Emne: Reform
Bølgerne går højt på Det Teologiske Fakultet, efter at dekan Carsten Riis ved fakultetets årsfest kastede et bælte ud for at redde en uddannelse, som gennem de sidste 10 år har fået færre og færre ansøgere.
Ledelsens svar på den udvikling er en omfattende reform af teologistudiet. Men den er ikke populær blandt de studerende.
– Vi er uenige om meget, men i den her sag er vi enige om at være uenige med dekanen, lyder stud.theol. Frands Andersens opsummering af tre ugers debat blandt de studerende. Han sidder i studienævnet på Teologi, som forventes snart at skulle diskutere et konkret udspil til studiereform fra dekanen.
Udfordringer har appel
Bag enigheden om at være uenig med dekanen gemmer sig dog vidt forskellige begrundelser, der bunder i en årelang uenighed blandt de studerende om, hvor meget den praktiske teologi skal fylde i uddannelsen.
Et par debatmøder på fakultetet har vist, at mange ser forslaget om nye valgbaserede varianter af teologiuddannelsen og problembaseret undervisning som et anslag mod en kernefaglighed, der er bygget op omkring eksegese, kirkehistorie og systematisk teologi. Den faglighed vil mange studerende bevare, selv om de medgiver, at det først er langt henne i studiet, de får den større sammenhæng mellem disciplinerne. Men teologi skal være en uddannelse, der stiller høje krav til de studerende, lød det flere gange på et møde kort tid efter lanceringen af studiereformen.
– Udfordringerne i studiet appellerer til potentielle ansøgere. De ved det bare ikke, mente en kvindelig studerende.
Faglig stolthed
Kravene til de teologistuderende er i dag bl.a., at de skal mestre både græsk, latin og hebraisk. Nu vil ledelsen indføre valgfrihed mellem latin og hebraisk, og det er ikke populært hos alle studerende. Deres faglige stolthed bygger bl.a. på, at de med latin kan gå til de kirkehistoriske kilder og studere Det Gamle Testamente på hebraisk.
– Det er sprogene, som adskiller os fra andre uddannelser, lød det blandt andet på førnævnte debatmøde.
Heller ikke dekanens forslag om at give bachelorer fra andre uddannelser på universitetet adgang til at blive cand.theol. vækker begejstring. Mange mener, det vil undergrave den teologiske kandidatgrad.
Endnu en indvending mod studiereformen er frygten for, at der vil gå lang tid, inden den fungerer efter hensigten og derfor vil skabe kaos på en uddannelse, der gennem de senere år allerede har været igennem et par nye studieordninger.
Uenige fakulteter
Dekan Carsten Riis begrundede i CAMPUS nr. 14 sit forslag med, at fakultetet skal have uddannelser på nutidens vilkår og uddanne teologer, som kan indgå i utraditionelle jobfunktioner. Og med udsigt til præstemangel på grund af den faldende søgning er der nu en god anledning til gennemgribende reformer. Den holdning finder man ikke på søsterfakultetet i København, der fortsætter med teologiuddannelsen, som den er.
Og det kunne jo så give anledning til at lægge lidt symbolik i den fodboldkamp, som studerende fra de to fakulteter udkæmpede dagen efter Århus-fakultetets årsfest. Kommentarer fra spillere på de to hold tyder dog ikke på, at århusianernes snævre sejr efter straffesparkkonkurrence også varsler studiereformens sejrsgang.
Gode præster og gode teologer
Martin Bonde Kristensen fra Århus var den mest positive blandt de spillere, CAMPUS talte med.
– At kunne sprogene er ikke nødvendigt for alle. Problemorienteret undervisning er en god idé, for det er svært at få sammenhæng i fagene, når man begynder på studiet. Men uddannelsen skal stadig være opdelt i discipliner. Og det er fint, at f.eks. studerende fra Psykologi kan udfordre teologiske dogmer, hvis de får adgang til uddannelsen.
– Vil Århus gerne være RUC, så velbekomme. Men det er beskæmmende, hvis en højborg for klassisk teologi forsvinder, kommenterede Rasmus Dreyer på KU-holdet den problembaserede undervisning.
Hans holdkammerat Simon Schmidt er derimod med på, at studerende udefra får adgang til den teologiske kandidatgrad.
– Jeg har dog svært ved at se, de kan få en basal indføring i teologi på to år. Som forslaget ser ud, kommer Århus til at uddanne rigtig gode præster. Så må København uddanne de rigtig gode teologer, siger Simon Schmidt.
Helge Hollesen / hho@adm.au.dk
