Af Kristian Serge Skov-Larsen
ksl@adm.au.dk
– Det meget glædelige ved denne psykiske arbejdspladsvurdering er, at den efter min mening giver mulighed for konkret handling. Undersøgelsen er så god og præcis, at den giver os mulighed for at agere på den og få iværksat den dialog, der er nødvendig.
Dekan Svend Hylleberg på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet har med stor interesse læst analysen af de universitetsansattes psykiske trivsel. Og selvom der også på hans fakultet er institutter, der har problemer, er det hans fornemmelse, at rapporten bliver godt modtaget.
– Det er klart, at det fra et ledelsessynspunkt ikke er så behageligt at få dårlige karakterer, men jeg kan mærke, at resultaterne bliver taget til efterretning. Og det er værd at hæfte sig ved, at langt hovedparten af de ansatte siger, at de har en fantastisk arbejdsplads med et interessant arbejde, gode kolleger og generelt meget positive trivselsindikatorer. Selvfølgelig er der også mindre positive ting, men holdningen er, at vi nu har mulighed for at gøre noget ved dem.
Også dekanen på Det Teologiske Fakultet, Carsten Riis, hæfter sig ved undersøgelsens anvendelighed.
– Jeg er meget glad for den høje svarprocent. Det er virkelig tilfredsstillende, at undersøgelsen så vidt muligt er dækkende, så vi har et godt materiale at arbejde videre med, siger han.
Arbejder for hårdt
Carsten Riis er tilfreds med den generelt høje trivsel og arbejdsglæde, men har samtidig også bidt mærke i, at universitetet er en krævende og udfordrende arbejdsplads, og at de ansatte på Teologi lægger rigtig mange timer i jobbet.
– Jeg synes ikke, at rapporten tænder nogen store røde lamper på Teologi, men at der er nogle hjørner, vi skal kigge på. Det lader til, at nogle medarbejdere gerne vil inddrages yderligere i beslutningsprocessen, og at vi kan blive bedre til konfliktløsning. Og selvom det er lidt svært præcist at sætte fingeren på, hvad der menes med mobning, er det helt sikkert udtryk for mistrivsel, når nogle svarer, at det er noget, de oplever. Det skal vi selvfølgelig reagere på. Men generelt er jeg tilfreds, og rapporten er fint redskab til at gøre det endnu bedre, siger han.
Aase Pedersen er fællestillidsmand for det teknisk-administrative personale på hele universitetet, og hun slår fast, at resultaterne er mere positive, end hun umiddelbart ville have gættet på.
– Jeg er glædeligt overrasket. Det samlede billede er bedre end forventet, og langt hovedparten af medarbejderne er glade for at gå på arbejde. Det er måske uheldigt, at nogle arbejder så meget, og der er også problemer på enkeltinstitutter, men overordnet set er det tilfredsstillende, siger hun.
Foreslår flere HK’ere
Et af de resultater, som Aase Pedersen særligt hæfter sig ved, er, at det videnskabelige personale er grundigt trætte af deres administrative opgaver – og at de bruger mange timer på dem.
– Universitetet burde ansatte nogle flere HK’ere til at supportere det videnskabelige personale. De er både billigere og bedre til den slags arbejde, og så ville man få både mere forskning og mere tilfredshed. Selvfølgelig er mange forskere vilde med deres forskning, men det er drænende at lægge så mange arbejdstimer uge efter uge, og her var administrationsopgaverne et sted, hvor de kunne aflastes, siger hun.
Samtidig understreger Aase Pedersen, at rapportens resultater forpligter ledelserne på fakulteterne og institutterne til rent faktisk at gøre noget ved problemerne.
– Det er en stor og gennemarbejdet rapport. Nu er det vigtigt, at der også bliver gjort noget ved resultaterne. Det har ledelsen lovet, og det vil de ansatte helt sikkert holde dem op på. Der er ikke noget, der er mere stressende, end hvis man deltager i en undersøgelse og bruger tid på at fortælle om hverdagen, og der så ikke sker noget. Så det håber jeg virkelig, at der gør.
Der skal ske noget
Det er dekan Svend Hylleberg helt med på.
– Vi bliver nødt til at se på, hvorfor der er så stor forskel på vurderingerne mellem nogle institutter, centre og enheder. Og rapporten er en kærkommen lejlighed til at agere, selvom det selvfølgelig ikke er lige så nemt som efter en fysisk APV, hvor man hurtigt kan tætne vinduerne og købe hæve-sænke-borde, hvis det er det, medarbejderne angiver som et problem. Lige nu diskuterer vi i ledelsesgrupperne, hvad vi skal gøre, og bagefter skal vi i dialog med medarbejderne. Og så må vi komme op med nogle planer for, hvordan vi skal gribe arbejdet an, siger han.
Ingen kan putte sig
Chefkonsulent Anders Kragh Moestrup har sammen med lektor Torben K. Jensen stået i spidsen for arbejdet med arbejdspladsvurderingen, og som leder af Arbejdsmiljøsektionen er han også med til at sætte det arbejde i gang, der skal komme efter den tykke rapport.
– Det konkrete opfølgningsarbejde ligger på hovedområderne, men Arbejdsmiljøsektionen bistår selvfølgelig med råd og vejledning, hvor det er nødvendigt. Samtidig er universitetet ved at bygge en helt ny HR-organisation op, og når Louise Gade, den nye vicedirektør for HR, starter på tirsdag, ligger der en række indstillinger på hendes bord, som hun kan arbejde med over de næste måneder, forklarer Anders Kragh Moestrup.
Selv er han mest glad for hele den gennemsigtighed, der har været i APV-arbejdet.
– Alle har kørt en meget åben stil. Undersøgelserne ligger frit tilgængeligt på nettet. Selvfølgelig betyder det, at der er nogle enkeltledere, der bliver udstillet, men åbenheden har den store fordel, at ingen kan putte sig, og alle har incitament til at tage affære, siger Anders Kragh Moestrup.
APV’erne fra alle hovedområder kan læses på www.arbejdsmiljo.au.dk
Udvalgte resultater kan læses her
