonas Warrer tænkte.
Men protesten kom, og det spanske og italienske hold klagede til den internationale sejljury. Det efterfølgende døgn beskriver de to sejlere som en følelsesmæssig bølgegang, der kulminerede i det øjeblik, Jesper Bank trådte ud ad døren og overbragte juryens afgørelse. Protesterne var blevet afvist.
– Da Jesper kom ud af protestlokalet, var jeg bare vildt lettet. Jeg anede ikke, hvad jeg skulle gøre. Det var ubeskriveligt, og da var vi sikre på, at den var hjemme, fortæller Martin Kirketerp. Og så endelig kunne de to OL-guldvindere stille sig på øverste trin og modtage de medaljer, som de havde sejlet hjem dagen forinden.
Nedtur og optur – igen
Bølgegangen havde dog ikke helt lagt sig. Forude ventede nemlig en anke fra spanierne og italienerne, og så var det ned ad bakke igen. Det var nu op til den internationale sportsdomstol (CAS) at afgøre, hvorvidt Jonas Warrer og Martin Kirketerp kunne beholde medaljerne.
– Det var et slag i maven, at de ankede det. Men på det tidspunkt var sagen ude af vores hænder. Der var andre, der tog sig af det formelle, og det var rart at have et godt team bag sig, der gjorde alt, hvad de kunne for os, siger Jonas Warrer.
Ligesom da masten knækkede seks dage forinden, kæmpede den danske lejr for de to sejlere, og det resulterede i, at striden om guldet endelig blev afsluttet lørdag den 23. august, hvor den spanske og italienske anke blev afvist. Herefter kunne de to herrer vende hjem til hyldest i Danmark.
Ikke på afstand endnu
Selvom Jonas Warrer og Martin Kirketerp har fået fast Århus-grund under fødderne igen, er OL og de nervepirrende døgn i Kina endnu ikke kommet helt på afstand. Det fandt Martin Kirketerp ud af, da han for få dage siden for første gang selv så finalesejladsen:
– Jeg blev virkelig rørt, da jeg så det. Der er billeder fra den sejlads, der har brændt sig fast, og jeg tror først, det er kommet på afstand, når jeg kan se det og være mere distanceret i forhold til det. Det påvirkede mig utrolig meget, så jeg føler, at jeg stadig står midt i det, fortæller han. Den opmærksomhed, de har fået efter hjemkomsten fra Kina, har været overvældende for dem begge og betyder, at hverdagen indtil videre har været hektisk. Men det gør ikke noget, ifølge Jonas Warrer:
– Det er superfedt, at vi har været med til at sætte fokus på sejlsporten, og folk synes, det er spændende, fortæller han.
Brækkede masten til rusfest på Jura
Også på Aarhus Universitet er der blevet lagt mærke til de to samfundsvidenskabsfolks bedrifter. For Martin Kirketerp har OL betydet en utraditionel invitation til de nye jurastuderendes rusfest.
– Jeg blev inviteret med til rusfesten på Jura, hvor nogle havde lavet en stor model af en 49’er. Der blev lavet et show, hvor jeg skulle op på scenen og brække masten på båden. Det var virkelig sjovt og hyggeligt, fortæller Martin Kirketerp, der langtfra er blevet træt af opmærksomheden og heller ikke mener, at faren for paparazzitilstande er overhængende.
– Vi kan selv styre, hvem vi vil snakke med, så det er helt ok. Det er sjovt, konstaterer han.
Slår anker ved Aarhus Universitet
Det sidste halvandet år er primært gået med forberedelser til OL. Derfor har bøgerne ligget stille på reolen. Men Jonas Warrer og Martin Kirketerp genoptager nu studierne på henholdsvis Statskundskab og Jura, mens de kun skal sejle i Kaløvig Bådelaug en enkelt aften om ugen. Det er nemlig ikke let både at være sejlsportsudøver og studerende.
– Det er svært at kombinere. Stævnerne ligger ofte i januar og juni, hvor der også er eksamensperiode, og det er umuligt at få lov til at rykke en eksamen, fortæller Martin Kirketerp. Selvom den gyldne medalje har betydet, at alle sejlsportsdøre nu står åbne, har Jonas Warrer og Martin Kirketerp endnu ikke besluttet, hvorvidt de vil gøre brug af de nye muligheder og tilbud. Om det er sejlads, de to vil satse på, og i givet fald hvilken slags, ved de ikke. Planen er i første omgang at slå anker ved Aarhus Universitet, og så må resten komme hen ad vejen. De to sejlere afviser dog ikke at stille op i næste års kapsejlads på Universitetssøen, hvis de får tilbuddet.
– Det er vist kun festforeninger, der kan stille op til kapsejladsen, men det kan jo være, at der kan dispenseres lidt fra reglerne. Vi er i hvert fald klar, fastslår en smilende Martin Kirketerp.
Louise Debois / ldn@adm.au.dk
