Af Ida Hammerich Nielson
ihn@adm.au.dk
Hvis du som barn blev taget i at skrive af efter sidemanden i skolen, fik du højst sandsynligt et fornærmet blik fra klassekammeraten og måske en skideballe af læreren. I den videnskabelige verden har plagiering ofte langt mere alvorlige konsekvenser. Studerende kan få karantæne eller blive smidt ud af universitetet, og forskere kan blive degraderet eller fyret. I alle tilfælde vil synderen ofte være brændemærket for livet.
Der er derfor god grund til at sætte fokus på plagiering, mener lektor, ph.d. Morten Rosenmeier, der er formand for Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde (UBVA), der stod bag det nyligt afholdte symposium om plagiat i Turbinehallen i Århus. Morten Rosenmeier fortæller, at de mange plagiatsager inden for den akademiske verden blandt andet skyldes det publiceringspres, mange forskere er udsat for. Men ofte ligger der også simpel uvidenhed bag plagiatsagerne.
– Der er mange talentfulde og dygtige mennesker, som begår disse plagiater, fordi de ikke har samme forståelse som deres omgivelser af, hvor grænserne går. Det er ikke altid ond vilje, der ligger bag plagiering. Derfor er det vigtigt at informere om, hvor grænserne går, og det er grunden til, at vi afholder dette symposium, siger han.
Plagiering er åndeligt tyveri
Morten Rosenmeier byder velkommen til det velbesøgte symposium med en bemærkning om, at man i år har valgt at sætte ekstra fokus på de psykologiske og etiske aspekter af plagiering. Dagens første oplæg har dog juraen i centrum. Advokat, forskningsassistent, ph.d. Clement Salung Petersen fra Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet fortæller, at plagiat kan betegnes som tyveri af åndelig virksomhed.
– Inden for juraens verden har et sådant åndeligt tyveri aldrig været sidestillet med tyveri i strafferetlig forstand. Derfor har man med tiden lavet særlige regler om det, og det kommer i dag til udtryk i immaterialretten, som blandt andet omfatter ophavsretten, siger Clement Salung Petersen i sit oplæg.
De fleste deltagere i symposiet er jurister og videnskabelige og administrative medarbejdere, der på den ene eller anden måde beskæftiger sig med eller har en interesse for plagiatsager. Enkelte studerende har dog også fundet vej til Turbinehallen. En af dem er Henrik Paulsen, der læser jura på Aarhus Universitet. Han deltager i symposiet for blandt andet at få inspiration til sit speciale.
– Jeg interesserer mig meget for immaterialret, og da det er et ret teoretisk fag, er det spændende at komme herned og få nogle mere praktiske vinkler på det. På jura lærer vi hele tiden, hvordan vi skal henvise og citere. Men jeg tror, at mange andre studerende er i tvivl om, hvad de må, og så kan det ende i plagiatsager. Og nogle fristes sikkert også af, at det er meget nemt at gå på nettet og finde materiale, siger Henrik Paulsen.
Psykiske lidelser kan spille ind
Spørgsmålet om, hvorfor der overhovedet er nogen i den akademiske verden, der plagierer, er omdrejningspunktet for cand.psych. Lotte Rieneckers oplæg. Lotte Rienecker er centerleder for Akademisk Skrivecenter ved Københavns Universitet og står bag flere bøger, blandt andet den af studerende meget kendte Den gode opgave. Lotte Rienecker har selv prøvet at blive plagieret flere gange og beskriver det som en mærkelig, fremmedgørende oplevelse at se sin egen tekst kopieret i en anden sammenhæng. Alligevel slår hun til lyd for ikke at stirre sig blind på de juridiske aspekter af plagiering, da der også er en psykologisk side af sagen, som ofte er underbelyst.
– Nogle plagiatorer er psykisk ude i tovene, og næsten alle psykiske lidelser er karakteriseret af svækkede grænser mellem eget og andres meningsindhold – andres ord gør et stort indtryk på én og betyder meget i ens indre verden. Dertil kommer, at man ofte har svært ved at koncentrere sig og arbejde selv. Undersøgelser viser, at hver anden danske husstand har psykiatri tæt inde på livet. Hvorfor skulle den akademiske verden være undtaget? Vi går ofte rundt med den fiktion, at alle mennesker agerer rationelt og er helt skarpe på grænserne mellem eget og andres, siger Lotte Rienecker.
For skrappe sanktioner
En klassisk diskussion mellem jurister og psykologer handler om, hvorvidt plagiatoren – med engelske udtryk – er ”bad” eller ”mad”. Juristen siger, han er ”bad”, psykologen siger, han er ”mad” eller ”sad”. Lotte Rienecker mener ikke, at vi udelukkende skal sanktionere plagiat ud fra, at overtræderen er ”bad”.
– Problemet med de juridiske sanktioner er, at der kun er juridiske værktøjer i værktøjskassen, og det er for lidt. I dag har vi nogle hårde sanktioner, f.eks. bortvisning fra universitetet i flere år, men vi ved ikke, om den bortviste i den tid bliver bedre til at arbejde med akademiske tekster og dermed starter igen på et andet forudsætningsgrundlag. Vi bør arbejde på at forebygge plagiatsager og reintegrere personen, og derfor skal vi have nogle pædagogiske muligheder, efter sanktionen er indtrådt, siger Lotte Rienecker.
Et yderligere problem med de skrappe sanktioner er ifølge Lotte Rienecker, at flere undervisere måske undlader at indberette problematiske opgaver, fordi konsekvensen kan være, at et stort antal studerende risikerer at blive smidt ud af universitetet.
Symposiet satte ud over de juridiske og psykologiske aspekter af plagiering fokus på etiske spørgsmål og sluttede af med en gennemgang af plagiatbegrebet i historisk lys.
Symposiet i Turbinehallen kan snart ses som video på www.ubva.dk, hvor der også ligger optagelser fra sidste års plagiat-symposium i København.
Fakta: Hvad er plagiering?
Plagiering er at bruge en andens tekst som sin egen uden at lave præcise kildehenvisninger.
• ”At bruge” kan f.eks. være at: nævne, citere, referere, oversætte, analysere, diskutere etc.
• ”Tekst” kan uafhængigt af medie f.eks. være: idéer, sætninger, data, figurer, grafer, tabeller, grafik, statistik, websider, bøger, noder, musik, artikler, interviews, breve, synspunkter, teorier etc.
• ”En kildehenvisning” kaldes også reference, litteraturhenvisning etc. En kildehenvisning skal være så præcis, at man entydigt kan identificere den oprindelige kilde.
Plagiering hænger ofte sammen med forkert håndtering af kilder i videnskabelig sammenhæng. Hvis du som studerende af og til er i tvivl om reglerne for kildehåndtering i dine opgaver, er der hjælp at hente. På den nye webtutorial, www.stopplagiat.nu, kan du på en let og hurtig måde sætte dig ind i reglerne og dermed undgå at blive anklaget for snyd.
Kilde: www.stopplagiat.nu
