Emne: Teologi
Det Teologiske Fakultet i Århus er parat til at ryste posen grundigt og nytænke teologiuddannelserne for at kunne uddanne flere kandidater og forhindre den truende mangel på præster som følge af, at færre søger ind på landets to teologiske fakulteter.
– Det er et problem, at kun en teologisk bacheloruddannelse i dag giver adgang til at blive cand.theol., begrunder dekan Carsten Riis fakultetets udspil, som samtidig lægger sig op ad ideen bag Bologna-modellen for sammensætning af bachelor- og kandidatuddannelser. Dekanen stiler efter at udbyde de nye og valgbaserede varianter af teologiuddannelserne fra september næste år.
Fleksibel uddannelse
Reformen vil give bachelorer fra andre uddannelser på universiteterne mulighed for at få en teologisk grad. Samtidig vil fakultetet indføre emne- og problembaseret undervisning og valgfrihed mellem de teologiske sprog. Græsk vil efter forslaget blive obligatorisk, mens latin og hebraisk – og måske tysk – bliver valgfrie.
– Vi lægger op til stor fleksibilitet i uddannelsen. At alle skal gennem det samme og forventes at kunne det samme, er en forestilling, vi skal lægge bag os. Vi skal have uddannelser på nutidens vilkår og uddanne teologer, som kan indgå i utraditionelle jobfunktioner. Så må aftagerne efterfølgende forholde sig til, hvem de vil ansætte, siger Carsten Riis.
Han forventer ikke, at alle inden for folkekirken og den teologiske verden vil bifalde fakultetets planer, men kan dog regne med Århus-biskoppens støtte. Biskop Kjeld Holm gav i sommerens debat om teologiuddannelserne udtryk for, at teologistudiet fremover skal være mere tværfagligt og give de studerende større valgfrihed.
– Jeg er helt enig med Carsten Riis, siger Kjeld Holm, der ikke vil uddybe sin holdning, før Århus-fakultetets udspil er diskuteret i en arbejdsgruppe under Kirkeministeriet, som skal komme med forslag til at forbedre uddannelse og efteruddannelse af præster. I den gruppe sidder også Carsten Riis og studieleder Else Holt fra Teologi.
God anledning
Carsten Riis ser den truende mangel på præster som en god anledning til gennemgribende forandringer i teologistudiet.
– Vi opretholder sider af den traditionelle uddannelse, som altså kun knap 40 ville søge ind på i år her i Århus, men åbner også for noget nyt, og jeg mener, Folkekirken vil være interesseret i kandidater med nye fagkombinationer i forhold til de specialfunktioner, som er skudt op i stort omfang i de senere år, siger dekanen.
– Måske vil nogle teologiske kandidater ikke kunne hebraisk. Men hvis de i stedet har erhvervet pædagogiske kompetencer, så er det jo mere væsentligt i forhold til f.eks. skole-kirke-samarbejdet. En cand.theol., der har en del af sin uddannelse fra f.eks. psykologi, vil være selvskreven til at indgå i et kriseberedskab, mener dekanen.
Før reformen kan blive en realitet, skal Det Teologiske Fakultet vende det med Kirkeministeriet, biskopperne og Forening af Menighedsråd. Og Videnskabsministeriet skal godkende, at en teologisk bachelorgrad ikke længere er nødvendig for at blive cand.theol.
Samspil med gymnasiet
I København har dekan Steffen Kjeldgaard-Pedersen hverken tænkt sig at ændre på sprogkrav eller gribe til andre reformer.
– Det vil jo svare til, at lægestuderende ikke skal have anatomi, fordi det er kedeligt. Jeg synes, det er falsk varebetegnelse at kalde andre end dem med seks års teologistudier for cand.theol., lyder det fra dekanen.
Omvendt mener Carsten Riis, at der i dag ikke er tilstrækkeligt mange unge, der har lyst til at begynde på teologistudiet.
– Det er tungt at komme i gang, bl.a. fordi adgangsbekendtgørelsen opregner en række sprogkrav, som gymnasiet næsten ikke længere tilbyder. Udsigten til seks års teologiske studier uden reel mulighed for at kombinere med andre fag er heller ikke attraktiv for mange unge, siger Carsten Riis, der også ser studiereformen som en konsekvens af gymnasiereformen.
– Vi kan godt stille os op og forklare de unge, at det er nødvendigt at komme igennem de traditionelle teologiske videnskabsdiscipliner, men det er jo ikke den logik, der åbner øjnene for teologien, begrunder dekanen den problembaserede undervisning.
– I gymnasiet lærer man flerfaglighed og samarbejde på tværs af fagene, og vi må spille sammen med de forudsætninger.
Helge Hollesen / hho@adm.au.dk
