Af Helge Hollesen
hho@adm.au.dk
I alle hjørner af den danske forskningsverden trænger et bestemt spørgsmål sig mere og mere på. Hvad skal vi med alle de forskeruddannede, der bliver resultatet af regeringens massive satsning på ph.d.-uddannelser? Regeringen vil i løbet af få år fordoble optaget på uddannelserne, så der i 2010 bliver indskrevet 2400 studerende på de danske ph.d.-skoler.
Formanden for Det Frie Forskningsråd, professor Jens Chr. Djurhuus, skærer situationen ud i pap.
– Over halvdelen af de penge, der i 2010 bruges til forskning i den offentlige sektor, går til at uddanne ph.d.er. Så kan det ikke nytte, at vi ikke gør noget for at bruge dem, siger formanden, der også er institutleder ved Klinisk Institut på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet.
Indlysende investering
På samme fakultets årlige ph.d.-dag for nylig debatterede de ph.d.-studerende også deres fremtid. De må som mange ph.d.er fra andre fakulteter konstatere, at der i dag er stærkt begrænsede muligheder for dem, der gerne vil være forskere. Der er nemlig stor mangel på de postdoc-stillinger, der er næste trin på karrierestigen.
– Kun en brøkdel får et postdoc-stipendium, konstaterer professor Michael Mulvany, der leder Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets ph.d.-skole. Han mener, at investeringer i 2-3-årige postdoc-forløb er en indlysende nødvendighed, hvis Danmark skal være det foregangsland, som politikerne taler om.
– Her på fakultetet er omkring 160 ph.d.-studerende ved at færdiggøre deres afhandling. Det ville være godt, hvis en væsentlig del af dem kunne fortsætte som postdoc, siger Michael Mulvany og understreger, at fakultetet gerne vil uddanne flere ph.d.er.
– Men så skal de også have mulighed for at udnytte deres kompetencer. De skal ikke alle forske ved universiteterne, for det er også nødvendigt at styrke den kliniske forskning på hospitalerne, siger Michael Mulvany.
Ph.d.-penge skal sikre postdoc’er
At der er brug for forskningskyndige på hospitalerne, understregede Rigshospitalets lægelige direktør Jannik Hilsted på ph.d.-dagen. Også han efterlyser flere postdoc-stipendier og mener, det kan blive nødvendigt at tage penge til dem fra ph.d.-satsningen, hvis der ikke bliver investeret mere i postdoc-stillinger.
– Videreudvikling af de bedste ph.d.er kommer ikke ud af den blå luft, og kommer pengene ikke andre steder fra, skal man revurdere hele ph.d.-området. Jeg kan godt forstå, universiteterne vægrer sig ved at tage den konsekvens, men det kan ikke nytte noget at lade som ingenting og vente på, at pengene kommer. At vælge færre ph.d.er giver muligheder for dem, der er kommet igennem, mener Jannik Hilsted.
Ifølge formanden for ph.d.-foreningen ved fakultetet, Maciej Maniecki, er det også blandt de ph.d.-studerende en udbredt holdning, at det ville være bedre at oprette flere postdoc-forløb frem for at optage så mange ph.d.-studerende.
Bekymret for kvaliteten
Maciej Maniecki er bekymret for, om ph.d.-satsningen kan gå ud over kvaliteten af uddannelsen.
– Vi ser hellere, at pengene bliver brugt på bedre kurser og generelt bedre forhold for de ph.d.-studerende og flere postdoc-stillinger, siger han
Dekan Søren Mogensen ser ingen fare for kvaliteten, af de ph.d.er, som fakultetet uddanner.
– Det er klart, vi ikke skal have større volumen, end at det stadig er kvalificerede folk, vi tilbyder et ph.d.-studium. Og jeg ser ikke tegn på, at kvaliteten er faldet. De ph.d.-studerende indfrier vores mål om, at de skal publicere 2-4 artikler i internationale peer review-tidsskrifter i løbet af de tre års uddannelse, og jeg kan heller ikke se noget skred i de ofte internationale bedømmelser af ph.d.-afhandlingerne. Desuden er vi med i det europæiske netværk af ph.d.-uddannelser ORPHEUS, som sætter den internationale standard for en sundhedsvidenskabelig ph.d. Det sikrer, at vi ikke ekspanderer mere, end bukserne kan holde, siger Søren Mogensen.
På linje med mange andre efterlyser dekanen også flere postdoc-forløb.
– Det kunne bedre høste fordelene ved det store ph.d.-program, siger han.
Postdoc får høj prioritet
For at dække noget af behovet for postdoc-forløb afsatte Det Frie Forskningsråd i 2008 næsten 40 procent af sine bevillinger til postdoc-stipendier. Det svarer til 250 toårige forløb, som skal deles mellem de fem faglige forskningsråd. Og da rådet fik forhøjet sin bevilling med 60 millioner kr. i finansloven for 2009, blev de straks lagt over i postdoc-puljen til finansiering af yderligere 50 stipendier.
– Vi tager det tunge læs, men det er langtfra nok, når man fordobler forskeruddannelsen, siger Jens Chr. Djurhuus, der som rådets formand flere gange har efterlyst flere penge til den type stipendier.
– Postdoc’er er klart underfinansieret i forhold til satsningen på ph.d.erne, siger han.
