”Gymnasiet skriger på lærere.” Sådan lød en overskrift i sidste nummer af Dansk Magisterforenings blad til medlemmer, der studerer. I efterhånden mange år har Anne Mortensen hørt, at en stor årgang af gymnasielærere snart går på pension. Det har hun bare ikke mærket meget til i sin jobsøgning.

 

Af Astrid Hellerup Madsen
ahm@adm.au.dk

– Nu snakker de om det igen, er Anne Mortensens reaktion. Hun har læst tysk med italiensk som sidefag, og i tre år søgte hun alle relevante pædagogikumstillinger i Jylland og på Fyn, men uden resultat.
– Vi hørte det samme, da jeg begyndte på studiet i begyndelsen af 1990'erne. Man sagde, at ved årtusindeskiftet skulle der virkelig komme til at mangle en masse ­lærere, siger hun.
Sådan gik det ikke. Og heller ikke omkring 2005, hvor det hårdhudede rygte igen dukkede op i medierne. Og så nu igen i 2009.
– Jeg kan ikke lade være med at tænke: Det er godt med jer!
Dansk Magisterforening skriver, at det står værst til i de naturvidenskabelige fag, men at manglen generelt bliver markant større i fremtiden. Ifølge Peter Kuhlman, formand for Gymnasieskolernes Rektorforening, er det dog langtfra alle slags gymnasie­lærere, der er en mangelvare:
– Universiteterne producerer for mange lærere med især dansk og histo­rie. Det kan vi se på antallet af jobansøgninger til stillinger med de fag. Her kommer der ikke til at mangle lærere de næste mange år, siger han.
Peter Kuhlman påpeger, at en måde at forebygge sådan en overproduktion på er, at universiteterne går i dialog med arbejdsmarkedet om, hvilke kompetencer de studerende skal komme ud med.

Et unuanceret billede
Den ide giver man dog ikke meget for på Det Humanistiske Fakultet.
– Vi kan ikke lave uddannelserne om hvert andet år, fordi en undersøgelse siger et eller andet. Hvis vi ændrer en uddannelse, går der flere år, før den nye årgang kommer ud på arbejdsmarkedet, og ingen ved, hvordan situationen så ser ud, siger Jesper Sølund Hansen, der koordinerer studie- og erhvervsvejledningen på Det Humanistiske Fakultet.
I forbindelse med en ændring af studiestrukturen afholder fakultetet møder med repræsentanter fra erhvervs­livet, blandt andet med gymnasierektorer, for at få kommentarer og input.
– Selvfølgelig uddanner vi vores kandidater med henblik på, at de skal komme i arbejde. Men vi må ikke opfordre eller påvirke de studerende til noget bestemt, kun vejlede ved at fortælle dem om de muligheder, de har, siger han.
Og risikoen for, at det kan være endog meget svært at få et job som gymnasielærer med bestemte fagkombinationer, er til stede. Derfor mener han ligesom Anne Mortensen, at udmeldingerne om lærermangel er alt for unuancerede.
Anne Mortensen underviser nu på en efterskole, og mange af hendes kollegaer er i samme båd som hende. Hun har valgt at tage et nyt sidefag og håber, at tysk og engelsk vil være en mere attraktiv kombination.
– Jeg er glad for at undervise, men på det her niveau er det ikke meget, jeg får fortalt om for eksempel Nietzsche.