Aarhus Universitets segl

Små skridt på vejen

Konferencen Women in Academia bød på mange forskellige forslag til, hvordan andelen af kvindelige forskere kan øges

 

Af Gitte Bindzus Knudsen
gbk@adm.au.dk

– Nu stiger andelen af kvinder vist, mumler en af mændene ironisk, da han sammen med den øvrige del af Aarhus Universitets ledelse er nødt til at forlade konferencen Women in Academia før tid, da de har et andet møde.
Og ganske rigtigt, så rejser en håndfuld ældre mænd sig samt en enkelt kvinde og forlader salen.
Dette bemærkes også af finske Liisa Husu, der under sit foredrag om, hvordan man ændrer universitetskulturen, lige skal have bekræftet, at det virkelig er rigtigt, at man i Danmark ikke har en eneste kvindelig topleder på de danske universiteter. Og dette må salen sukkende bekræfte.
Som CAMPUS skrev i sidste nummer, er kun 13 procent af professorerne her på stedet kvinder. Og i sin åbningstale til konferencen måtte rektor Lauritz B. Holm-Nielsen erkende, at dette tal ikke havde ændret sig synderligt i de seneste 30 år.
– Vi kommer til at gå glip af en række talenter, som kan bære videnskaben til et højere niveau, hvis vi ikke gør noget, lød det fra rektor.

Kvoter
En af de udenlandske gæstetalere var Felicity Cooke, Head of Equality and Diversity på Oxford University. Ud over at tale for, at kvinder selv kunne gøre noget i form af blandt andet at arbejde med deres selvsikkerhed, mente hun også, at organisationerne var nødt til at ændre deres kultur.
– Vi vil ikke bruge affirmative action, som man kender fra USA, hvor minoriteter får positiv særbehandling, eller et kvotesystem med en bestemt andel af kvinder. I stedet arbejder vi med, at hvis man har to lige gode kandidater til en stilling, skal den, der kommer fra minoritetsgruppen, ansættes, fortalte hun og forklarede, at man på den måde ikke skelner blandt mænd eller kvinder, men at det stadigvæk på mange områder i forskerverdenen vil betyde, at man skal vælge kvinden.
Kirsten Brosbøl, MF (S), slog også til lyd for et kvotesystem.
– Der er mangel på kvindelige rollemodeller inden for forskning, og det gør det sværere at løse problemet. Derfor er jeg ikke bange for at bruge kvoter, sagde hun.
Videnskabsminister Helge Sander var til gengæld ikke enig. Direkte adspurgt har han for nyligt svaret, at han ikke mente, at positiv særbehandling i form af kvoter er den rigtige måde at løse problemet på. Der må aldrig sås tvivl om, at både stillinger og midler skal tilfalde de dygtigste forskere, fastslog han.

Ændre på tusindvis af år
Der var også andre forslag og opfordringer til, hvordan vi får flere kvindelige forskere. Heriblandt kontrakter til at gøre balancen mellem familie og arbejde lettere samt at opmuntre netværk som frAU (female researchers at Aarhus University) til at fortsætte.
– Det ser måske ikke ud, som om vi har nået meget de seneste årtier, men det har vi. Vi taler om at ændre, hvad der har været normen i tusindvis af år, og det er ikke let, sagde Felicity Cooke og sammenlignede processen med en skumbold.
– Hver gang du presser en skumbold, får den bare samme form som før, når du slipper igen. Men hvis du bliver ved med at presse den, kan du til sidst begynde at ændre formen på den, og det er det, vi skal.