Juridisk og Psykologisk Institut kommer relativt dårligt ud af arbejdspladsvurderingen. Jura har universitetets største andel af medarbejdere, der føler sig mobbet, og på Psykologi halter det bl.a. med at anerkende medarbejderne. Begge institutledere erkender, at der ligger et arbejde foran dem.

Af Hans Plauborg
hhp@adm.au.dk

Juridisk og Psykologisk Institut er to af de AU-institutter, hvor farverne oftest bliver mørkeblå i den nye arbejdspladsvurdering (APV). Skønt den blå farve nogle gange forbindes med kærlighed, er den i APV’en snarere lig med problemer. Og jo mere mørkeblå, jo flere problemer.
På Psykologisk Institut siger en femtedel af medarbejderne, at de ikke engang delvis synes, at man er gode til at samarbejde om løsningen af opgaverne. En femtedel oplever ikke at være del af et større socialt fællesskab, og over en tredjedel af medarbejderne angiver, at de ikke bliver anerkendt for et godt stykke arbejde.
Helt galt står det til med vurderingen af ledel­sen. Knap halvdelen af VIP-medarbej­derne synes, at ledelsen er ringe eller meget ringe til at løse konflikter, og på TAP-siden gælder det 91 procent af de 13 personer, der her har svaret.
På trods af en række dystre tal ser institutleder Henrik Høgh-Olesen ikke grund til den helt store dramatik.
– Vi må erkende, at der har været store problemer på TAP-siden, og det skal heller ikke være nogen hemmelighed, at vi i begyndelsen af året afskedigede en administrativ leder. Men jeg synes, at stemningen og atmosfæren er blevet noget bedre her i løbet af foråret, og jeg hæfter mig ved, at 94 procent af VIP’erne siger, at de føler sig godt tilpas på deres ­arbejde, og at stort set alle er interesserede og engagerede i deres arbejde, siger Henrik Høgh-Olesen, der er ny på posten som institutleder, efter at arbejds- og organisationspsykologen Hans Jeppe Jeppesen ikke ønskede at fortsætte.

Anerkendende psykologi
Henrik Høgh-Olesen fortæller, at han blev ”lidt overrasket” over nogle af de negative tal for VIP-gruppen, men at det efterfølgende har vist sig, at tallene dækker over en del forskelle mellem VIP- og ph.d.-gruppen, som i under­søgelsen er slået sammen.
– Ph.d.erne er generelt mere negative i deres vurdering af ledelsen, og det må vi nu undersøge grundene til. Jeg tror bl.a., det handler om, at ph.d.erne har sværere end de fastansatte ved at gennemskue, hvilke beslutninger, krav osv. der skyldes institutledelsen, og hvilke der skyldes universitetet og Videnskabsministeriet.
– Medarbejderne efterspørger også mere anerkendelse fra ledelsens side. Er I dårlige til at bedrive anerkendende psykologi på Psykologi?
– Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvad det er for en anerkendelse, folk vil have. Er det mere pomp and circumstance? Er det mere betaling for at publicere i meriterende tidsskrifter? Vi bliver nødt til at finde ud af, hvad der ligger i det.
– Tror du ikke, det kan være noget så simpelt som lidt mere ros og flere klap på skuldrene?
– Jeg vil gerne klappe flere på skuldrene, hvis det er det. Men jeg tror faktisk, at mange vil opfatte den slags lidt patroniserende, for som forskere er vi jo vant til at se på hinanden som ligemænd. Det andet leder tankerne hen på et mere paternalistisk indbyrdes forhold.
– Instituttet har gennem de senere år været præget af mange stridigheder af både akademisk og personlig karakter. Tror du, det spiller ind på folks svar i APV’en?
– Det er jo næsten umuligt at gætte på. Tænker man 20 år tilbage, når man sidder og udfylder et spørgeskema, eller tænker man kun over, hvordan det går lige nu? Som ny institutleder må jeg kigge fremad, og jeg synes efter min bedste overbevisning, at stemningen allerede er blevet meget bedre.

Mobning på Jura
Juridisk Institut er den eneste enhed på universitetet, hvor en stor gruppe ansatte oplever mobning. Hele 19 procent siger, at de været udsat for ”bevidst og systematisk personforfølgelse” inden for de sidste 12 måneder.
– Det er da bekymrende, siger institutleder Jørgen Albæk Jensen.
– Kommer det bag på dig?
– Ja, det kommer bag på mig, at der er tale om så mange. Jeg kender til enkelte sager, men der er tilsyneladende tale om 10-12 personer, og det havde jeg ikke forventet. Det skal vi have taget hånd om.
– Hvad vil I gøre?
– Det er vi ved at diskutere i ledergruppen. Desværre siger undersøgelsen ikke noget om, hvem der mobber. Er det primært lederne eller kollegerne? Der er jo stor forskel på, hvordan vi i så fald skal agere. Det er lidt frustrerende, at undersøgelsen ikke giver os flere værktøjer til at afkode, hvad mobbe-problemet dækker over.
– Der er også flere medarbejdere på Jura end gennemsnitligt på universitetet, der angiver, at de ikke samarbejder med kollegerne, og der er flere, der føler sig ensomme. Er det et problem?
– Det er selvfølgelig et problem, at folk føler sig ensomme, så det skal vi også tage op i ledel­sen. Men jeg tror ikke, det hænger sammen med det manglende samarbejde. Faktisk tror jeg, at mange trives bedst med at arbejde på egen hånd, og det har altid ligget i traditionen på Jura. Man kan jo ikke i folks svar se, om der er tale om en konstatering eller beklagelse. For de fleste vil jeg tro, at det er en konstatering.
– Institut for Statskundskab kommer meget bedre ud af APV end både Økonomi, Jura og Psykologi. Kan I lære noget af det?
– Jamen bestemt. Jeg vil meget gerne invi­tere folk fra Statskundskab over til os, så vi kan lære af deres gode ideer, og hvordan de håndterer tingene. Deres resultater er jo markant anderledes, og det må der være nogle grunde til, siger Jørgen Albæk Jensen.

Dekanen ikke overrasket
Dekanen på Det Samfundsvidenskabelige Fakul­tet, Svend Hylleberg, siger, at han på ingen måde er overrasket over resultaterne.
– Jeg forventede, at Statskundskab, der er et forholdsvis homogent institut, ville komme positivt ud af undersøgelsen. Jeg var også klar over, at Psykologis problemer især var at finde på TAP-siden, og at de største problemer ville vise sig på Jura.
– Og hvad skal der så ske nu?
– Vi har besluttet, at institut- og centerlederne om ca. fjorten dage, efter drøftelser internt på enhederne, skal fremlægge en plan for den videre proces – herunder den interne dialog. Vi har også nedsat et udvalg bestående af repræsentanter for A- og B-siden, der skal virke som sparringspartner for mig i den proces.
- Hvad vil du specifikt gøre i forhold til den institutledelse og de ledere, du selv har ansat?
– Jeg mener ikke, at resultaterne har så meget at gøre med de aktuelle institutledere. Men det er min klare forventning, at der blandt dem er en villighed og et ønske om at udnytte det udgangspunkt, vi nu har fået til at få skabt den helt nødvendige dialog, så vi får løst de problemer, som undersøgelsen viser, vi har.

Debat: Plads til nuancer

– Kommentar til CAMPUS’ vinkling af
APV-rapporten for Psykologi.

Af Henrik Høgh-Olesen
Ny institutleder

Statistikker er taknemmelige, og bare der er nok af dem, kan man stort finde den vinkel, der passer én.
CAMPUS har valgt i bunken og fundet de tal, der passer til den historie, som de har lyst til at fortælle. Man kunne også have fortalt en anden historie, men den var åbenbart ikke spændende nok.

Lad mig kort dokumentere:
• 94 procent af alle VIP’erne føler sig som nævnt godt tilpas på deres arbejde.
• 84 procent mener, at konflikterne på deres arbejdsplads bliver løst på en retfærdig måde.
• 82 procent siger, at man i deres enhed er gode til at arbejde sammen om problemerne.
• 80 procent siger, at man er villige til at lytte til andres opgaver og give konstruktiv feedback.
• 65 procent af de fastansatte VIP’er mener, at ledelsen er god eller meget god til at løse konflikter (41 procent af ph.d.erne).
• 77 procent af disse mener, at ledelsen er villig til at lytte (55 procent af ph.d.erne). osv.

Set fra den journalistiske features vinkel er virkeligheden tit lidt mere rodet og kompleks, end kønt er, det må læserne så leve med. Jeg har bare lidt svært ved at genkende mit institut såvel som den afgåede ledelse i det billede, som CAMPUS har valgt at bringe.