Af Gitte Bindzus Knudsen
gbk@adm.au.dk
Normalt siger man, at børn er en af årsagerne til, at der ikke er flere kvinder i toppen af forskerverdenen. Men kigger man på prorektor på Aarhus Universitet Nina Smith og økonomiprofessor Helena Skyt Nielsen fra Institut for Økonomi, er det ikke tilfældet.
Nina Smith har fire børn, og Helena Skyt Nielsen er gravid med sit fjerde. Alligevel er de nået helt til tops på forskerrangstigen.
– Først vil jeg gerne understrege, at jeg ikke er nogen superwoman, der bare har styr på det hele. Det er hårdt arbejde, og det kræver prioriteringer, fortæller Nina Smith og pointerer, at hun ikke kunne have været prorektor, da hun havde små børn.
– I mit nuværende job er jeg fysisk meget væk, og det ville være svært med små børn. På det punkt er en forskerkarriere derimod rigtig god, når man har børn, da den er meget fleksibel. Når børnene var syge, kunne jeg bare arbejde hjemme eller arbejde om aftenen og i weekenden.
Og netop fleksibiliteten synes at være vigtig for alle begge kvinder.
– Som professor er jeg faktisk kun bundet de få timer om ugen, hvor jeg underviser. Ellers kan jeg tilrettelægge resten selv, forklarer Helena Skyt Nielsen og fortæller, at hun har fået henvendelse fra enkelte kvindelige studerende, der påtænker at få børn og derfor synes, en ph.d. kunne være bekvem, da den som sagt er så fleksibel.
– Der må jeg fortælle dem, at en ph.d. er hårdt arbejde, og at det forventes, at man minimum arbejder lige så meget som i et almindeligt fuldtidsjob, så deres indstilling er helt forkert.
Stordriftsfordele
En tredje af Danmarks fremtrædende forskere, juraprofessor Eva Smith, har hele seks børn, og når man spørger hende, hvordan hun er kommet dertil, hvor hun er i dag, svarer hun:
– For det første er jeg rigtig god til at koncentrere mig, selv om der måske kun er 10 minutter. Da børnene var små, sad jeg ofte i haven og læste, mens de legede med hinanden. Så var jeg der, hvis nogen slog sig. Det er fint med kvalitetstid med børn, hvor de er i centrum, men det kan også give tryghed, at mor bare er der, siger hun og fortsætter:
– Desuden er seks børn altså ikke seks gange så hårdt som ét barn. Der er visse stordriftsfordele. For eksempel lærte jeg kun den ældste at binde snørebånd, og så har resten lært det af hinanden.
Selv tror hun ikke, at hun ville have fået så mange børn, hvis hun skulle have fået dem i dag.
– Det er meget sværere at være forældre i dag. Hele juni måned er man jo nærmest optaget af sommerfest i børnehaven, kagebagningsdag, afslutning i skolen, på fodboldholdet og til ridning, så hvis man bare havde tre børn, kunne man næsten ikke lave andet. Jeg tør slet ikke tænke på, hvordan det ville have været med seks.
Den rigtige mand er vigtigst
At børn tager tid kan alle forældre bekræfte, og derfor kan det også undre, at disse kvinder alligevel har fået så mange og samtidig kan uddele visitkort, hvor der står professor.
– Det, der betyder allermest for, at det kan lykkes, er, hvem du er gift med, lyder det fra Helena Skyt Nielsen, og det er de øvrige kvinder enige i.
– Min mand synes, det er så sjovt, når jeg giver interviews som disse, hvor jeg understreger, hvor vigtigt det er at have den rigtige mand, for efterfølgende regner han altid med at få så mange ægteskabstilbud, griner Nina Smith, hvis mand Valdemar Smith selv er forsker.
Danmarks første kvindelige fysikprofessor Dorthe Dahl-Jensen fra Københavns Universitet har fire børn, og hun fremhæver også sin mands betydning.
– Jeg har en mand, som deltager i børnepasning på lige fod med mig. Han er is- og klimaforsker ligesom mig og har lige været på indlandsisen i en måned, hvor jeg dermed var alene med børnene. Nu tager jeg af sted i næste uge, og så er det hans tur, fortæller fysikprofessoren.
Hjemme hos Helena Skyt Nielsen, der har tre børn under ti år, er ansvaret delt helt skarpt op mellem hende og hendes mand.
– Vi har ”mine uger” og ”dine uger”. Når det er min uge, står jeg for at hente børn, lave mad og så videre. Der arbejder jeg ikke så meget og laver kun aftaler inden for normal arbejdstid. Når det så er hans uge, kan jeg vælge at arbejde længe, dyrke fitness og måske endda se veninderne. Den opdeling fungerer rigtig godt hos os, og det har helt klart givet mindre stress, for jeg ved hele tiden, hvad der forventes af mig, og hvornår jeg skal hvad, fortæller hun.
Nødt til at vælge fra
At børn ikke nødvendigvis er en hæmsko er alle fire kvinder bevis på, men alligevel understreger de, at modellen nok ikke er for alle.
– Jeg har ikke nået at gøre meget andet end arbejde og børn. Men jeg har prioriteret familien højt, og så har det været på bekostning af andre ting som for eksempel hobby, biografture og så videre, fortæller Dorthe Dahl-Jensen, som ikke er ene om at prioritere familien over andet.
– Det er ikke umuligt, og man kan godt få sunde, raske og harmoniske børn, selv om man også gør karriere. Jeg mener selv, at jeg har været en ret god mor, og at vi har givet vores børn en god ramme, men det har krævet meget. For eksempel har jeg ikke haft så meget tid til mig selv, men i stedet har vi prioriteret at gøre ting med familien, hvor vi blandt andet cykler meget sammen, fortæller Nina Smith.
Eva Smith cykler også meget – i dag er det dog mest børnebørnene, der kommer med på cykeltur, men som mor har hun også måttet vælge ting fra.
– Jeg har på fornemmelsen, at kvinder i dag ikke vil vælge noget fra. De vil både bage luksusboller, invitere venner til middagsselskaber og være den sjove mor, når ungerne har venner på besøg. Men det nytter ikke noget, at man vil det hele. Man er nødt til at vælge og afgive noget ansvar til andre.
