Af Lauritz B. Holm-Nielsen
Rektor

 

I sidste uge afsluttede universitetet de to meget store projekter, universitetets svar på høringen i forbindelse med evalueringen af universitetsloven og arbejdspladsvurdering af det psykiske arbejdsmiljø på Aarhus Universitet – to projekter, der på hver sin måde har involveret mange medarbejdere og trukket store veksler på dem, som har arbejdet intenst med at færdiggøre undersøgelserne.

Derfor er det også meget tilfredsstillende, at universitetet nu har to værdifulde undersøgelser, der ikke bare sætter fingeren på pulsen, men også kommer med nogle konkrete bud på, hvordan vi kommer videre i bestræbelserne på at skabe et internationalt universitet i den europæiske top, med et attraktivt og godt arbejdsklima, der kan tiltrække og fastholde fremragende medarbejdere på alle niveauer.
Undersøgelserne peger begge og hver for sig på en række områder, hvor vi både centralt og decentralt på universitetet kan gøre det bedre. Men det kræver frihed og økonomisk råderum, hvis universitetet skal kunne opfylde den rolle, som et moderne universitet skal fylde i et højtudviklet vidensamfund. Derfor afhænger universitetets fremtid af den internationale evaluering af universitetsområdet og af, hvordan regeringen og Folketinget vælger at tolke og bruge de råd, der gives.

Aarhus Universitet har i det netop afleverede sidste afsnit til evalueringen om frihedsgrader gjort det klart, at regeringen ikke har levet op til intentionerne i universitetsloven fra 2003, hvad angår frihed og mulighed for at udvikle forskningen og undervisningen ud fra universitetets egen strategi.
Frihed og uafhængighed er afgørende forudsætninger for, at et universitet kan opfylde sine forpligtelser i samfundet. Universitetsloven alene og ministeriets beskrivelse af universiteternes frihedsgrader giver ikke et retvisende billede af kompetenceforholdene mellem samfund og universitet, idet universitetsloven er en ramme- eller bemyndigelseslov, der i meget vidt omfang giver ministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler på en lang række områder. Afgørende for den reelle kompetencefordeling er derfor Videnskabsministeriets udmøntning i form af bekendtgørelser og anden regulering af de hen ved 50 bemyndigelser, som ministeren har fået tillagt i loven. I modstrid med lovens understregning af frihedsidealerne pålægges universiteterne løbende detaljerede kontrol- og styringsregler, som på mange områder begrænser universiteternes frihed. Denne tendens til øget bureaukratisering og kontrol er i modstrid med den gode lange danske tradition for decentralisering og gensidig tillid i den offentlige sektor.

Aarhus Universitet understreger ligeledes i sit høringssvar, at dets frihedsgrader begrænses af den tiltagende målretning af forskningsmidlerne, som finder sted i disse år. Det er afgørende vigtigt, at balancen mellem de frie og konkurrenceudsatte forskningsmidler genskabes i en 60/40-fordeling. Forskningsfriheden beror i høj grad på, at universiteterne økonomisk har mulighed for at afsætte ressourcer til langsigtet og fri forskning, i stedet for at ressourcerne i for stor udstrækning bindes til mere kortsigtet programfinansieret og/eller øremærket forskning og rekvirerede opgaver.

Og der er ikke tvivl om, at Aarhus Universitet er i stand til håndtere de forventninger, samfundet og regeringen har til universiteterne i dag. Arbejdspladsvurderingen (APV’en) viser netop, at Aarhus Universitet råder over en fantastisk kraft i form af meget engagerede medarbejdere, der har imødekommende kollegaer og gode samarbejdsrelationer både inden for og på tværs af stillingskategorier. Faktorer, som er helt afgørende for at præstere forskning og undervisning på internationalt topniveau. Der er selvfølgelig områder, hvor vi kan blive endnu bedre – vi skal f.eks. blive bedre til at organisere vores arbejdsindsats. Det er langtfra tilfredsstillende, at en fjerdedel af medarbejderne arbejder så meget, at de i APV’en svarer, at det går ud over privatlivet, og 10 procent angiver, at de har stresssymptomer.

Derfor skal vi, som det også er beskrevet i universitetets strategi, arbejde med ledelse og specielt synlig ledelse, der kan tage hånd om disse arbejdsrelaterede problemer. Men det handler ikke kun om organisering – forskning og undervisning skal være båret af engagement, lyst og nysgerrighed. Det handler også om noget så grundlæggende som det at rose og udtrykke anerkendelse for veludført arbejde og at gøre det mere legalt at udtrykke stolthed over ens arbejde, hvad enten man er VIP’er eller TAP’er.
Der er i det hele taget behov for, at ledelseskulturen udvikles og modnes på Aarhus Universitet, og at universitetets HR-politik på alle niveauer skaber muligheder for at udvikle en ledelseskultur, der kan leve op til både medarbejdernes og universitetets faglige og sociale forventninger.

Til slut vil jeg gerne understrege, at en forudsætning for det hele er, at universitetets medarbejdere med engagement, viden og indsigt benytter den ubegrænsede ytringsfrihed, som de selvfølgelig har.

Se den netop offentliggjorte Arbejdspladsvurdering på www.arbejdsmiljo.au.dk