Af Kristian Serge Skov-Larsen
ksl@adm.au.dk
7 ud af 10 kan ikke lide den nye grafiske profil, og et næsten tilsvarende antal mener ikke, det er vigtigt at arbejde for at få den indført.
Det er resultatet af en ny rundspørge på Aarhus Universitet, som Katrina Stevenson, der er canadisk masterstuderende på Handelshøjskolen, har foretaget blandt 599 studerende og ansatte på Aarhus Universitet til en universitetsopgave om den nye grafiske profil. Selv er hun ikke forundret over tallene.
– Inden jeg gik i gang med opgaven, spurgte jeg venner og studiekammerater, hvad de synes om profilen, og de svar, jeg endte med at få fra undersøgelsen, viste stort set de samme, nemlig stor utilfredshed, så nej, jeg er ikke spor overrasket, fortæller hun.
Lommer af modstand
Katrina Stevenson har fundet undersøgelsens deltagere ved at skrive rundt på internettet til forskellige fora for studerende og ansatte på Aarhus Universitet, som så igen har sendt mailen videre. Derfor er det ikke helt til at sige, om holdningen hos dem, der rent faktisk svarede, er repræsentativ for alle ansatte og studerende på universitetet, f.eks. kan, dem der har stærke følelser i logodebatten have været mere interesserede i at svare.
Men resultatet kan helt sikkert bruges til at sige, at der findes store lommer af modstand mod den grafiske profil på universitetet, allerede inden den for alvor er blevet løbet i gang.
– Jeg synes, det er interessant for universitetet at vide, at der er utilfredshed, og at mange føler, at de ikke har fået en chance for at ytre sig. Måske bør man overveje, om processen har været rigtig, og om man har valgt den rigtige model, siger hun.
I undersøgelsen blev deltagerne først præsenteret for profilen, hvorefter de skulle svare på et elektronisk spørgeskema. Desuden har Katrina Stevenson også givet de adspurgte mulighed for at skrive frit, hvad man kan lide og ikke lide ved den nye profil, og efter gennemlæsningen fortæller hun, at kommentarerne deler sig i to grupper.
– De, der kan lide profilen, synes, det er godt med en modernisering af universitetets udtryk efter fusionen. De, der ikke kan lide den, hæfter sig især ved det grafiske profils medfølgende alfabet, som de mener, er for svært forståeligt. De utilfredse mener samtidig, at et farvel til seglet også betyder tab af historie og tradition, som det er vigtigt for universitetet at opretholde, forklarer hun.
Skulle have ny profil
Aarhus Universitets prorektor for videnspredning, Søren E. Frandsen, understreger, at han selvfølgelig ikke kender undersøgelsen i detaljer, men han er omvendt ikke i tvivl om, at der rundt omkring på universitetet er modstandere mod det nye design.
– Smag og behag er jo forskellig, og en ny designlinje vil naturligvis altid bryde med traditioner for og holdninger til, hvordan universitetet skal præsenteres. Uanset hvilken løsning vi havde valgt, havde vi aldrig fundet et design, der var gået rent ind hos alle. Spørgsmålet var ikke, om vi efter fusionen skulle have en ny identitet eller ej – spørgsmålet var, hvilket nyt design vi skulle vælge, siger han.
Prorektoren forklarer, at det gamle logo med delfinerne stadig fungerer som universitetets segl, og at tilbagemeldingerne fra de første præsentationsmøder for de medarbejdere, der rent faktisk skal arbejde med designlinjen, har været meget positive.
Undersøgelsen skal måske gentages
Prorektor Søren E. Frandsen er helt enig i, at processen skal evalueres, men han vil gerne vente, til designprogrammet er helt implementeret.
– Man skal altid overveje processen for at se, om der er noget, man kan gøre anderledes og bedre – det skal vi naturligvis også gøre i denne sag. Og derfor kunne det jo være interessant at gentage holdningsundersøgelsen om et år eller to og i den forbindelse også spørge nogle af vores eksterne samarbejdspartnere. Vi må ikke glemme, at Aarhus Universitet er i gang med en spændende forandringsproces mod et stærkere og mere attraktivt universitet, og at den nye designlinje er et element i denne udvikling, siger han.
