Af Thomas Secher Jensen
Direktør, Naturhistorisk Museum
De fleste universitetsansatte og studerende har formentlig været vidne til franskbrødsfodring af ænder og måger i Universitetsparkens søer. En kær og tilbagevendende tradition for mange århusianske familier og enkeltpersoner og en til tider voldsom oplevelse for mindre børn.
Søerne i parken har ikke megen anden føde at tilbyde måger og ænder om vinteren, og nogen har nok undret sig over, om franskbrød og wienerbrød er sund og nærende kost for fuglene. En mindre, videnskabelig undersøgelse antyder, at det nok ikke er så ringe endda.
Igennem mange år har ringmærkningsafdelingen ved Zoologisk Museum i København fanget og ringmærket overvintrende hættemåger i Universitetsparken. Hættemåge er den mågeart, der om sommeren er forsynet med en mørkebrun hætte, mens den i vinterdragt kun har en kort, sort stribe eller plet bag øjet. Fangsten foregår i al ubemærkethed med hænderne, mens mågerne fodres, og de fangne fugles advarselsskrig overdøves ganske belejligt af de øvrige fugles larmen under fodringen.
Hættemågerne får ved fangsten påført en normal metalring med løbenummer og adresse på institutionen, der bør orienteres, hvis man finder eller aflæser ringen igen. Men da denne ring er lille, og nummeret ikke kan aflæses på afstand, bliver hættemågerne også forsynet med en større plastik-ring med meget let aflæselige bogstaver. I vores mågers tilfælde er ringen hvid med tydelige sorte bogstaver eller tal, og da mågerne ikke er ret sky, kan man relativt let aflæse koden med en almindelig kikkert.
Når man aflæser en sådan ring, kan man sende Zoologisk Museum en meddelelse om det med angivelse af dato og kode, og man får som kvittering en liste over de steder og tidspunkter, andre har aflæst ringen. Desuden får man også oplysninger om ringmærkningstidspunkt og fuglens køn samt alder på mærkningstidspunktet.
Man har længe troet, at fugle ikke blev ret gamle. Simpel matematik siger, at for hvert par, der starter ynglesæsonen, skal der af disse og deres unger kun være to fugle tilbage næste forår. Jo flere æg en fugleart lægger, des større er dødeligheden altså. Det første leveår er det hårdeste – her kan op til 80 % af ungerne dø. Da hættemåger kun lægger 2-3 æg, er det altså nødvendigt, at voksne fugle lever længe, for at bestanden er i ligevægt.
En af de værste hurdler er vinteren. Mange fuglearter trækker sydpå til mildere himmelstrøg, men rejsen frem og tilbage er ikke ufarlig. Andre bliver og hutler sig igennem. Hvad gør så hættemågerne? Ja, de fleste danske ynglefugle forsvinder sydpå allerede i september-oktober og overvintrer langs Atlanterhavets kyster. Hættemågerne, vi ser i Universitetsparken om vinteren, er overvejende fugle fra Skandinavien og Finland-Rusland – for dem er Danmark "mildere himmelstrøg". Først søger de til Østersøkysten – senere altså til Universitetsparken!
Universitetsparkens måger har bidraget til denne viden. Der er enkelte af dem, der er genfundet i Danmark om sommeren, mens andre hættemåger er aflæst om sommeren i Finland. Et eksempel på førstnævnte er ”4Z4”, der blev mærket som treårig fugl i 1996, og sidst blev set i parken i december 2008. Den har altså samme alder som nogle af byens gymnasiaster! 4Z4 blev i øvrigt set sammen med CXK og CXU, der er mere end 11 år gamle.
4Z4 har hidtil opnået at blive genmeldt 108 gange, hvoraf halvdelen er fra Universitetsparken. Den er her udelukkende registreret i månederne oktober-marts, mens somrene tilbringes med familie i Utterslev Mose.
CXU, der er genfundet 64 gange, er aldrig observeret andre steder end Universitetsparken.
4Z4 så lidt slidt ud, da den sidst blev set, men har altså klaret sig gennem mere end 15 års liv på en vinterkost, der omfattede franskbrød og wienerbrød. Umiddelbart lyder det ikke sundt, men wienerbrød, der er mågernes foretrukne guf, indeholder godt med fedt og sukker, der er fint brændstof til fugleflugt. Til sommerens ynglestrabadser kræves nok noget mere lødig kost i form af protein, men hvilken måge tænker på det en kold dansk vinterdag?!
