Emne:Ny uddannelse
Ikke ambitiøst nok.
Sådan lyder dommen fra Aarhus Universitet over regeringens forslag til en ny læreruddannelse. Regeringen ønsker en ny læreruddannelse i form af en 3+1-model, hvor de studerende tager en treårig bacheloruddannelse på universitetet efterfulgt af en etårig overbygning på professionshøjskolerne med fokus på pædagogik og praktik.
Prorektor Nina Smith fra Aarhus Universitet er imidlertid ikke begejstret for regeringens udspil.
– Vi mener ikke, at regeringens udspil til en ny læreruddannelse på tværs af universiteterne og professionshøjskolerne er ambitiøst nok. Med 3+1-modellen bliver det vanskeligt at kombinere pædagogik med fag-faglighed og didaktik på bachelordelen. Desuden bliver det svært at udnytte viden og erfaring fra det nyoprettede Center for Grundskoleforskning på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, som vi gerne ser får en væsentlig rolle i opbygningen af en supplerende læreruddannelse. Vi er meget interesseret i at samarbejde med professionshøjskolerne om en ny læreruddannelse, og vi mener, at der er meget mere perspektiv i at gå efter en 3+2-model, hvor både universiteternes og professionshøjskolernes ekspertiser rigtigt kan komme i spil, siger Nina Smith.
Regeringen vil styrke interessen for lærerfaget
Regeringen vil åbne for supplerende læreruddannelser for at øge rekrutteringsgrundlaget til læreruddannelsen og tiltrække flere studerende, som ellers ikke ville have taget en læreruddannelse. Ifølge videnskabsminister Helge Sander kan netop universiteterne medvirke til dette.
– Jeg er sikker på, at universiteterne – med den særlige faglige viden, de har – kan bidrage til at udvikle et spændende supplement til den eksisterende læreruddannelse. Jeg tror, at der netop på dette område er et stort potentiale for at udvikle samarbejdet mellem universiteter og professionshøjskoler yderligere. Derved åbnes der op for en større variation og alsidighed på læreruddannelsen til glæde for den enkelte lærer og for eleverne. Jeg er overbevist om, at større fokus på faglighed og fleksibilitet vil bidrage til at skabe en større interesse for at være lærer fremover, siger Helge Sander i en pressemeddelelse.
Pernille Vigsø Bagge, SF’s uddannelsesordfører, er ikke enig i tanken om, at universiteterne skal spille en central rolle i en ny læreruddannelse. Lærerne mangler praktisk erfaring, og det kan universiteterne ikke tilbyde i samme grad som professionshøjskolerne, mener hun.
Hellere tale positivt
– Det er vigtigt, at man er praksis-nær i læreruddannelsen. Vi ser jo, at mange lærere får et chok, når de kommer ud i den virkelige verden. Derfor synes jeg, det er uheldigt, at man forsøger at redde rekrutteringen til uddannelsen ved at gøre den mindre praktisk. Man skulle hellere begynde at tale positivt om lærerfaget, styrke praktikken i den nuværende uddannelse og forbedre lærerjobbet. Universiteterne har sikkert noget at bidrage med, og man kan godt forsøge at samarbejde, men jeg synes ikke, at uddannelsen primært skal baseres på universiteterne, som regeringens forslag lægger op til. Desuden mener jeg, det er skammeligt, at man i et lille land som Danmark kører markedsmekanismerne ned over uddannelsessystemet og opretter en masse konkurrerende uddannelser inden for det samme felt. Det fører ikke nødvendigvis til kvalitetsudvikling, siger Pernille Vigsø Bagge.
I øjeblikket forhandler både folketingets partier og de involverede parter fra seminarierne, universiteterne og folkeskolen om den endelige udformning af modellen for den universitetsbaserede læreruddannelse.
Ida Hammerich Nielson / ihn@adm.au.dk
