Aarhus Universitets segl

Redaktører protester mod ranking af deres tidsskrifter

55 videnskabshistoriske tidsskrifter boykotter europæisk ABC-liste. Et af tidsskrifterne udgives på Aarhus Universitet, hvor Redaktør Hanne Andersen mener, at listen ikke giver mening hverken i forhold til at synliggøre eller evaluere forskningen.

 

Emne: Publicering

 

Mens 366 danske forskere i år har brugt flere tusinde timer på at udpege de bedste tidsskrifter inden for deres respektive fagområder, har en stor international gruppe redaktører frabedt sig, at deres tidsskrifter overhovedet optræder på sådanne rankinglister. Det er dog – endnu? – ikke de danske lister, de undsiger, men den ranking af europæiske humanistiske tidsskrifter, som European Science Foundation (ESF) har taget initiativ til.
I Danmark vil Videnskabsministeriet bruge de såkaldte autoritetslister som målestok for, hvor mange penge forskerne skal have. Jo mere de publicerer i de bedste internationale tidsskrifter, jo flere penge får deres universitet. Derimod er der ikke en klar hensigt med ESF’s European Reference Index for the Humanities (ERIH), som opdeler tidsskrifter inden for 15 fagområder i A-, B- og C-tidsskrifter.

Uklart projekt
Den opdeling vil redaktørerne fra 55 videnskabshistoriske tidsskrifter ikke acceptere, og de frygter, den får indflydelse på fordelingen af penge til forskningen. En af redaktørerne er lektor Hanne Andersen fra Institut for Videnskabsstudier, som redigerer tidsskriftet Centaurus, der har fået plads på B-listen.
Hun siger, at hensigten med ERIH er uklar, fordi ERIH på sin hjemmeside veksler mellem at beskrive projektet som en synliggørelse af humanistisk forskning i Europa og som et værktøj til at bedømme forskningskvalitet. ABC-listen indfrier dog ingen af de mål, mener Hanne Andersen.
– Vil man gøre forskningen mere synlig og tilgængelig, ville en digitalisering af tidsskrifterne være bedre end en liste. Flere oversættelser af vigtige artikler fra de mindre sprog samt bedre adgang til sproglig revision ville også give mere synlighed, siger Hanne Andersen.

Fatalt for små områder
ABC-listen er også for simpel til en meningsfuld bedømmelse af forskningskvalitet, mener Hanne Andersen.
– Det er for så vidt en naturlig del af forskningsevaluering at se på, hvor artikler bliver publiceret. Mange faktorer spiller dog ind, når man skal angive et tidsskrifts betydning. F.eks. er nogle tidsskrifter vigtige inden for et område, men mindre vigtige inden for et andet, som det også dækker, men det kan en ABC-ranking ikke rumme, forklarer Hanne Andersen.
ABC-lister kan også give et fejlagtigt indtryk af, at de mekanisk kan anvendes til at bedømme publikationer på samme måde i forskellige kontekster.
– En forsker må jo inddrage mange hensyn i valget af et tidsskrift. Hvor det er bedst at publicere kan vurderes forskelligt, alt efter om man ser på resultatets muligheder for at blive anvendt, ser på den enkelte forskers karriereudvikling, en forskergruppes gennemslagskraft eller et instituts samlede profil.
– Det kan også blive fatalt for små forskningsområder, hvis rankinglisten bruges til at evaluere en persons eller et instituts produktion, og fagområdets vigtigste tidsskrifter ikke er med i den højeste kategori, tilføjer hun.

Går ud over dialogen
Hanne Andersen håber, at boykotten af listen kan føre til en debat, som kan afklare hensigten med ERIH.
– I mellemtiden kan vi undgå at blive misbrugt til et problematisk projekt, som både kan skade dialogen mellem forskerne og påvirke tidsskrifternes fremtidige profiler. For forskerne bliver det i nogle tilfælde et spørgsmål om at vælge at publicere i et tidsskrift, som ikke er i A-gruppen, men meget vigtigt inden for vedkommendes forskningsområde, eller at vælge et A-tidsskrift for at få den bedste ranking til sig selv eller sit institut, selvom det betyder en dårligere kommunikation med fagfællerne.
– Er denne boykot første skridt på vej mod boykot af nationale rankinglister?
– Foreløbig har fokus været på den internationale ERIH-liste, primært fordi det er et internationalt projekt, der har hidkaldt sig opmærksomhed fra mange lande. De nationale projekter har ikke fået samme opmærksomhed i udlandet, bl.a. fordi de i modsætning til ERIH-projektet ikke har henvendt sig direkte til tidsskrifterne og derfor vil være ukendte for mange redaktører.
Redaktørernes boykot har fået opbakning fra en række videnskabshistoriske selskaber som British Society for the History of Science.

Helge Hollesen / hho@adm.au.dk

Læs mere om ranking og underskriftsindsamlingen mod den nye universitetslov på side 5  i PDF-udgaven af CAMPUS