Af Ida Hammerich Nielson
ihn@adm.au.dk
Idag har forskerne mulighed for at studere berømte videnskabsmænds breve og på den måde blive klogere på deres forskning. Det gælder f.eks. brevvekslingerne mellem Niels Bohr og Albert Einstein. Men brevet er ikke længere den foretrukne kommunikationsform mellem forskere, og det rejser spørgsmålet om, hvordan vi bevarer forskernes kommunikation for eftertiden. Et nyt projekt på Statsbiblioteket sætter fokus på dette spørgsmål. Projektet vil på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse blandt alle forskerne ved de oprindelige fem fakulteter på Aarhus Universitet undersøge, hvordan forskerne kommunikerer, og hvilke behov de har f0r at bevare denne kommunikation. Spørgeskemaet blev for nylig sendt ud til forskerne, og undersøgelsen slutter 1. december.
Forskning er samarbejdsorienteret
Filip Kruse, der er seniorrådgiver på Statsbiblioteket, er med i styregruppen for projektet. Han fortæller, at vi i dag ikke ved ret meget om, hvordan forskere egentlig kommunikerer med hinanden, og hvad de bevarer af kommunikationen. Han glæder sig derfor til at se resultatet af spørgeskemaundersøgelsen.
– Forskning er i høj grad samarbejdsorienteret. Forskerne arbejder i netværk og fællesskaber, hvor der er en masse indbyrdes kommunikation. Man kommenterer og diskuterer hinandens udkast, foreløbige resultater og datasæt. Vi ved, at forskere ofte vender tilbage til tidligere udkast eller tager afsæt i resultater, der på daværende tidspunkt ikke blev brugt til noget. Man bør derfor ikke kun fokusere på at bevare de færdige resultater, siger Filip Kruse.
Teknikken er ikke god nok
Noget tyder på, at mailkorrespondance er forskernes foretrukne kommunikationsform. Tidligere kvalitative undersøgelser blandt en mindre gruppe forskere på Aarhus Universitet viser, at de ikke er tilfredse med blot at bevare kommunikationen her.
– Typisk gemmer forskerne mails, Word-dokumenter og datafiler. Og her støder de på problemer, for hvor meget skal de bevare, og hvor meget kan de bevare? Desuden kommer der software i nye versioner, som måske ikke kan læse eller bearbejde det, de har gemt. Teknikken er ikke godt nok udviklet, siger Filip Kruse.
På baggrund af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen håber man derfor at kunne udvikle et nyt system til digital opbevaring, der opfylder forskernes behov. Projektet, der hedder ”Planets”, er en del af et projektgruppesamarbejde mellem Statsbiblioteket, nationalarkivet for Holland og Glasgow Universitet, og en tilsvarende undersøgelse med samme spørgeskema bliver foretaget i Holland og Storbritannien. Det er første gang, at en sådan undersøgelse foretages i Danmark.
