Emne: Kontroversiel undervisning
Den liberale tænketank CEPOS har noget, folkene bag kalder for CEPOS-universitetet. Fra en adresse nær Kongens Nytorv i København har CEPOS-universitetet i flere år udbudt undervisning i liberalt tankegods til studerende, som efterfølgende har søgt om at får kurserne meritoverført til deres økonomi- eller statskundskabsstudier. Det har de som regel fået. I hvert fald på Københavns Universitet. På universiteterne i Aalborg og Odense har man derimod sagt nej.
Fra november får CEPOS-universitetet konkurrence fra Cevea-universitetet – den nye centrum-venstre tænketank, der vil ”uddanne fremtidens progressive meningsdannere og ruste venstrefløjen til at udfordre den borgerlig-liberale samfundskonsensus”. Her byder pensum bl.a. på tekster af moderne marxister, globaliseringskritikere og ”socialdemokratiske” sociologer. Cevea opgør selv uddannelsen til 10 ECTS.
– Vi har faktisk allerede fået en henvendelse fra Cevea angående merit. Jeg svarede dem, at studienævnet givetvis ville lægge de samme standarder til grund som ved alle andre meritansøgninger – det vil sige omfang og kvalitet af undervisning og pensum, siger studieleder på Statskundskab Thomas Pallesen.
Afhænger af det faglige niveau
På Aarhus Universitet er der ifølge prorektor Nina Smith ikke overordnet taget stilling for eller imod merit fra tænketankskurserne som på Syddansk og Aalborg Universitet.
– Den faglige kvalitet skal altid sikres af studienævnet. Umiddelbart er jeg skeptisk med hensyn til, om niveauet på CEPOS- og Cevea-kurserne kan bære merit, siger Nina Smith.
Studiechef Eva Teilmann ser også pragmatisk på spørgsmålet.
– Jeg mener, det må være det enkelte studienævn, der afgør, om det faglige indhold og niveau i kurserne et godt nok, og om de indeholder noget, der er brug for i det enkelte studieprogram, siger Eva Teilmann og tilføjer, at der er en klar tendens til, at folk i dag henter kurser og seminarer alle mulige steder fra, som de efterfølgende søger merit for på universitetet.
På Økonomi er studieleder Michael Stæhr ikke stødt på meritsager vedrørende CEPOS-kurser de sidste to-tre år.
– Men studienævnet har haft en snak om det, og vi mener, at reglerne for meritoverførsel i forhold til pensum, fagniveau og eksamination er så klare, at det altid vil afhænge af en individuel vurdering, siger Michael Stæhr.
Realkompetencer
På Handelshøjskolen, Aarhus Universitet (ASB) kan prodekan for uddannelse Peder Østergaard ikke huske at være stødt på meritsager vedrørende CEPOS-kurser.
– Men der er ingen tvivl om, at vi fremover vil møde mange flere studerende, der kommer og spørger, om de kan få merit for dette og hint. Det hænger sammen med, at vi fra politisk side er blevet bedt om at vurdere folks realkompetencer. I dag er det for eksempel allerede sådan på vores HD-uddannelse, at to års erhvervserfaring plus to års studier svarer til bachelor-niveau. I princippet kan folk komme ind fra gaden og sige: ”Jeg har lavet det og det i en virksomhed. Hvor meget af det kan jeg få merit for?” På den måde skal vi kunne vurdere et sæt tilegnede kompetencer op mod kompetencerne, som en eksisterende uddannelse vil give den studerende, siger Peder Østergaard.
Firma underviser på ASB
Netop ASB har for nylig været centrum for en debat om en anden type kontroversiel universitetsundervisning. ASB har i flere år samarbejdet med it-virksomheden SAP, der er verdens største virksomhed inden for forretningssoftware. Firmaet har stillet software til rådighed, der er blevet brugt til undervisning i virksomhedsstyring. Men nu har firmaet også som de første nogensinde fået lov til selv at undervise i brugen af sine egne produkter, og det har vakt bekymring fra flere sider.
– Jeg kan umiddelbart godt forstå, at nogle er skeptiske, men lige netop i det her tilfælde er der efter min vurdering ingen grund til bekymring, siger lektor Ole Mortensen, der har indgået aftalen med SAP.
– Som i alle andre fag har en lektor på skolen udarbejdet en fagbeskrivelse med et relevant og teoretisk perspektiv. Det er også en lektor, der godkender eksamen, mens SAP blot stiller en konsulent til rådighed, der står for selve undervisningen, og i øvrigt er ansat som ekstern lektor, siger Ole Mortensen.
Også et spørgsmål om taxametre
Han er ikke i tvivl om, at der kommer flere af denne type samarbejder i fremtiden, fordi uddannelsesinstitutionerne ganske enkelt ikke har ekspertise til at undervise i alt det, der kan være relevant i forhold til kravene i erhvervslivet. SAP’s software bruges således i dag i næsten alle større virksomheder.
– For mig at se er det vigtige, at vi i den slags samarbejder altid har den faglige integritet med os, så vi ikke bliver presset af virksomhederne til at udbyde noget underlødigt, siger Ole Mortensen.
Prodekan Peder Østergaard konstaterer, at det også er et spørgsmål om størrelsen på taxameterbevillingerne.
– Det er jo klart, at når vores taxameter lyder på 40.000 kr. per studerende, og IT-Universitetet får 96.000 kr. for den samme ydelse, må vi søge nogle alternative undervisningsløsninger for at give vores studerende de kompetencer, de har behov for. Det gør vi gerne, hvis vi kan stå inde for det faglige niveau, siger Peder Østergaard.
Hans Plauborg / hhp@adm.au.dk
