Når politikere, ledere og beslutningstagere sidder og keder sig med den ene mere eller mindre videnskabelige rapport efter den anden for at forstå verdens problemer, burde de måske i virkeligheden hellere læse en roman – eller måske endda en digtsamling. For fiktion – poesi inklusive – er bedre til at repræsentere og kommunikere menneskelige problemer som fattigdom og undertrykkelse end alverdens rapporter om emnet, hævder forskere fra Manchester University og London School of Economics i rapporten(!) The Fiction of Development: Literary Representation as a Source of Authoritative Knowledge.
– Fiktion viser ikke et sæt af videnskabelige facts. Til gengæld viser fiktion kompleksiteten i problemstillingerne og er tilmed langt mere læsevenlig end langt de fleste rapporter, siger Dennis Rodgers, der er en af forskerne bag rapporten.
Han påpeger også, at romaner når et langt større publikum end akademiske rapporter og derfor har større indflydelse på offentlighedens viden om og forståelse af mange problemer.
– Det bedste eksempel er nok Khaled Hosseinis romaner Drageløberen og Under en brændende sol, der langt bedre end nogen rapport eller kampagne har udviklet Vestens forståelse for det daglige liv i Afganistan under Taleban-regimet.
En anden af forskerne bag rapporten, professor David Lewis, siger, at storytelling er en af menneskehedens ældste virkemidler, når det gælder om at dele information og repræsentere virkeligheden.
– De historier, digte og skuespil, vi kategoriserer som litterære fiktioner, var engang accepteret som autoritativ viden på samme måde, som videnskabelige rapporter er det i dag.
Forskerne understreger, at der selvfølgelig fortsat er brug for videnskabelige rapporter til at gøre os klogere på verdens problemer.
Det kan godt være, at det som regel er mænd, der fra tid til anden lader en joke eller to flyde om svigermors hang til at blande sig. Men det er og bliver svigerdøtre, der har det værst med deres svigermor, ligesom svigermødre har det sværere med deres svigerdøtre end med deres svigersønner. Det viser en ny engelsk undersøgelse af flere hundrede familier.
Det er psykologen Terri Apter fra Newnham College, Cambridge, der har set nærmere på ”svigermekanikken”. Og den fungerer ikke for næsten to tredjedele af de adspurgte kvinder, der svarer ja til spørgsmålet: ”Min svigermor lider af urimelig moderlig kærlighed.”
– En konflikt mellem svigermor og svigerdatter udspringer ofte af uopfyldte forventninger og forskellige normer for, hvordan kvinder – mødre, hustruer – opfører sig, siger Terri Apter, der om kort tid udgiver sine resultater i bogen What do you want from me?
I alt 75 procent af kvinderne i undersøgelsen siger, at de har visse problemer med forholdet til svigermor/svigerdatter, men kun 15 procent af svigersøn/svigermor-forholdene opfattes som problematiske.
