Emne: Grønne universiteter
På Yale University dyrker de bæredygtige grøntsager i kantinen og har reduceret CO2-udslippet med 17 procent de sidste to år. På University of Gloucestershire, der netop er blevet kåret som det grønneste universitetet i England i en såkaldt ”grøn ranking”, holder man papirløse møder og har instrueret alle medarbejdere i, hvordan de reducerer deres CO2-”fodspor”, når de arbejder. Et andet engelsk universitet, University of Huddersfield, har udnævnt ”recycling champions” – studerende og medarbejdere, der skal fremme miljøbevidsthed og ”genbrugstænkning” hos medstuderende og kolleger.
Mange amerikanske universiteter går dog langt videre. Harvard har f.eks. ansat 20 medarbejdere, der på fuld tid arbejder med at fremme bæredygtighed i alle ender og kanter af universitetet. De fastansatte suppleres af 40 studentermedhjælpere.
Oberlin College i Ohio har indgået en aftale med et nyt lokalt kraftværk om kun at få leveret grøn energi. Desuden skal alle Oberlins bygninger skal leve op til den skrappe LEED-certificering (Leadership in Energy and Environmental Design), en certificering, der koster op til 100.000 dollars per bygning. Og Oberlin-studerende er i høj grad med på den grønne bølge. For eksempel konkurrerer kollegierne om at bruge mindst elektricitet og kan se ”konkurrenternes” forbrug via et monitoreringssystem i de enkelte kollegiebygninger. Det førende kollegium har på den måde reduceret sit elektricitetsforbrug med 56 procent.
Grøn ranking
Klimaforandringer, bæredygtighed og fremtidens miljø er på dagsordenen i hele verden, og derfor er det ikke overraskende, at emnerne også fylder en del på universiteterne. Men det handler ikke kun om, at grønt er godt for planeten. Det grønne budskab er også godt for universiteternes image. En rundspørge foretaget af Princeton Review – en indflydelsesrig nonprofit organisation, der især kæmper for fattiges og minoriteters optagelse på universiteterne – viste, at blandt godt og vel 10.000 adspurgte universitetsansøgere i år svarede 63 procent, at universiteternes miljøprofil havde betydning for deres uddannelsesvalg.
Og hvor der er studerende, der skal vælge uddannelse, er der også ranglister – i hvert fald i USA. Samme Princeton Review har således i år for første gang lavet en ”grøn ranking” som supplement til andre rankings. Der gives bl.a. point for økologisk mad i universitetskantinerne, omfanget af energirigtige bygninger og brugen af grøn energi. I år fik 11 universiteter topkarakter – herunder føromtalte Harvard og Yale.
– Jeg tror ikke, vi har set sådan en aktivisme på universiteterne siden protesterne mod apartheid, siger Cheryl Miller, vicedirektør i firmaet Sightlines til The New York Times. Sightlines har specialiseret sig i at hjælpe universiteterne i USA med at sammenligne deres arbejdsprocesser og drift.
Drevet af idealisme
Både i England og i USA taler man også om mere idealistiske grunde til, at universiteterne skal gå i front i kampen for klimaet og miljøet. Én ting er at være i front, når det handler om forskning og undervisning i miljø og klima. Universiteterne har også en forpligtelse til at være helt fremme, når det gælder egne handlinger.
– Universiteterne har en fantastisk mulighed for at være førende inden for bæredygtighed. Vi er forskere og andre højtuddannede, og vi forstår mere om, hvordan vores planet fungerer, og hvordan vi påvirker den, end gennemsnittet af befolkningen. Vi har de bedste forudsætninger for at påvirke den måde, vi mennesker lever og handler på, siger Iain Patton, der er administrerende direktør for The Environmental Association for Universities and Colleges i England til Times Higher Education.
I USA har over 500 universiteter underskrevet en erklæring om, at de inden for to år har en plan for, hvordan de vil opnå CO2-neutralitet. Det vil sige, at det enkelte universitets CO2-udslip skal modregnes af aktiviteter og investeringer, der reducerer den samlede mængde CO2 tilsvarende. Det kan være alt fra træplantningsprogrammer i andre lande til investeringer i vindmøller. Med andre ord et slags kredit-system, der svarer til, at man betaler andre for at spise broccoli, så man selv kan fortsætte med at konsumere chokoladeis.
Klima i al uddannelse
Føromtalte Oberlin College var det allerførste universitet til at underskrive erklæringen kendt som The American College and University Presidents Climate Commitment. Lederen af universitetets program for miljøstudier, John Petersen, mener, at alle universitetets studerende skal være en slags miljø- og klimaambassadører, og det kræver, at læseplanerne på alle studier inddrager spørgsmål vedrørende de emner:
”Det er et helt centralt mål for universitetsuddannelser i det 21. århundrede at udstyre studerende med de intellektuelle værktøjer og læringserfaringer, der er nødvendige for at sikre vores planets helbred. De skal være i stand til at forstå og diskutere en masse spørgsmål vedrørende vores klima og vores miljø, og de skal være i stand til at handle ud fra deres viden som informerede borgere. Kun på den måde er der en chance for, at de efterlader en verden med et bedre helbred end den, de har arvet,” skriver John Petersen i et debatindlæg i avisen The Chronicle of Higher Education.
Modstand mod rankings
Mens idealismen og aktivismen trives mange steder, er der også skeptiske røster, der mener, at miljø- og klimabevidsthed er blevet ”hyped” så meget, at det er kommet ud af proportioner. Hvorfor bruge millioner af dollars på at opnå den føromtalte LEED-certificering for et bygningskompleks, når langt færre penge og ressourcer kunne bruges på at sikre en optimal isolering, for eksempel? Er det særligt bæredygtigt at ansætte 20 medarbejdere til at fremme bæredygtigheden som på Harvard? Og hvad med de mange parametre, der indgår i de nye grønne rankings? Er de overhovedet pålidelige mål for, hvor grønt et universitet er, og måler de ”grønheden” godt nok? Selv folk, der arbejder med bæredygtighed på universiteterne, har deres forbehold.
– Jeg tvivler stærkt på, at rankings er den bedste vej mod større bæredygtighed. De grønne ranglister siger mere om styrken af det enkelte universitets PR-afdeling end om den reelle indsats på universitetet, siger Julian Dautremont-Smith, der er vicedirektør for Aashe, en organisation, der skal fremme bæredygtighed overalt i det videregående uddannelsessystem i USA.
Læs hele temaet om grønne universiteter på side 8-9 i PDF-udgaven af CAMPUS
Artiklen bygger på indlæg bragt i The New York Times, The Chronicle of Higher Education og Times Higher Education.
Hans Plauborg / hhp@adm.au.dk
Hans Plauborg / hhp@adm.au.dk
