Af Helge Hollesen
hho@adm.au.dk
– Vi havde nok ikke meldt os til kurset, hvis vi havde vidst, det ville være sådan. Men vi er glade for, at vi gjorde det.
Nogenlunde sådan lød evalueringen fra deltagerne i kurset ”Design og ledelse af kreative processer” arrangeret af Institut for Æstetike Fag. Frem for at få de forventede konkrete kompetencer og redskaber til at arbejde kreativt havde de gennem seks dage spillet rollespil, skabt kunst og gennemgået teorier om kreativitet for at lære at reflektere over, hvad der sker i en kreativ proces.
Blev et bedre menneske
Projektleder Søren Ehrhorn var en af de positivt overraskede kursister.
– Jeg forventede at få nogle værktøjer til det daglige samarbejde med meget kreative it-folk. Det viste sig imidlertid at være totalt anderledes end de kurser, jeg tidligere har været på, og jeg måtte overskride nogle personlige grænser i de rollespil, vi opførte. Men det var også dem, jeg fik mest ud af, fordi de gav en større forståelse af, hvad der ligger bag de kreative processer, og hvor forskellige mennesker er, fortæller Søren Ehrhorn, som synes, at han vendte hjem fra kurset som et bedre menneske.
For Thomas Gall skubbede de seks kursusdage i Århus til nogle grænser, som betød, at han i dag er mere eksperimenterende og bruger teatermetoder i sit arbejde inden for lederudvikling.
– For en hard core-handelshøjskolebisse som mig, der lægger vægt på struktur og organisering, har det åbnet øjnene for, hvordan man også kan lære gennem det kropslige og ved at arbejde med æstetiske virkemidler, siger han om kurset.
Et kraftbevis
Institutleder Niels Lehmann ser kurset som et af de kraftbeviser, der skal til for at overbevise om humanioras nytte.
– Vi skal vise vores værdi i handling, siger han.
Om baggrunden for, at æstetikforskerne kastede kursisterne ud i de kreative øvelser, siger han, at det først giver mening at tale om kreativitet, når man ikke ved, hvad man skal nå frem til, og derfor begynder at eksperimentere.
– Tænker man kreativitet på den måde, kan man lære en masse af kunsten, som har et særligt blik for, hvornår der opstår sammenhæng og orden i en kreativ proces. Det var det særlige blik, vi ønskede at give deltagerne med sig hjem fra vores kursus. Vi antog, at det ville være noget i modstrid til traditionelle forventninger om en lineær kreativ proces, hvor alting styres hårdt, fordi det i sidste instans er bundlinjen, der tæller, siger Niels Lehmann.
Skæv indgang
Niels Lehmann ærgrer sig over den herskende tilgang til debatten om humanioras nytte.
– Der er en skæv indgang til debatten, fordi man forlanger noget af humaniora, som man ikke forlanger af andre videnskaber. Forhåndsantagelsen er, at hårde videnskaber pr. definition er nyttige, og humaniora er unyttig. Men humaniora er nyttig, fordi studiet af komplekse meningsfulde sammenhænge er afgørende for tilrettelæggelsen af vores samfund. Jeg har svært ved at forestille mig et samfund, der ikke har brug for den type analyse. I lyset af det kan vi så overveje, hvordan vi mere umiddelbart kan gøre de respektive humanistiske fag nyttige. For det gør vi gerne på alle mulige ledder og kanter, men det er vigtigt, at præmissen er klar, siger han.
Inviteret af Region Midtjylland har Niels Lehmann deltaget i en tænketank om den såkaldt oplevelsesbaserede erhvervsudvikling, som bl.a. skulle belyse den æstetiske dimensions betydning i produktkæden.
– Så der er altså folk, der har blik for humaniora, og vi har ingen problemer med gennemslagskraften i praksis. Men når pengene skal deles ud, ser det desværre fortsat ud til at være de gamle forestillinger om nytte, der afgør, hvem der får de største bevillinger, siger Niels Lehmann.
Maler med ord
Kurset i kreativ ledelse er etableret i samarbejde med Aarhus University OutReach, der er dannet for at formidle kontakt mellem primært humanistiske forskere og virksomheder. Filosoffen Anne Marie Pahuus har deltaget i to af de samarbejder, AU OutReach har formidlet. Det drejer sig dels om et forskningssamarbejde med BDO ScanRevision og Systematic om meningen i arbejdslivet sammen med antropologen Anne Line Dalsgård, dels om et samarbejde med ph.d.-studerende Katrine Krause-Jensen om at bidrage til en kulturel omstillingsproces i pensionsselskabet PenSam.
De to projekter gav Anne Marie Pahuus et nyt syn på, hvad humaniora kan bidrage med, som hun betegner som evnen til at male med ord.
– Det kom bag på mig, hvor nyttig filosofi kan være i den måde, vi bruger sproget på. Filosoffer er ikke bange for at bruge de store ord, som kaster et nyt lys over den hverdag, folk står i, siger hun på baggrund af forskernes samtaler med ansatte i de tre virksomheder om f.eks. meningen med at gå på arbejde, og hvad der er en god arbejdsdag.
– Jeg oplevede nærmest en sult efter at tale om de emner i det sprog, jeg tager som en selvfølge, siger Anne Marie Pahuus.
– Vores tålmodige og konklusionsknappe tilgang til det, vi observerer, betyder, at vi kan spore samme betydning i ting, der tilsyneladende ikke har noget med hinanden at gøre, og give mæle til medarbejdere, der bliver veltalende blot af at blive lyttet til, forklarer hun.
Succes, men …
Anne Marie Pahuus ser dog også et problem ved at have succes som det, filosoffen Hans Fink har kaldt vidensentrepreneur.
– At opdage sulten efter ens viden kan være forførende, og mentalt kan det måske blive lidt svært at komme videre med forskning på nye felter med tilhørende tanke- og tilegnelsesarbejde, når man møder så meget respons og ser, at de ord, man sætter på tingene, i den grad kan være igangsættende og tankevækkende for andre, siger Anne Marie Pahuus, som også blev klar over, hvad erhvervslivet mener, når der tales om humanisters manglende forståelse for virksomhedernes bundlinje.
– Jeg er begyndt at forstå, hvordan der danner sig små virksomheder inden for samme virksomhed. Det er et kulturproblem, som vi kan hjælpe med, men skal vi det, kræver det, at vi er interesserede i alle dele af en virksomheds udvikling og drift. Det er en forretningsforståelse, der er meget mere end økonomi, siger Anne Marie Pahuus.
Humanistiske forskeres arbejde har langtfra samme nytteværdi som den, der kommer ud af indsatsen på andre forskningsområder, mener danske politikere.
Det viser en undersøgelse fra Center for Forskningsanalyse på Aarhus Universitet, som har spurgt medlemmer af Folketinget, hvordan de vurderer den samfundsmæssige nytte af forskellige forskningsområder.
Her giver kun 20 procent udtryk for, at humanistisk forskning har meget stor nytte for samfundet, og yderligere 30 procent siger, den har stor nytte. Modsat blåstempler stort set alle de adspurgte politikere nytten af alle andre forskningsområder, og halvdelen af politikerne mener også, de har meget stor værdi. Det gælder dog ikke samfundsvidenskab, som kun har meget høj værdi for knap 25 procent af politikerne.
Centerleder Karen Siune har været med til at lave undersøgelsen og mener, den bør få humanisterne til at komme ud og fortælle omverdenen, hvordan de giver værdi til samfundet.
– Humaniora har et problem, fordi der er en stærk tendens til at se på, hvad man får ud af investeringerne i forskning. Nogle humanister vil måske sige, at værdi er andet end nytte, og det er rigtigt. Men hvis politikerne taler om nytte, så hjælper det ikke meget at tale om værdier, siger Karen Siune.
Nytten af humanistisk forskning blev der også talt meget om i sidste måned på et seminar ved Det Humanistiske Fakultet. Her fremlagde en række forskere eksempler på, hvordan de har nyttiggjort deres viden, bl.a. via de kurser og forskningssamarbejder, som Aarhus University OutReach formidler. (Se artiklen ovenfor). Lars Frølund fra AU OutReach siger, der er stor interesse for kurserne, og at især kurser i organisation og ledelse har erhvervslivets bevågenhed.
