Af Gitte Bindzus Knudsen
gbk@adm.au.dk
For indvandrere er det bedre at bo ude end hjemme, hvis de skal holde fast i studiet.
Det er et af resultaterne fra en ny bog skrevet af Jens Hoff, professor MSO, og forskningsassistent Memed Demirtas, begge fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.
De to forskere har undersøgt, hvorfor frafaldet blandt universitetsstuderende med indvandrerbaggrund tilsyneladende er højere end blandt danske studerende.
– Vores undersøgelse gav nogle interessante resultater, som for eksempel at hvis den studerende bor hjemme, er risikoen for at falde fra studiet godt to en halv gange større, end hvis den studerende er udeboende. Vi ved ikke præcis, hvad det skyldes, men en af de oplagte grunde er, at hvis man bor hjemme i en lille lejlighed med en stor familie, er det sværere at få tid til at studere. Desuden er det nok dem, der i forvejen er selvstændige, der også flytter hjemmefra, siger Jens Hoff.
Skær ikke i SU’en
Generelt ligner mange af indvandrernes egne begrundelser for frafald dog dem, som man ser blandt alle studerende. De mest brugte argumenter er forkert studievalg, studietræthed eller utilfredshed med studiets indhold.
På et væsentligt punkt adskiller resultaterne sig dog, idet personlige og økonomiske forhold spiller en større rolle for frafaldet blandt etniske minoritetsstuderende end for studerende i almindelighed.
– Da økonomiske forhold betyder så meget for denne gruppe, vil det blandt andet ramme disse studerende hårdere, hvis der bliver skåret i SU’en. Det, samt at man kan overveje ekstra SU-klip til nogle grupper, har vi derfor gjort opmærksom på i vores anbefalinger til politikerne, fortæller Jens Hoff og fortsætter:
– Selv om flertallet af de udmeldte forlader deres studier i løbet af første studieår, er der en stor andel, som opgiver deres studier ret sent. I denne gruppe er der flere, der er ramt af økonomiske og personlige problemer, end blandt dem, der dropper studiet tidligt. Det er derfor vigtigt at holde fast i de velfærdsgoder, der er forbundet med at studere i Danmark som blandt andet SU og adgang til en billig bolig, understreger forskeren.
Dansk statsborgerskab
et problem
Ud over at økonomien betyder meget for frafaldet blandt etniske minoriteter, har det også betydning, om man har dansk statsborgerskab eller ej. Lidt overraskende er det dog nok, at risikoen for at falde fra er 1,88 gange større, hvis en indvandrer har dansk statsborgerskab, end hvis man ikke har.
– Resultatet overraskede os, men hvis man er kommet hertil i en forholdsvis sen alder, er det måske ens sidste chance for en uddannelse, og så klynger man sig nok mere til studiet, siger Jens Hoff og forklarer, at en anden ting, der overraskede, var, at det ikke betød noget for frafaldet, om man havde børn under studiet, eller om studiet havde været ens første, anden eller tredje prioritet.
Flere indvandrere på videregående uddannelser
Til trods for at antallet af indvandrere, der falder fra en uddannelse, er højere end blandt danskere, er der samtidig flere og flere, der er kommet i gang med en videregående uddannelse. Således viser tal fra Integrationsministeriet, at andelen af 20-24-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande, der tager en videregående uddannelse, er steget fra 7 pct. for mænd og 4 pct. for kvinder i 1995/1996 til 18 pct. for mænd og 21 pct. for kvinder i 2006/2007. Blandt indvandrernes efterkommere i samme alder var det hele 31 pct. af kvinderne, der var i gang med en videregående uddannelse. Det var næsten lige så højt som blandt danske kvinder, hvor andelen var 35 pct.
Og selv om Aarhus Universitet er blandt de universiteter i Danmark med færrest indvandrere, glæder sådanne tal prorektor Nina Smith:
– Lige meget hvilken etnisk baggrund man har, bør ambitionen være at nå den samme uddannelsesfrekvens som hos danskere. Vi skal tænke inklusion af indvandrere. I dag har vi fokus på at få indvandrere bedre ind i uddannelsessystemet, men om 10 år håber jeg, at vi i stedet taler om et samlet fokus på social arv i hele befolkningen, siger hun.
Det er Jens Hoff enig i.
– Idealet er, at systemet er farveblindt, og at der ikke er nogen forskel blandt de forskellige etniciteter i uddannelsessystemet. Det ”tilbageværende” problem bliver så et spørgsmål om social arv, som vi efter 40 års indsats stadig ikke har løst. Jeg tror dog, at der er et stykke vej endnu, inden vi når dertil, men meget tyder på, at vi går i den rigtige retning, siger han.
Bogen Frafald blandt etniske minoritetsstuderende på universitetsuddannelserne i Danmark udkommer 24. juni på forlaget Politiske Studier.
• Forældres uddannelse
• Boform
• Alder
• Statsborgerskab
• Støtte fra familie
• Indre motivation
Derudover er der række af de studerendes egne begrundelser som forkert studievalg, studietræthed, utilfredshed med studiets indhold og med undervisningsformen samt nogle personlige og økonomiske forhold som også har betydning for frafald.
