Aarhus Universitets segl

AU er parat til at forhandle selveje

Aarhus Universitet vil eje sine bygninger for at få større økonomisk frihed, men det skal være uden snærende betingelser.

 

Af Helge Hollesen
hho@adm.au.dk


Øget frihed til at planlægge og satse på forskellige områder i forhold til forskning og uddannelser kræver større egenkapital, fastslår Aarhus Universitet, som nu er parat til at forhandle med Videnskabsministeriet om større egenkapital, bl.a. ved at overtage de bygninger, som universitetet i dag lejer af ministeriet.
Behovet for en større egenkapital bliver fremhævet i AU’s evaluering af universiteternes frihedsgrader, som indgår i den aktuelle evaluering af universitetsloven. Også revisionsfirmaet PriceWaterhouseCoopers konkluderede for nylig i en rapport bestilt af Videnskabsministeriet, at danske universiteter har brug for en markant større egenkapital for at undgå alt for forsigtige universitetsledere, der kun har fokus på kortsigtede resultater, og pegede på, at den kan sikres ved, at et universitet ejer sine ”egne” bygninger.

Skal købe til vurderingsprisen
Foreløbig ser der dog ud til at være alvorlige forhindringer for, at universitetsledelsen i Århus bliver ejendomsbesiddere med de muligheder, det giver for at låne penge bl.a. til strategiske satsninger.
For det første afviser videnskabsminister Helge Sander, at der er behov for særlige tiltag vedrørende universiteternes egenkapital, fordi universiteterne nu får flere penge. For det andet har holdningen i Sanders ministerium – og Finansministeriet – hidtil været, at universiteterne skal købe ”deres” bygninger til vurderingsprisen, og dermed ryger gevinsten ved selv at eje bygningerne.
Den holdning rokkede Helge Sander ikke meget ved, da Socialdemokraternes forskningsordfører Kirsten Brosbøl i sidste uge havde indkaldt ham til et samråd i Folketingets videnskabsudvalg. Hun ville høre, om ministeren vil sikre, at universiteterne på lige fod med selvejende institutioner under Undervisningsministeriet kan overtage deres egne bygninger uden at skulle betale vurderingsprisen, eller om kassen er smækket i for universiteterne. Helge Sander forsikrede her, at det er den ikke, men det er en konkret vurdering, der skal afgøre, på hvilke betingelser et universitet kan overtage sine bygninger.

Ingen snærende bånd
AU konstaterer i sin bedømmelse af frihedsgraderne med en større egenkapital, at gevinsterne vil blive begrænsede eller forsvinde, hvis betingelserne for selveje er en række snærende bindinger, reguleringer og restriktioner.
For at øge egenkapitalen mener ledelsen på AU, at det er mest nærliggende at indskyde en måneds bevilling og give mulighed for selveje på de økonomiske vilkår, som Danmarks Tekniske Universitet (DTU) fik i 2000, og som gælder for de selvejende institutioner under Undervisningsministeriet.
Samtidig noterer AU, at selveje også er et spørgsmål om at give danske universiteter samme vilkår og status som de fleste af de udenlandske universiteter, de sammenligner sig med og samarbejder og konkurrerer med.
”Det var bl.a. den erkendelse, der lå til grund for DTU’s bygningsmæssige selveje,” noterer AU, som også finder det uhensigtsmæssigt, at danske universiteter skal leve under forskellige vilkår.