Af Helge Hollesen
hho@adm.au.dk
En dansk kanon for forskningen er på vej
en kanon, som forskerverdenen selv har lavet efter besked fra Videnskabsministeriet og i flere tilfælde i heftig diskussion med samme ministerium. Men også en kanon, som måske aldrig vil blive brugt.
Som en del af den internationale evalueringsbølge satte ministeriet nemlig arbejdet i gang uden at tage Folketinget i ed. Og her ser der ud til at være et flertal mod at bruge de såkaldte autoritetslister som målestok for de penge, universiteterne efter ministeriets mening skal konkurrere om.
Bliver flertallet mod listerne en realitet, må 366 forskere fordelt på 68 faggrupper se i øjnene, at de sandsynligvis har spildt tusinder af timers arbejde med at udvælge de tidsskrifter og forlag, hvor danske forskere publicerer eller gerne vil publicere deres forskning.
Skal fordele penge
Hensigten med hele øvelsen er ifølge Videnskabsministeriet at styrke kvaliteten af dansk forskning, så den kan måle sig med den bedste i verden. Store dele af forskningsverdenen sætter dog et stort spørgsmålstegn ved, om det overhovedet er muligt at bedømme forskning ud fra, hvor den bliver publiceret. Direktør Inge Mærkedahl fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen (FI), som arbejdet med listerne hører under, har da også offentligt meldt ud, at publikationstal ”ikke er en kvalitetsindikator, men et mål for forskningsproduktion”.
Autoritetslisterne er grundlaget for den forskningsindikator, som sammen med indikatorer for uddannelse og universiteternes spredning af viden til det omgivende samfund skal indgå i en model for, hvordan en del af pengene til forskningen skal fordeles mellem de danske universiteter fra 2010.
Det er den model, et flertal i Folketinget nu er parat til at skyde ned. Kilder, CAMPUS har talt med, tror dog, at sagen ender med en eller anden form for kompromis, fordi ministeriet har lagt så meget prestige i projektet, at det er parat til at slække på modellen for at få den i brug i et vist omfang.
Niveaudeling
Autoritetslisterne skal være den gulerod, der får forskerne til at publicere hos de mest anerkendte tidsskrifter og forlag. Hvilke det bliver, er op til et Fagligt Udvalg, som FI har udpeget. Udvalget arbejder i disse uger med at godkende indstillingerne fra faggrupperne, samle dem på en liste og opdele den i to niveauer. Og der er potentielt konfliktstof i, hvilket niveau de tusindvis af tidsskrifter og forlag lander på.
For forskerne inden for især humaniora og samfundsvidenskab, men også de små natur- og sundhedsvidenskabelige fagområder, er det nemlig afgørende, at deres tidsskrifter og forlag slipper gennem nåleøjet til det såkaldte niveau 2, der udløser flest penge til forskerne og deres universiteter.
For at blive nomineret til niveau 2-gruppen skal tidsskrifterne være blandt de ubetinget førende og udgive de mest betydningsfulde artikler inden for fagområdet. Tidsskrifterne skal også rumme bidrag fra forskellige landes forskere. Målet er nemlig at få flere danske forskere til at føre sig frem internationalt. Derfor må højst 2/3 af forfatterne til artiklerne være danske, og tidsskriftet skal benytte et internationalt sprog.
Forlag kræver gode argumenter
For forskere inden for fag som historie, nordisk og jura kan det blive vanskeligt at levere den internationale profil, som niveau 2 kræver, fordi de primært beskæftiger sig med danske forhold og skriver for et dansk publikum. Kravet om en international forfatterkreds kan dog fraviges, hvis faggrupperne har vægtige argumenter for, at deres tidsskrifter alligevel skal med i niveau 2-feltet.
Gode argumenter bliver der også brug for, hvis en faggruppe ønsker at få et forlag på niveau 2-listen. Fagligt Udvalg har allerede luftet sin skepsis over for nomineringer af forlag, men har samtidig meldt ud, at det er mere tilbøjeligt til at godkende forlag, hvis de bliver nomineret af en faggruppe, hvor forskerne fortrinsvis publicerer deres forskning i bøger som enten monografier eller i antologier.
Arbejdet med den niveaudelte autoritetsliste bygger i stort omfang på den tilsvarende norske liste, der er brugt til at omfordele penge mellem de norske universiteter.
