Af Ida Hammerich Nielson
ihn@adm.au.dk
Videnskabsminister Helge Sander (V) vil præmiere de universiteter, der gør mest for at skaffe deres kandidater arbejde. Belønningen skal ske via en karrierepulje, hvorfra der gives penge til de universiteter, der letter overgangen fra studium til arbejdsliv ved at oprette karrierecentre og rådgive de studerende. Baggrunden for forslaget er, at der er større ledighed blandt akademikere end blandt den danske befolkning generelt. Det er utilfredsstillende, mener Helge Sander, der derfor har taget kontakt til beskæftigelsesministeren og universiteterne for at få belyst problemstillingen.
– Vi har nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra universiteterne, fra Arbejdsmarkedsstyrelsen og fra Universitets- og Bygningsstyrelsen. Gruppen skal se nærmere på akademikerledigheden, særligt ledigheden blandt nyuddannede kandidater. Formålet med arbejdsgruppen er både at udbygge vores viden om problemet og at fremlægge konkrete forslag til, hvordan man kan sikre, at flere kandidater kommer hurtigere i arbejde efter endt uddannelse. Jeg forventer at modtage arbejdsgruppens konklusioner og forslag i april, siger Helge Sander.
Universiteter er forskellige
Studiechef Eva Teilmann fra Aarhus Universitet værdsætter ministerens interesse i at få akademikere i arbejde. Men hun er ikke begejstret for forslaget om at præmiere de universiteter, der er bedst til at finde fast arbejde til deres færdiguddannede kandidater.
– Forslaget tager ikke hensyn til, at universiteterne har forskellige faglige profiler. Aarhus Universitet har f.eks. det største humaniora-område i Danmark, og det betyder noget for beskæftigelsesmulighederne. Desuden er der stor geografisk forskel på universiteterne – det er alt andet lige lettere at få afsat nogle kandidater i hovedstadsområdet, hvor der er flere arbejdspladser, siger Eva Teilmann.
Dertil kommer, at universiteterne allerede gør meget for at lette overgangen fra studium til arbejdsliv. På Aarhus Universitet vægter man ifølge Eva Teilmann, at beskæftigelsesvejledningen er fagligt funderet.
– Vi har ikke ét kontor, som man går op til, når man har afleveret sit speciale og skal til at skrive ansøgninger. Karriererådgivningen skal ses i sammenhæng med den faglighed, man har, og derfor er det typisk noget, der er baseret på de enkelte studievejledninger. Vi har også nogle generelle tiltag, bl.a. uddanner vi karrierecoaches. Men den vigtigste overskrift er, at erhvervsvejledningen skal være fagligt baseret, siger Eva Teilmann.
Universiteterne er pressede
Formand for Dansk Magisterforening Ingrid Stage er stærk fortaler for brobygning mellem universiteterne og arbejdsmarkedet. Hun er imidlertid heller ikke glad for forslaget om at præmiere universiteterne for at få deres kandidater i arbejde.
– Jeg bliver dybt bekymret, hver gang jeg hører, at universiteterne skal præmieres for noget og straffes for noget andet. Hvis universiteterne skal bruge kræfter på at få folk i arbejde, hvor går de kræfter så fra? Universiteterne er hårdt pressede i forvejen, og der bliver lagt op til fyringer rundt omkring, siger hun og tilføjer, at hun ikke deler Helge Sanders store bekymring for akademikerledigheden.
– Jeg er ikke enig i, at den lille forskel på akademikerledigheden på 2,0 % og den generelle ledighed på 1,7 % (december 08) er så stort et problem, som det gøres til af ministeren. Men jeg er naturligvis optaget af at få ledigheden ned lige som alle andre, siger hun.
– Men hvordan mener du, universiteterne bedst muligt hjælper deres kandidater i arbejde?
– Allerførst skal man sørge for, at man laver nogle rigtig gode kandidatuddannelser, som er tilstrækkeligt brede, så de kan klare konjunktursving. Man skal sørge for, at det faglige fundament er så godt som muligt. Derudover er det fint at have nogle centre, hvor virksomhederne f.eks. kan se, hvad de kan bruge kandidaterne til. Men midlerne skal ikke tages fra det primære, som er uddannelse og forskning, siger Ingrid Stage.
