Emne: Det skæve universitet
Der er ikke mange danske universitetsstuderende, der kan fortælle, at de kommer fra et hjem, hvor mor eller far er ufaglært arbejder. Faktisk vil kun fem ud af 100 studerende på de lange videregående uddannelser kunne nikke genkendende til den historie. Anderledes ser det ud for unge med akademikerforældre. Af dem kommer hver tredje til at få sin daglige gang i de danske universitetsauditorier, og forskning peger på, at der ikke er sket væsentlige fremskridt i den sociale mobilitet på området de sidste 30 år.
– Vi har gratis uddannelser og SU, så alle unge er i princippet ligestillede i forhold til at vælge en lang videregående uddannelse. Men de fleste forskere i dag er enige om, at det er de kulturelle faktorer, der er den største barriere.
Det fortæller Jens Peter Thomsen fra Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning ved Roskilde Universitetscenter, der netop har færdiggjort en ph.d.-afhandling om emnet. Og han ser ikke nogen mirakelkure lige om hjørnet:
– Det er en meget kompliceret problematik, og vi ser nogle af de samme tendenser i en række andre lande som f.eks. Tyskland, Frankrig og USA. Det vil nok kræve en kombination af mange forskellige tiltag for at ændre på udviklingen.
Ikke tilfredsstillende
Videnskabsminister Helge Sander er ikke begejstret for den sociale skævhed på uddannelsesområdet.
– Det er en begrænsning for den enkeltes frihed, og vi risikerer, at den sociale arv vil bremse den fremtidige udvikling af samfundet, som i den grad har brug for højtuddannet arbejdskraft, udtaler videnskabsministeren til Ugebrevet A4. Derfor har han nedsat en tænketank, som skal komme med konkrete forslag til, hvad der kan gøres for at komme den sociale ulighed på de danske universiteter til livs.
Med i tænketanken er professor på Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet Klaus Mølmer, og han mener, at der skal ske tiltag ned gennem hele uddannelsessystemet, hvis regeringen vil se forandringer på området.
– Universiteterne har et ansvar, men det er mindst lige så vigtigt at se på, hvem der falder fra allerede efter folkeskolen og aldrig når at få en studentereksamen, påpeger han.
Kultur spiller ind
Ifølge Jens Peter Thomsen spiller kulturelle forskelle den største rolle i den sociale skævvridning.
– Børn fra mere uddannelsesfremmede hjem er ikke disponerede for at tage en videregående uddannelse, fordi familien måske i højere grad orienterer sig mod uddannelser, der er korte og har et klart jobsigte, fortæller han.
Klaus Mølmer er enig i den vurdering og betragter derfor forældrene som det vigtigste våben i kampen mod social ulighed på universiteterne.
– Forældres opbakning er uhyre vigtig. Undersøgelser viser, at selv når børn skal vælge voksenuddannelse, peger de fleste på deres mor som den nærmeste rådgiver. Og så er det jo ærgerligt, hvis mor siger, at der ikke er nogen grund til at tage en lang uddannelse.
Store indbyrdes forskelle
Men det er ikke ligegyldigt, hvorfra i landet man betragter statistikken. Der er nemlig stor forskel på, hvor mange børn af ufaglærte der læser på de forskellige danske universiteter. Befinder man sig på Aalborg Universitet, er chancen for at møde en studerende med ufaglærte forældre tre gange større, end hvis man står på Københavns Universitet, og to gange større end på Aarhus Universitet.
– Der er mere konkurrence om at komme ind på de gamle universiteter tæt på metropolerne. Her vil studerende med de højeste gennemsnit søge ind, og det er ofte lig med de veluddannedes børn. Aalborg Universitet har en række uddannelser, der er meget praktisk orienterede, og de rekrutterer i højere grad studerende fra lokalområderne, hvor befolkningen er væsentligt lavere uddannet, fortæller Jens Peter Thomsen.
Aarhus Universitet er opmærksom
På Aarhus Universitet er man opmærksom på problematikken, fortæller områdeleder på Studiekontoret Poul Lautrup. Og her gøres der meget for at nå unge i de områder, hvor man ikke har så stor tradition for at læse på universiteterne. I efteråret vil studievejledere fra de forskellige fakulteter bl.a. besøge samtlige gymnasiale uddannelser i Region Midtjylland.
– Hvis vi skal rekruttere flere til vores uddannelser og gøre noget ved den sociale skæv¬vridning, er vi nødt til at få sådanne initiativer på banen, fastslår Poul Lautrup.
Det er netop tiltag, hvor universitetet rykker uden for de gule mure, Klaus Mølmer håber at se flere af i fremtiden. Sammen med resten af regeringens tænketank er han nu ved at lægge sidste hånd på en handlingsplan, der bliver offentliggjort i slutningen af november.
– Men der findes altså ingen smarte og nemme løsninger på problemstillingen, understreger han.
Louise Debois / ldn@adm.au.dk
Læs om Lasse Just, og hvad det har betydet for hans universitetsstudie at komme fra et hjem uden bøger på hylderne i PDF-udgaven af CAMPUS
Fakta:
Videnskabsminister Helge Sander vil gøre op med den negative sociale arv på universiteterne. Han har nedsat en tænketank, som består af syv eksperter på området fra bl.a. Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd og Studievalg Midt- og Vestjylland. I slutningen af november offentliggør tænketanken en handlingsplan med konkrete forslag og initiativer.
