Af Louise Debois
ldn@adm.au.dk
Studerende på Det Humanistiske og Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet skal i fremtiden tænke sig godt om, før de forlænger deres studium med en praktik i udlandet eller et krævende studiejob. Nye regler betyder nemlig, at bacheloruddannelsen skal færdiggøres inden for fem år, mens kandidatuddannelsen skal afsluttes inden for tre år – ellers er det farvel til universitetet. Humrådet på Københavns Universitet indkalder nu studenterorganisationer fra hele landet til en fælles konference mod aktivitetskrav på universiteterne. Formanden for Studenterrådet på Aarhus Universitet, Mikael Bomholdt, bakker op og er bekymret over udviklingen:
– Vi mærker også et øget pres på Aarhus Universitet for, at studerende kommer gennem studierne så hurtigt som muligt. Men hvis midlet er at binde de studerende til bøgerne og gøre det sværere at have studiejob, udlandsophold og praktik ved siden af, vil det gå kraftigt ud over kvaliteten af uddannelserne, advarer han.
Straf er ikke vejen frem
På Københavns Universitet er det regeringens nye regler om en færdiggørelsesbonus, der bruges som argument for de stramme studietidsbegrænsninger. Reglerne betyder, at ca.10 procent af taxametertilskuddet til landets universiteter fra 2009 fordeles som en bonus, der udløses, hvis den studerende færdiggør bacheloruddannelsen inden for fire år og kandidatuddannelsen inden for de normerede to år.
Mikael Bomholdt mener, at universiteterne i stedet for at straffe de studerende skal bruge andre midler i kampen for at få studietiderne ned, bl.a. ved at sikre rammer, der kan integrere kontakten til erhvervslivet og forbedre studiemiljøet på uddannelserne, så de studerende oplever en større tilknytning til universitetet og deres studium.
Økonomisk udfordring
På AU er det især Humaniora, der kommer til at mærke de økonomiske konsekvenser af den nye færdiggørelsesbonus. Her gennemførte kun 7 procent af de studerende i 2007 deres kandidatuddannelse på normeret tid. For Sundhedsvidenskab, Samfundsvidenskab og Naturvidenskab var tallet godt 20 procent.
Studiechef Eva Teilmann fortæller, at universitetet ikke umiddelbart har planer om at sætte generelle grænser for studietiden:
– Studietidsbegrænsninger kan have en effekt, men personligt tror jeg, at det går ud over både uddannelseskvaliteten og de studerendes oplevelse af studietiden som inspirerende og lærerig. Jeg tror mere på studievejledning og øget fokus på, hvad uddannelsen skal lede frem til.
Hun erkender dog, at en færdiggørelsesbonus kan få konsekvenser.
–Vi må selvfølgelig også skele til økonomien. Hvis vi mister penge, kan det blive en ond spiral, som vi må gøre noget for at komme ud af, understreger hun.
Nej tak!
Men hvad mener de studerende om at bruge studietidsbegrænsninger til at nedsætte studietiden? En rundspørge i frokostpausen i Nobelparkens kantine giver et praj om, at de studerende ved Humaniora ikke er begejstrede for idéen.
– Jeg kan godt se problemstillingen, men der skal være plads til at få den erfaring under studiet, som erhvervslivet efterspørger, siger kandidatstuderende på Kunsthistorie Lene Poulsen.
Hvis Aarhus Universitet skulle blive nødt til at indføre studietidsbegrænsninger, tror Eva Teilmann, at de studerende vil vise forståelse:
– De studerende har jo også interesse i, at der er økonomiske ressourcer til god og tilstrækkelig undervisning og vejledning.
Den vurdering er Mikael Bomholdt dog ikke enig i.
– Jeg kan ikke tro, at Aarhus Universitet vil lave begrænsninger for studietiden. Men hvis det bliver tilfældet, vil vi tage alle midler i brug for at forhindre, at det bliver en realitet, fastslår han.
