Af Ida Hammerich Nielson
ihn@adm.au.dk
På Handelshøjskolen, Aarhus Universitet drikker de studerende kaffe af Sparekassen Kronjylland-kopper og tørrer kagekrummerne væk med Falck-servietter, inden de går ind til dagens forelæsning i Grundfos-auditoriet. Under armen har de stakke af printede noter med reklamer på bagsiden sponsoreret af firmaet FRI-Print.
De tider er forbi, hvor reklamer kun fandtes på tutorernes trøjer i rusugen. Både på de gamle og de nye hovedområder ved Aarhus Universitet møder vi flere og flere reklamer for firmaer, der sponsorerer alt fra fredagsbarer til faglige arrangementer. Det stigende antal sponsorater er en del af en international bølge – i USA findes således eksempler på, at hele bygninger er opkaldt efter virksomheder og noget tyder på, at sponsorerne også herhjemme er kommet for at blive.
DONG Energy sponsorerer studiemiljø
Et af de seneste skud på stammen af sponsorater på Aarhus Universitet er DONG Energys sponsorering af et nyt studiemiljø på Handelshøjskolen. Charlotte Theisen er employer branding specialist hos DONG Energy. Hun fortæller, at virksomheden helt bevidst satser på at lave noget for de studerende.
– I stedet for bare at smække vores logo op på et auditorium vil vi hellere skabe nogle omgivelser for de studerende, som kan forbedre deres studiemiljø. Derfor har vi indrettet et studiemiljø i U-bygningen, hvor de studerende kan være sammen både fagligt og socialt, og hvor de kan spise frokost, siger Charlotte Theisen.
DONG Energy forsøgte selv at finde på et navn til studiemiljøet, men besluttede i stedet at udskrive en navnekonkurrence blandt de studerende på Handelshøjskolen. Eneste krav var, at ordet DONG Energy indgår i navnet. Navnet på det nye studiemiljø – Dong Energy U-zone – blev afsløret ved indvielsen den 4. december, hvor vinderen af konkurrencen kunne cykle hjem på en DONG Energy mountain bike.
Charlotte Theisen fortæller, at sponsoreringen af studiemiljøet blot er en del af DONG Energys strategi for at synliggøre sig blandt de studerende på Handelshøjskolen og på den måde få flere til at overveje en karriere i DONG Energy. Men hvad er effekten af sponsoraterne?
– Vi måler effekten på de antal henvendelser, vi får fra de studerende, både i form af deciderede ansøgninger og fra studerende, der ønsker at skrive speciale hos os. Vi ved dog fra vores undersøgelser, at dialogen med de studerende er den vigtigste. Logoet og sponsoreringen kan vise kroppen, men ikke sjælen, siger Charlotte Theisen.
Etiske overvejelser over sponsorater
DONG Energys nye studiemiljø er blot et blandt mange sponsorater på Handelshøjskolen. Rasmus Brix er direktør for Studenterlauget, der sammen med ASB karrierecenter står bag de fleste sponsoraftaler på Handelshøjskolen. Rasmus Brix medgiver, at man skal passe på med at kommercialisere alt. Men han oplever ikke sponsoraftalerne som noget problem.
– Vi går på en handelshøjskole og kan godt gennemskue, at ting koster penge. Jeg kan ikke udelukke, at nogle måske synes, det bliver lidt for meget en gang imellem. Men hvis alternativet er, at en sandwich koster fem kroner mere, tror jeg, de fleste er godt tilfredse med ordningen. Hovedsagen er, at pengene går til de studerende, siger han.
Rasmus Brix tilføjer, at Studenterlauget selvfølgelig også har etiske overvejelser over, hvilke virksomheder man ønsker inden for dørene, og hvilke medier man bruger til hvilke annoncer. Det betyder f.eks., at der på FRI-Print, som de studerende medbringer til forelæsninger, ikke findes annoncer for tobak, alkohol og junkfood.
Marketing Director i Studenterlauget Jakob Nielsen forklarer desuden, at reklamerne på FRI-Print overordnet set skal være studie- eller karriererelevante.
– Idéen med FRI-Print er, at det er muligt at segmentere, så de studerende kun modtager relevant og vedkommende information. Hermed vil de i mindre grad opleve annoncerne som spam, siger Jakob Nielsen.
Gratis øl i mediernes søgelys
Et omtalt sponsorat på Aarhus Universitet var Mjølner Informatics sponsorering af en fredagscafé på Datalogi i 2007. Jørgen Lindskov Knudsen er administrerende direktør i Mjølner Informatics. Han fortæller, at virksomheden i høj grad rekrutterer medarbejdere blandt de århusianske dataloger og derfor har en interesse i et godt studiemiljø på Datalogi. Derfor valgte virksomheden at støtte fredagscaféen. Men hvad får Mjølner Informatics ud af at give gratis øl til en flok datalogistuderende?
– På et eller andet plan får vi ingenting ud af det. Vi var til stede i caféen, men vi holdt bevidst ikke foredrag og gjorde intet for at rekruttere. På den anden side kommer vi ind på lystavlen hos de studerende. Mange studerende ved nu, hvem vi er, fortæller Jørgen Lindskov Knudsen.
Selvom arrangementet i Datalogisk Fredagscafé var en succes, tøver Jørgen Lindskov Knudsen alligevel med at gentage begivenheden.
– Medierne har ondt af den slags aktiviteter. Jeg blev blandt andet interviewet til Østjyllands TV, som ville vide, hvorfor jeg drak unge mennesker fulde for at få dem til at skrive under på en ansættelseskontrakt. Men det gjorde vi jo netop ikke. Man lægger en masse negative begreber ned over noget, som efter min mening er ret uskyldigt. De studerende ville jo også drikke øl, selvom vi ikke var der. Mediernes måde at håndtere det her på gør, at vi vil tænke os godt om, før vi gør noget lignende, siger Jørgen Lindskov Knudsen.
Michael Westergaard var formand for bestyrelsen af Datalogisk Fredagscafé, da Mjølner-baren fandt sted. Han er uforstående over for mediernes kritik af arrangementet.
– Der er selvfølgelig ingen, der tager et job, bare fordi de får en gratis øl. Vores arrangementer har åbnet døre for studerende, som har fået øjnene op for jobmuligheder, de ikke var klar over eksisterede, siger Michael Westergaard.
Kritik af Arla-sponsorat
Det er ikke kun medierne, der tager iøjnefaldende sponsorater på universitetet under kritisk behandling. Kritikken kan også komme fra universitetets egne ansatte. Da Aarhus Universitet afholdt Forskningens Døgn i 2007 under overskriften ”Spiselig forskning”, blev deltagerne mødt af gigantiske mælkekartoner opstillet af Arla, der var hovedsponsor af arrangementet. Det vakte harme hos mange, bl.a. lektor Hans Hauge fra Nordisk Institut.
– Jeg tænkte: ”Det kan ikke passe. En stor Arla-reklame på universitetets grund!” Jeg synes, det er en skamstøtte, men sådan ser universitetets fremtid ud. Det er jeg slet ikke i tvivl om, sagde Hans Hauge i CAMPUS nr. 9, 2007.
Lektor på Fransk Carsten Løfting kaldte i samme nummer reklamerne ”ublufærdige” og så udformningen af kartonerne som en provokation.
– På den her måde kommer universitetet til at stå som garant for Arla-produkter, sagde Carsten Løfting.
Det var imidlertid ikke kun de iøjnefaldende mælkekartoner, der vakte debat. I kølvandet på Forskningens Døgn opstod der endvidere diskussioner om, hvorvidt Arla havde haft for stor indflydelse på indholdet af arrangementet, og på baggrund af episoden udformede universitetet en sponsorpolitik, som nu står at læse på universitetets hjemmeside. Her understreges det blandt andet, at en sponsor ikke må have bestemmende indflydelse på den aktivitet, der sponsoreres.
Et sponsorat defineres som en relation, der mod betaling giver sponsor mulighed for at synliggøre sig via Aarhus Universitets aktivitet.
Retningslinjerne indeholder blandt andet følgende punkter:
• Sponsorerne skal repræsentere organisationer og virksomheder med et brand, der ikke strider mod Aarhus Universitets mission, vision og værdigrundlag.
• En sponsor må ikke have bestemmende indflydelse på den aktivitet, der sponsoreres.
• En sponsor af et arrangement optræder visuelt på en måde, så det står klart designmæssigt, at der er tale om en sponsor af en Aarhus Universitet-aktivitet, og så det stadig er klart, at Aarhus Universitet er hovedafsender. Æstetikken skal være af en karakter, der sikrer, at Aarhus Universitets profil som arrangør ikke overskygges af sponsor. Arrangementer kan ikke opkaldes efter sponsor.
Sponsorpolitikken omfatter ikke ekstern finansiering af forskningsprojekter, der reguleres særskilt.
Se Aarhus Universitets sponsorpolitik på www.au.dk/da/politik/sponsorpolitik
