Af Kristian Serge Skov-Larsen
ksl@adm.au.dk
Drop universitetet, køb din kandidatgrad for 99 dollars og søg dit drømmejob i morgen.
Lyder det for godt til at være sandt, er det det nok også.
For mens et hurtigt fup-eksamensbevis kan pynte godt på både selvtilliden og kaminhylden, kan det også betyde retsforfølgelse, bortvisning fra jobbet og evige cv-pletter, hvis man bruger det til andet end at vise frem til julefrokosten.
– Diplomer fra fup-universiteter er et meget alvorligt problem i USA, og det er mit indtryk, at det også er ved at blive et meget alvorligt problem i resten af verden. Internettet har bare gjort det endnu værre, fordi det er så vanskeligt rent faktisk at finde de folk, der står bag forretningerne, forklarer Alan Contreras. Han er leder af det kontor i den amerikanske stat Oregon, der står for at evaluere værdien af universitetsgrader, og han bliver regnet for en af de vigtigste eksperter i falske eksamenspapirer.
Alan Contreras bakkes op af en svensk rapport, der slår fast, at antallet af fup-universiteter på internettet er mere end firdoblet fra 2000 til 2004.
Find, betal og kald dig professor
Erik Johansson arbejder i det svenske Högskoleverket og er en af forfatterne bag den svenske rapport Bluffuniversitet och falska examensbevis. I den opstiller han bl.a. en række kriterier for, hvad et fup-universitet egentlig er.
– Vi definerer overordnet et fup-universitet som en videregående uddannelse, der opererer uden for statslig eller anden officiel kontrol og udsteder diplomer, der enten er direkte falsknerier eller bare ubrugelige på grund af de manglende godkendelser, forklarer Erik Johansson og understreger, at rapporten opstiller en række yderligere punkter, der kan hjælpe både købere og arbejdsgivere med at skille falsk fra sandt.
Rent praktisk foregår købet af et falsk bevis som regel ved, at man finder et universitet på nettet, f.eks. Belford eller Rochville, der udsteder beviser for lidt eller intet akademisk arbejde. Så vælger man sin titel, sender et beløb til en konto og får sine officielt udseende papirer med posten. Typisk tilbyder fup-universitetet også en telefonservice, så nysgerrige arbejdsgivere kan ringe op og få bekræftet, at fup-kandidatgraden er rigtig.
Lovligt i Danmark
Oregon, hvor Alan Contreras arbejder, har en af de strengeste lovgivninger i verden om godkendelse af universitetsgrader. Her er det forbudt at kalde sig et universitet eller udstede grader, hvis man ikke er statsanerkendt, og søger man et hvilket som helst job i staten med et papir fra en ikke-godkendt institution, er det også strafbart.
Efterhånden som problemerne med falske universitetsgrader vokser verden over, vælger flere og flere lande at lovgive sig ud af problemet.
I næsten alle amerikanske stater og i bl.a. Storbritannien, Canada, Tyskland og Norge har man taget konsekvensen af de mange fremspirende onlineuniversiteter og beskyttet betegnelser som ”universitet”, ”kandidatgrad” og ”ph.d.”, så kun grundigt evaluerede undervisningsinstitutioner må kalde sig universitet og udstede de eftertragtede titler. I USA har 10 stater derudover valgt at kopiere Oregons model og samtidig gjort det strafbart at søge job på baggrund af en ikke-godkendt titel. Og flere er på vej, lover Alan Contreras.
– Jeg er i kontakt med kolleger over hele verden, som overvejer at lovgive om problemet, og jeg ved, at et par stater mere er på vej til at stramme lovgivningen for også at ramme køberne, forklarer han.
Men at flere lande lovgiver om de falske universiteter, betyder ikke, at udbyderne forsvinder. I stedet kan hjemmesiderne så vælge at rykke videre til de områder, hvor der endnu ikke er nogen lovgivning på området – steder som Cayman Islands, Caribien, De Britiske Jomfruøer og … Danmark.
For herhjemme kan hvem som helst stadig kalde sig universitet og udstede kandidatgrader uden nogen form for straf. Men derfor skal man ikke glæde sig for tidligt over sin nye akademiske titel.
Kan være bedrageri
For selv om det ikke er ulovligt at åbne et dansk universitet eller kalde sig rektor, professor eller kandidat uden at have åbnet en bog, skal man ifølge Svend Larsen, der er kontorchef i Aarhus Universitets Personale- og Udviklingskontor, passe gevaldigt på, inden man bruger de falske dokumenter til f.eks. en jobsamtale.
– Hvis man giver indtryk af at have nogle papir-kompetencer, man ikke har, og de så f.eks. bliver brugt til at fastsætte lønnen, er det jo bedrageri. Og så er det jo nok generelt tvivlsomt, om man kan blive i jobbet, når de efterhånden finder ud af, at man ikke kan det, man lovede, siger han.
Svend Larsen forklarer, at ansættelser af videnskabeligt personale typisk sker på baggrund af tidligere forskning, mens ansøgere til de tekniske og administrative stillinger som regel afleverer referencer, man kan kontrollere.
– Jeg udelukker ikke, at der i princippet kan slippe nogle med falske papirer indenfor, men det kræver jo, at man først har kunnet overbevise et ansættelsesudvalg om, at man er den rette til jobbet, og det er nok svært på lige præcis et universitet. Det er jo en lille verden, og vi bliver hurtigt skeptiske, hvis der kommer et papir fra et sted, vi ikke kender, siger han.
Hos Dansk Arbejdsgiverforening mener ansættelseschef Flemming Dreesen også, at falske eksamenspapirer er en rigtig dårlig ide.
– Hvis man direkte har forfalsket sit eksamensbevis, er sagen klokkeklar. Men hvis man ”bare” har købt en billig og hurtig kandidatgrad hos et ikke-anerkendt universitet, kan det måske diskuteres, om det er bortvisnings- eller fyringsgrund, men under alle omstændigheder er tilliden jo væk. Vi plejer gerne at sige, at virksomhederne skal bruge deres gode sunde jyske fornuft, når de ansætter, og ikke lade sig forblænde af flotte papirer, fortæller han.
Hvorfor er det så stort et problem?
Ifølge svenske Erik Johansson er der store gradsforskelle blandt ikke-godkendte og ikke-akkrediterede universiteter.
– Nogle universiteter, f.eks. en række religiøse institutioner, har valgt ikke at søge godkendelse, men udbyder alligevel uddannelser og har undervisning, der bare ikke er underlagt statslig kontrol, og de kan for så vidt være gode nok, selvom vi ikke kan vide det. Andre universiteter i den anden ende af skalaen har ingen fysisk adresse og spytter bare eksamensbeviser ud for hvad som helst, så snart man betaler. Og de sidste vil jeg ikke tøve med at kalde klart fup, siger han.
Alan Contreras mener, at onlineuniversiteterne er så god en forretning på grund af det stigende globale fokus på eksamensbeviser og titler. Samtidig har mange lande især uden for Europa meget vanskelig og dyr adgang til videregående uddannelser, og det er den kombination, der får folk til at hoppe på de nemme løsninger.
– Når Europa ikke helt har været så opmærksom på problemet hidtil, er det, fordi I har været vant til at have et nemt, overskueligt og lukket uddannelsessystem, hvor der ikke var de store muligheder for snyd. Men når jeg taler med mine europæiske kolleger, er det mit indtryk, at problemet med falske beviser nogle steder er kommet lidt ud af kontrol. Derfor vågner de også op nu og gør noget ved problemet, siger han.
Af Kristian Serge Skov-Larsen
ksl@adm.au.dk
Hvad har en kinesisk psykolog, en australsk regeringsrådgiver og en canadisk terrorekspert tilfælles? Svaret er, at de alle tre har skrevet en kandidatgrad fra det danske universitet Knightsbridge på deres CV på internettet.
Og hvis navnet ” Knightsbridge” straks får selv de universitetskyndige CAMPUS-læsere til febrilsk at slå op i undervisningsverdenens ”hvem-hvad-hvor”, er det ikke så sært, for det er ikke en af Danmarks største og mest kendte institutioner. Faktisk opererer universitetet, som udelukkende henvender sig til udenlandske kunder, fra en postboks i den lille by Spentrup nord for Randers, dets uddannelser er ikke anerkendt af nogen dansk eller udenlandsk myndighed og der er ingen pensumlister at finde før man har betalt. Men alligevel eksisterer universitetet på 16. år midt i Danmark.
Kendt i hele verden
Ifølge universitetets egen hjemmeside udbyder Knightsbridge seriøse uddannelser via brevkurser, men det giver bl.a. de amerikanske myndigheder ikke meget for.
Alan Contreras er leder af det kontor i den amerikanske stat Oregon, der står for at evaluere værdien af universitetsgrader. Han kender udmærket Knightsbridge University, og han kalder det gerne for en såkaldt ”diploma mill” – det vil sige et universitet, der spytter kandidatgrader ud til gengæld for intet eller meget lidt akademisk arbejde. Og selv i Oregon, flere tusind kilometer væk, får Alan Contreras ofte opkald om universitetet fra Spentrup.
– Folk ringer til os for at høre, om de kan bruge universitetets kandidatgrader, og så siger vi klart ”nej”. Nogle gange forstår folk ikke, hvorfor det er nødvendigt, at uddannelsesinstitutioner skal være godkendte, og så må vi jo forklare dem det. Og her er uddannelserne fra Knightsbridge et glimrende eksempel, siger han og slår samtidig fast, at han flere gange har spurgt de danske myndigheder om universitetet.
Også det danske Cirius er bekendt med Knightsbridge. Cirius er den offentlige instans, hvor virksomheder og uddannelsesinstitutioner kan henvende sig, hvis de er i tvivl om et udenlandsk eller et dansk eksamensbevis’ gyldighed. En række henvendelser fra især udenlandske myndigheder har fået Cirius til at lave en temaside om Knightsbridge, hvor det understreges, at universitetet hverken er godkendt, akkrediteret eller en del af det danske uddannelsessystem.
– Når vi får spørgsmål om universitetet, gør vi meget ud af at sige, at det hverken er offentligt anerkendt eller kontrolleret, og at man ikke kan bruge de kandidatgrader, det udsteder, til noget som helst i Danmark, forklarer specialkonsulent hos Cirius Allan Bruun Pedersen.
Alle må åbne universitet
I en række andre lande ville Knightsbridge, som beskrevet i artiklen ovenfor, ganske simpelt være forbudt.
Men i Danmark må hvem som helst nedsætte sig som universitet og dele akademiske titler ud, så længe man ikke kommer i konflikt med markedsføringsloven ved f.eks. at sige, at graderne er godkendt af myndighederne.
Tidligere har videnskabsministeren begrundet det manglende forbud med, at universitetet ligger uden for dansk lovgivning, og Dansk Folkepartis uddannelsesordfører Martin Henriksen mener, at fup-universiteterne er for lille et problem til, at det kræver lovgivning.
– Selvfølgelig kan det virke mærkeligt, at hvem som helst kan kalde sig et universitet, men jeg synes i stedet, de studerende bør orientere sig mod, hvem der har de offentlige godkendelser, og hvem der ikke har. Et direkte forbud kan være for omfattende en proces over for et forholdsvist begrænset problem, siger han.
Den tankegang forstår Alan Contreras fra Oregon ikke.
– I de fleste lande kan man ikke bare kalde sig et universitet, hvis man har lyst. Man skal have tilladelse fra myndighederne, og det sikrer netop mod misbrug. I min hjemstat er det f.eks. ulovligt bare at søge et job med eksamenspapirer fra en ikke-godkendt institution, og det har en klar effekt, forklarer han.
Glad for sin doktorgrad
Sydafrikaneren Wally Willies har flere titler fra Knightsbridge. Han er, ifølge sin hjemmeside, blandt andet D Litt – hvad der omtrent svarer til en ph.d.-grad – i såkaldt biblioterapi, som er brugen af tekst og historiefortælling i terapeutiske og behandlingsmæssige sammenhænge, og desuden tilknyttet universitetet som adjungeret professor i alternativ medicin.
– Jeg ved godt, at der er nogle amerikanske stater, der advarer mod universitetet, og jeg ved at det heller ikke har en officiel akkreditering i Danmark. Men det ændrer sådan set ikke noget ved, at jeg ikke synes, at der er noget galt med de akademiske grader fra Knightsbridge, og at jeg mener, det er helt forkert at kalde det et fup-universitet, siger han.
Selv var Wally Willies fire et halvt år om at tage sin D Litt fra universitetet, og han modtog efter eget udsagn fjernundervisning og afleverede opgaver. Faktisk mener han, at standarden på universitetet er ganske høj. Og det selvom også akkrediteringsmyndighederne i Sydafrika i en tidligere sag i år 2000 har erklæret Knightsbridge-grader for ubrugelige. Det ryster dog ikke Wally Willies.
– Jeg har selv en fortid inden for universitetsverden, og jeg er stolt af min D Litt fra Knightsbridge. Når jeg sammenligner med niveauet på universiteter i Sydafrika, er Knightsbridge ganske udmærket, siger han.
Problemer i Iran
Og at Knightsbridge, på trods af de ikke-godkendte grader, er populært ikke kun i Sydafrika, men i hele verden, er hævet over enhver tvivl. En grundig googlesøgning finder både parlamentsmedlemmer og ambassadører, brandchefer og arkitekter og karateeksperter og våbenhandlere, som alle sammen på et tidspunkt har skrevet en grad fra det danske universitet på deres CV. Men søgningen afslører også retssager, bortvisninger og advarsler mod tidligere studerende fra det danske universitet, der som regel fremkalder en vis vrede hos deres arbejdsgivere, når universitetets manglende danske godkendelse bliver afsløret.
Og så til sidst journalistens egen favorit: I det iranske rumprogram sidder der en hel afdeling og arbejder med ”Microwave Remote Sensing” – eller på godt dansk: at laserne i landets fremtidige satellitter rent faktisk også kan se ned på jorden, når de bliver sendt op. Og lederen af denne af USA og Israel så frygtede afdeling har godt nok en bachelorgrad i fysik fra Teheran University, men både hans Master og ph.d. er ifølge hans CV på nettet fra … Knightsbridge.
Efter telefonisk at have ønsket at få fremsendt CAMPUS’ spørgsmål om universitetet har Knightsbridge Universitys rektor, Henrik Fyrst Kristensen, ikke svaret tilbage på, hvorvidt han ønskede at medvirke i artiklen.
