Af Hans Plauborg
hhp@adm.au.dk
De ansatte på Aarhus Universitet trives godt, og det gør de primært, fordi de er interesserede og engagerede i deres arbejde, og fordi de føler, at deres kolleger er imødekommende. Interesse, engagement og imødekommende kolleger er nemlig for stort set alle medarbejdere – TAP såvel som VIP – på alle hovedområder de vigtigste faktorer for, om man trives. For de fleste betyder det også noget, om de opfatter deres ledelse 
som synlig, anerkendende og dygtig til at løse konflikter, om der er fravær af stress osv. Men ingen andre faktorer er så vigtige for trivslen som gode kolleger og et spændende og interessant arbejde.
– Undersøgelsen viser, at der er klar forskel på, hvor stor indvirkning forskellige faktorer har på medarbejdernes trivsel. Folks overordentlig store interesse for og høje engagement i deres arbejde betyder allermest, og det viser bare, at Aarhus Universitet råder over en enestående ressource. Det er virkelig noget, man lokalt bør diskutere, hvordan man værner om og udnytter, siger Torben K. Jensen, der er leder af Center for Læring og Uddannelse under det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Sammen med et hold medarbejdere og studerende har han stået for indsamling og analyse af den første store samlede vurdering af det psykiske arbejdsmiljø på AU.
Ifølge Torben K. Jensen er det ikke mindre vigtigt, at kun meget få angiver, at de ikke oplever deres kolleger som imødekommende.
– Imødekommende kolleger er det, der generelt betyder næstmest for medarbejdernes trivsel. Og jeg vil næsten sige, at det er undersøgelsens vigtigste resultat, at næsten alle oplever imødekommende kolleger, for det viser, at vi helt grundlæggende og basalt accepterer og har tillid til hinanden. Havde der været problemer her, ville jeg som leder være tilbøjelig til at løbe skrigende væk. Uden den basale tillid og accept er der ikke meget at bygge videre på, siger Torben K. Jensen.
AU valgte at gå egne veje
Som andre virksomheder skal Aarhus Universitet ifølge arbejdsmiljøloven mindst hvert tredje år gennemføre en arbejdspladsvurdering (APV) af det psykiske og fysiske arbejdsmiljø. Men modsat f.eks. Københavns Universitet, der også for nylig har gennemført en psykisk APV, valgte arbejdsmiljøsektionen på AU efter opfordring fra dekan Svend Hylleberg fra Det Samfundsvidenskabelige Fakultet at lave sit eget spørgeskema i stedet for at bruge standardspørgeskemaet fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Svend Hylleberg påpegede, at standardskemaet havde for mange uspecificerede spørgsmål a la typen: ”Har du tillid til din leder? Ja eller nej”, og at den slags ville gøre det vanskeligt at fortolke svarene.
Torben K. Jensen og hans team havde allerede erfaring med at lave et spørgeskema til en trivselsundersøgelse i forbindelse med studiemiljøundersøgelsen i 2008 og blev derfor kontaktet med henblik på at udarbejde et spørgeskema tilpasset en organisation som Aarhus Universitet.
– Hvis en trivselsundersøgelse skal være tilnærmelsesvis retvisende, og man skal kunne bruge den til noget, må spørgsmålene ikke være dobbelttydige. Det er også uhyre vigtigt, at man kan specificere niveauet af trivsel, og at man måler på, hvilke parametre der er de vigtigste for trivslen. Det har man for eksempel ikke gjort i undersøgelsen på Københavns Universitet, og det er uden tvivl en af grundene til, at trivselsniveauet på KU generelt ser ud til at lavere end på AU, siger Torben K. Jensen.
Tager højde for karrierelivsformen
I AU-spørgeskemaet er der også taget højde for, at der både eksisterer en lønarbejderlivsform og en mere karriereorienteret livsform på universitetet. Lønarbejderlivsformen er karakteriseret ved, at man i høj grad arbejder for at tjene penge, så man kan holde fri og lave noget spændende i sin fritid. Karrierelivsformen er derimod karakteriseret ved, at man realiserer sig selv gennem arbejdet og ikke skelner ret meget mellem arbejde og fritid.
– Karrierelivsformen er udbredt blandt VIP’erne, men også blandt flere og flere TAP’er. Til gengæld har spørgsmålene i de fleste APV’er rod i en klassisk lønarbejderopfattelse, og på den måde kan man let komme til at stille spørgsmål, der ikke giver mening for folk med en karrierelivsform. Derfor har vi forsøgt at gøre spørgsmålene mere følsomme over for karrierelivsformen, siger Torben K. Jensen, der også understreger vigtigheden af fuldstændig anonymitet i denne type spørgeskema.
– Vi har i de forløbne måneder fået påfaldende mange henvendelser fra medarbejdere om, hvorvidt de nu var sikre på at være anonyme. Frygten har tilsyneladende naget en del. Og det er klart, for hvis man siger, at man har været udsat for mobning eller sexchikane, så er det en stor beslutning at skrive det. Derfor har vi også valgt helt at udelade resultaterne af personfølsomme spørgsmål på de enheder, hvor der færre end 15 respondenter. I andre tilfælde skriver vi ”A” for at signalere, at der tale om en til tre ansatte.
Stor lid til resultaterne
Med en samlet svarprocent på 77 ligger AU-undersøgelsen meget højt i forhold til lignende undersøgelser. Repræsentativiteten i forhold til køn, alder, stillingskategorier osv. er også høj, og det understreger ifølge Torben K. Jensen, at man kan fæste stor lid til resultaterne. En lille usikkerhed ligger der dog i, at der inden for flere kategorier af spørgsmål er relativt mange, der har svaret ”delvist”. For hvor utilfredse er folk egentlig, når de svarer, at de kun delvist er enige i, at ledelsen er god til at løse konflikter?
– Grupperne, der har sat kryds ved ”delvist”, er lidt større, end jeg bryder mig om. Jeg ville gerne have haft, at den ”lunkne” midterkategori var mindre, for der er mange informationer gemt, når man svarer delvist. På den anden side har man ved at give folk den svarmulighed sat overliggeren for trivsel lavt, og det gør det let at identificere, hvor der for alvor er problemer. Hvis man for eksempel på et institut har 30 procent af medarbejderne, der ikke engang kan kravle over den lave overligger og sige, at de delvist er enige i, at deres leder er tydelig i sine beslutninger, så er der i hvert fald et problem. Hvad ambitionsniveauet for trivsel nærmere bestemt skal være, må de lokale ledere så selv vurdere og tage stilling til, siger Torben K. Jensen.
APV’erne fra alle hovedområder kan læses på www.arbejdsmiljo.au.dk
Udvalgte resultater kan læses her
• Arbejdsmiljøloven pålægger virksomheder at gennemføre en arbejdspladsvurdering for både det psykiske og fysiske arbejdsmiljø mindst hvert 3. år
• Godt 3000 videnskabeligere medarbejdere (VIP) og 3000 teknisk-administrative medarbejdere (TAP) fik i begyndelsen af året tilsendt et elektronisk spørgeskema
• Svarprocenten på 77 er høj. Til sammenligning var svarprocenten på Københavns Universitetets nye undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø 66
• Trivslen er generelt meget høj på AU, men der er også afdelinger, centre og institutter på næsten alle hovedområder, hvor der er problemer med trivslen
• Engagement og interesse i arbejdet samt oplevelsen af imødekommende kolleger er i særklasse de vigtigste faktorer for medarbejdernes trivsel
