Af Kristian Serge Skov-Larsen
ksl@adm.au.dk
Tjekker man kalenderen for de sidste måneder, bliver omfanget af samarbejdet mellem Danmark og Kina om uddannelser hurtigt klart.
Den største satsning
Planen er, at det nye universitetscenter skal etableres i perioden 2009 til 2013, og at cirka halvdelen af de mange forskere og studerende skal være danskere. Centret skal ligge i forbindelse med en ny campus, som Graduate University of Chinese Academy of Sciences bygger i Yanqihu i udkanten af Beijing for at samle over 10.000 kandidat- og ph.d studerende fra hele landet. Det nye center skal dels udbyde ph.d og masteruddannelser med udgangspunkt i et forskningssamarbejde mellem de to lande og dels skabe større samarbejde mellem danske virksomheder i Kina og de danske universiteter. Centeret bliver således et brohoved for dansk forskning og uddannelse i Kina.
Når viceminister Cao Jialin kommer til Århus, er det derfor ikke bare for at hyggesnakke, men også for at se fremtidige samarbejdspartnere an. For kineserne er personlige relationer nemlig langt vigtigere i en forhandlingssituation, end vi er vant til.
– Hvis nogen i centrale stillinger skifter job, så modparten står over for en ny forhandlingspartner, vil vi i Danmark som regel bare fortsætte, som om intet var hændt. Men i Kina tages alle aftaler i sådan en situation ofte op til fornyet overvejelse, og man må i visse tilfælde næsten starte forfra. Det betyder meget, om man har etableret et tillidsforhold til dem, man forhandler med, forklarer Ole Fejerskov
Danmark er interessant
Netop for at kunne lægge vægt bag forhandlingerne har Ole Fejerskov i forhandlingsperioden fået tildelt titlerne ”Special Secretary and Advisor” af Videnskabsministeriet og ”ProVice-Chancellor for International Affairs” af Aarhus Universitet.
– Titlerne kan virke voldsomme, men over for kineserne signalerer det hvilken vægt man tillægger forhandlingerne, og at danskerne tager initiativet alvorligt. Derfor forpligter det f.eks. også, at Anders Fogh Rasmussen var i Kina for at overvære underskrivelsen af aftalen sammen med den kinesiske premierminister Wen Jiabao. At underskrifterne sker på regeringsplan er meget forpligtende for hvis centeret nu løber ud i danske skåltaler, vil vi og kineserne lide et stort prestigetab og det vil kunne påvirke fremtidens samarbejde i lang tid fremover, forklarer han.
Ole Fejerskov mener roligt, man kan kalde det nye center den potentielt største satsning i uddannelse og forskning i udlandet, som Danmark nogensinde har gennemført.
– En række enkeltuniversiteter i hele verden har allerede centre i Kina. Det specielle ved vores danske aftale er, at alle vores danske universiteter sammen etablerer et center og dermed kan tilbyde landets samlede viden til kineserne. Samtidig vil kineserne meget gerne lære mere om vores velfærds- og uddannelsessystem, som i forhold til f.eks. det amerikanske i langt højere grad ligner det slutmål, de gerne vil nå hen til. Derfor er vi danskere så interessante, siger han.
Den 23. oktober i Beijing blev aftalen om et nyt dansk-kinesisk universitetscenter underskrevet i overværelse af statsminister Anders Fogh Rasmussen. Centeret skal inden for de næste 4 år rumme 100 danske og kinesiske forskere, 75 ph.d.-studerende og 300 kandidatstuderende.
Den 21. november fik professor Peter Andreasen og medarbejdere fra blandt andet Molekylærbiologisk Institut et stort pengebeløb af Grundforskningsfonden for at styrke samarbejdet med deres kinesiske kollegaer om kræftforskningen.
Og den 27. november gæstede professor Cao Jialin, som er kinesisk viceminister for videnskab og teknologi, Aarhus Universitet for at diskutere, hvordan samarbejdet mellem Danmark og Kina kan udbygges yderligere.
Professor Ole Fejerskov er institutleder på Anatomisk Institut og har, bl.a. på grund af sit mangeårige samarbejde med kinesiske forskere, stået i spidsen for at forhandle aftalen om universitetscenteret på plads. Han mener, at de danske muligheder i Kina er ekstremt store hvis vi magter at gribe udfordringen nu, og at vi fremover vil få mindst lige så meget ud af samarbejdet som kineserne.
– På lang sigt vil vi få mere brug for dem, end de får for os. Det danske samfund skal lære at spille sammen med det største vækstområde i verden, og her bliver det nye center et godt brohoved, forklarer han.
